Læserindlæg: Kærligheden udholder alt

Tekst af: Anonymt

- eller gør den?

Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Ovenstående citat fra Første Korintherbrev benyttes ofte ved kirkebryllupper, således også ved mit. Det var ord, jeg tog til mig, og de gav mig håb om en lykkelig fremtid sammen med min mand, som er tetraplegiker. Jeg var godt klar over, at hans handicap ville give os udfordringer, men jeg tænkte, at så længe vi elskede hinanden, så ville vi klare, hvad der måtte komme. Vi havde kendt hinanden i syv år inden den ulykke, som lammede min mand, så vi kendte hinanden godt, og jeg respekterede og værdsatte ham højt.

De første år gik rigtig godt, og vi fik etableret os i en på mange måder meget tilfredsstillende hverdag, hvor det altid var rart at komme hjem og være i hinandens selskab. Alligevel begyndte jeg efter nogle år at blive mere og mere opmærksom på de ting, vi ikke kunne sammen: opleve naturens mere vilde dele, gå hånd i hånd eller med armen om hinanden, dyrke spontan og ukompliceret sex. Jeg talte meget med mig selv i den periode og mindede hele tiden mig selv om, at der var så mange andre ting, vi kunne gøre sammen, som også var spændende og rare. Og jeg mindede mig selv om præstens ord om, at kærligheden udholder alt – for jeg elskede ham jo. Måske ville det hele gå i sig selv igen.
Det gjorde det imidlertid ikke, og jeg talte ikke med nogen om mine tanker. Jeg havde ikke lyst til at dele dem med min mand. Det virkede meningsløst at tage de emner op, som udsprang direkte af det fysiske handicaps begrænsninger. Det stod jo ikke til at ændre. Jeg havde heller ikke lyst til at tale med familie eller venner om det, for jeg troede ikke, de ville forstå. Jeg forstod det jo ikke selv. Hvordan kunne jeg elske en mand så højt og blive elsket igen lige så højt, mens jeg samtidig blev mere og mere ulykkelig i vores forhold? Tankerne kværnede rundt, og jeg fjernede mig ubevidst mere og mere fra min mand; og vi endte med at blive skilt efter næsten fem års ægteskab.

I en radioudsendelse med præst Kathrine Lilleør for et par måneder siden fik jeg imidlertid en nøgle til noget af det, jeg ikke forstod dengang. I udsendelsen mindede hun lytterne om, at ovenstående citat om kærligheden gælder Guds kærlighed og ikke kærligheden mellem mennesker. Det gav mening for mig, for jeg har ikke på noget tidspunkt været i tvivl om min kærlighed til min nu eksmand. Men det var og er en menneskelig kærlighed, som kan forandres med tiden. Jeg har med smerte måttet erkende, at jeg ikke kunne leve det liv, jeg havde sammen med min eksmand – på trods af kærligheden. Så den menneskelige kærlighed udholder ikke alt i den forstand, at den er uforanderlig, men den kan skifte karakter og dog stadig være kærlighed.

Dette indlæg er en reaktion på artiklen i det seneste nummer af RYK om pårørendeseminaret i oktober i år. For hvor ville jeg gerne have haft nogen at tale med om alle disse tanker, da de opstod. Nogen som vidste, hvad det handlede om, og som kunne hjælpe mig med at rumme de modsatrettede følelser og få sat ord på. Det havde gjort mig i stand til bedre at kunne fortælle om, hvad der foregik i mig. I stedet for at jeg ubevidst trak mig tilbage, kunne vi måske gennem samtaler have bevaret nærværet i forholdet; på trods af smerten ved at tale om og erkende de betingelser, vi levede med. Derfor synes jeg, seminaret er en fremragende idé, og jeg håber rigtig mange vil deltage, så vi sammen kan arbejde på at finde måder at støtte nuværende og fremtidige pårørende til rygmarvsskadede.

Indlægget er skrevet anonymt, men redaktionen er bekendt med navn og adresse.

Er du pårørende? - så har vi et seminar for dig!

Alle medlemmer modtager i foråret en flyer om pårørendekursus den 28. - 30. oktober 2005. RYK opfordrer medlemmer til at videregive flyeren til sine pårørende. Pårørende kan få mere information og tilmelde sig foreløbigt på RYKs hjemmeside: www.ryk.dk eller ved at sende kuponen fra flyeren. Man er også velkommen til at kontakte Ella Bak, Keidamsvej 7, 4760 Vordingborg, tlf. 55 34 17 27, mail: ella@ryk.dk
Tilmelder man sig nu, vil RYK i sensommeren 2005 tage kontakt mhp. eventuelt endelige tilmelding.