Nyt tilbud til kvinder
Tekst af: Inger Lauge, overlæge
Det har gennem længere tid været et ønske fra RYK, at rygmarvsskadede kvinder skal have mulighed for at få foretaget gynækologisk undersøgelse og rådgivning på Paraplegifunktionen. Vi har nu i samarbejde med overlæge Sonja Kindt, Gynækologisk afdeling, Sygehus Viborg, etableret et gynækologisk ambulatorium på Paraplegifunktionen, hvortil alle rygmarvsskadede kvinder kan henvises, enten via egen læge eller via Paraplegiambulatoriet. Vi starter den 16. marts og har afsat en dag ca. hver anden måned, hvilket vi forventer indtil videre kan dække behovet.
Inger Lauge, overlæge/mkk
