En gammel kombattant

Tekst af: Janke Bondam

Er der ikke snart morgenluft at vejre? Rundt om i Europa synes man at være længere fremme, når det gælder tilgængelighed. RYK! har snakket med René Stampe, som er én af de gamle kombattanter i kampen for tilgængelighed.

Tilgængelighedsdiskussionen synes at være en evergreen, der har kørt i årevis. Tilsyneladende sker der en del spredt fægtning på dette punkt, men det er som om det overordnede overblik og den overordnede politik mangler. Ofte opleves det som at vade rundt i samme pløre, så både gummistøvler og dæk bliver tunge af alt det mudder, der klæber sig til dem og hindrer den frie fremfærd. Hvad er det, der er galt i hele håndteringen af denne problematik? Hvordan er proceduren i udmøntningen af politisk velvilje frem til virkeliggjort realitet? Er der ikke snart morgenluft at vejre? Rundt om i Europa synes man at være længere fremme, når det gælder tilgængelighed!

Kronevogne og invalidevogne

RYK! magasin har henvendt sig til René Stampe, der er en gammel kombattant i kampen om øget tilgængelighed. René er selv lav tetra efter en ulykke i 1965. Vi har sat ham stævne på caféen på Statens Museum for Kunst, for dér skulle tilgængeligheden være helt fin; det har han nemlig selv sørget for.
- Det er måske den største succeshistorie for Dansk Handicap Forbunds Udvalg for tilgængelighed, fortæller René Stampe og smiler skævt:
- Udenfor hovedindgangen var der tidligere kun tilladt parkering for de kongelige kronevogne. Men efter saglig debat med forslag om at ansøge Hendes Kongelige Højhed om tilladelse til at invalidevogne også kunne bruge disse pladser, tilbød Vej & Park at reservere fire pladser for invalidevogne.

Tilgængelighedsekspert

René Stampe sidder som tilgængelighedsekspert i DSI-regi. Hver gang Københavns Kommune har en tilgængelighedsopgave er han på pletten. Den nyeste og mest kreative procedure er, fortæller han, at Københavns Kommunes forvaltning, Vej & Park har nedsat et tværfagligt handicapteam på tolv mand med arkitekter, ingeniører og anlægsgartnere. Når de skal løse en tilgængelighedsopgave, tilkalder de DSI.
- Vi kommer med løsningsforslag eller efterprøver, om opgaverne opfylder de gældende reglementer og standarder.

Handicappolitisk handlingsplan

I årevis har tilgængelighedsdebatten engageret René Stampe. Vi taler om 35 år, for René var med, da han sammen med hundredvis af andre kørestolsbrugere i 1970 plus en flok muresvende lavede en rampe op til Københavns Rådhus. Lige siden har han vedholdende banket på samme rådhusdør for at minde politikerne om, at tilgængeligheden i København halter bag efter mange andre europæiske storbyer. Og for lige så stædigt at minde om, at der bør sættes handling og økonomi bag mange af de velvillige ord, der har lydt fra rådhusets talerstol. Nu er der endelig ved at ske et ryk.
- Der har i årtier været lavet fodarbejde på mange forskellige niveauer. Men nu begynder det for alvor at røre på sig.
René Stampe fortæller, at den proces startede ved daværende overborgmester Jens Kramer Mikkelsens tale i Handicapåret 2003. Hans tale rummede bl.a. disse lovende ord: ”København skal være spydspids, både når det gælder
tilgængelighed og tilbud.” Et par måneder senere, i september 2003, blev der lavet et udkast til en handicappolitisk strategi med skitser af visioner og målsætninger. Det blev besluttet, at man fra samtlige forvaltninger skulle udarbejde en handicappolitisk handlingsplan inden for de respektive forvaltningers områder.
- Det er første gang i historien, at forvaltningerne har forpligtet sig på et handicappolitisk oplæg. Når disse seks oplæg ligger på bordet, kan man begynde at udforme en overordnet struktur, fortæller René Stampe forventningsfuldt.
- Det er jo det, der har manglet. Det bliver mere gennemtænkt... og så skal der selvfølgelig lægges økonomi ned over. Ellers er det lige meget med visioner. Så er det jo bare varm luft alt sammen!

Standarder til regelsæt

René Stampe roser samarbejdet med Vej & Park.
- Dér er man indstillet på at bruge penge på tilgængelighed fra drifts- og anlægsbudgettet. Jeg er jo fløjtende ligeglad, om det er en bevilling øremærket til tilgængelighed, eller om man tager fra det eksisterende budget og fx beslutter at sløjfe en lille bro eller et rhododendronbed. Hvad der bliver lavet, og hvordan det bliver lavet er altid langt mere interessant... bare det bliver efter Dansk Standard, fortæller René Stampe og læner sig frem over cafebordet:
- Her bør alle forvaltninger beslutte sig for at gøre standarderne til regelsæt.

