Idrætsdag
Tekst af: SI
Igen i år kalder Paraplegifunktionen til idrætsdag for nytilskadekommende med fokus på Idræts- og friluftsliv.
Lørdag den 21. maj danner Paraplegifunktionen igen ramme om et idrætsarrangement for nytilskadekommende. Det er tredje gang dette arrangement afvikles. De to første blev afviklet med meget stor succes.
Idrætsarrangementet i år adskiller sig lidt fra de foregående år ved at være et en-dags arrangement, og med mere fokus på udendørs aktivitets- og idrætsmuligheder i naturen. Der arbejdes på at kunne byde på følgende aktiviteter: rappelling/klatring, skydning/oplev naturen på firehjulet motorcykel, sejlads/kajak, bilorienteringsløb, håndcykling, fiskeri og bueskydning.
Det er idrætsgruppen på Paraplegifunktionen, der arrangerer dagen i samarbejde med Ole Dybdahl, der er handicapidrætskonsulent i Viborg Amt. Idrætsdagen er økonomisk støttet af Breddeudvalget under Dansk Handicap Idræts-Forbund.
Er du i nærheden, er du selvfølgelig meget velkommen til at komme og se, hvad der sker. De fleste aktiviteter vil være koncentreret på og rundt om Paraplegifunktionen.
Yderligere oplysninger hos handicapidrætskonsulent Ole Dybdahl, tlf. 86 67 50 88 eller hos Søren Ingvardsen, tlf. 87817905
SI