Kørelinjer og pølsevogn

Sidste år fik Vej & Parks tilgængelighedsteam Københavns Kommune til at bruge 160.000 kr. på ekspertise fra Dansk Center for Tilgængelighed. I år bliver det 60.000 kr.
- Vi har besluttet at lave nogle tilgængelighedsruter i København, og jeg har besluttet, at man starter på Vesterbros Torv og laver en fuldstændig tilgængelig rute ud til spidsen af Langelinie. Det koster godt og vel 75 millioner kroner. Prisen har man fået Dansk Center for Tilgængelighed til at beregne.
- Ruten er selvfølgelig valgt med velberådet hu. Den går forbi Hovedbanegården, Tivoli, Rådhuspladsen med busterminalen, videre ned ad Strøget, der har forbindelse med Metroen ved Kgs. Nytorv og videre ned til Nyhavn med havneforbindelserne, og så kan man ende med en god middag på Langelinie Pavillonen, forklarer René Stampe med stort engagement.
Ruten skal gøres tilgængelig både med hensyn til indgangsforhold til forretningerne og med placering af toiletter langs ruten. Det er René Stampes store håb, at ruten bliver en realitet, så den kan blive en slags standard for den øvrige del af byen.
- Men egentlig er man allerede nået et stykke af vejen, for Kgs. Nytorv er allerede i orden - og den udgift er gået ind under driftsog anlægsbudgettet. Og Nyhavn har de jo lige lagt om med fine kørelinjer til kørestole... ja, nu skal du lige høre. Pølsevognen ved ankeret holder midt på disse kørelinjer. Her har han altid holdt, så han ser vel ingen anledning til at trække sig et par meter frem eller tilbage bare på grund af nogle kørelinjer. Så man må ud på de toppede brosten! Det ser man desværre rigtig mange steder, fortæller René Stampe, der ikke forstår logikken. For kørelinierne er jo lagt for kørestolsbrugerens frie og uhindrede passage.

For badelystne

Et andet stort projekt, der er ved at nå sin afslutning, er Amager Strand. René Stampe fortæller:
- Badeanstalten Helgoland bliver genopført i ny udgave. Langs stranden, som i øvrigt bliver designet med indsøer og bredere strand, bliver der lavet tre ”stationer”, hvor du kan låne en saltvandsresistent kørestol. Og ude ved Kastrupfortet kan du låne en nøgle – eller du kan købe en nøgle hos DSI – til et rum med briks og lift. Der er fem steder, hvor du kan gøre det inden for to og en halv kilometer. Det åbner her til sommer og bliver simpelthen fantastisk. Tiptop!

Ærgelige fejl

På spørgsmålet, om det altid sker så lydefrit, svarer René Stampe:
- Nej, der sker fejl. som er rigtig ærgerlige, fordi det overordnede overblik mangler eller på grund af manglende resurser. Skråt over for Thorvaldsens Museum lavede man en promenade langs kanalen. Man flyttede en masse cykler og satte bænke op. Dér ville man lave to tilkørsler til kørestole. Jeg blev kontaktet og lagde hurtigt ud med, at asfaltramper er alt for stejle. Arkitekten havde også tænkt en smukkere og mere harmonisk løsning; ”Barcelona-modellen”, hvor de lægger den ind i promenaden. Da jeg senere inspicerede tilkørslerne, fandt jeg, at den ene er eksemplarisk lavet. Men den anden er håbløs; kort og stejl. Brolæggeren formåede at lave to forskellige ramper ud fra samme koncept. Resultatet er blevet halvdårligt, fordi der ikke er en opfølgende overordnet styring på udførelserne. Et projekt bliver sat i udbud fra økonomikontorets side, og så tager man det billige tilbud og har ikke resurser nok til at sende en mand ud og tjekke, om DS overholdes. Sådan noget er rigtig ærgerligt.
René Stampe mener, at man burde ansætte en overordnet, ansvarlig person, der kender Dansk Standard både forfra og bagfra, og som kunne holde øje med alle tilgængelighedstiltag i kommunen.

Vedholdende ildsjæl

Samtalen med René Stampe bliver til en lang og interessant samtale om kampen for tilgængelighed. Han er i sandhed en imponerende vedholdende ildsjæl, man må tage hatten af for. Slutteligt spørger jeg, om det ikke er fuldtidsarbejde for ham?
- Jo, det har indimellem taget noget om sig med møder flere gange om ugen og endeløse snakke om det samme og samme igen. Nogen gange orker jeg ikke at høre om det mere. René Stampe har dog store forventninger til mødet om den handicappolitiske plan, der holdes den 7. marts.
- Jeg forventer, der sker et samlet koordineret ryk, der sætter skub i virkeliggørelsen af de store flagrende ord om ”en by for alle”. Så tror jeg, at jeg med et tilfreds smil vil trække mig tilbage... Jeg vil sætte campingvognen bag på bilen og køre ned og finde en grøn plet med udsigt i Pyrenæerne, - eller måske vende næsen nordover og finde en islandsk hest med automatgear, der kan give mig en tur rundt om vulkanerne. Efter samtalen med René Stampe er jeg ikke i tvivl om, at det aldrig var kommet så vidt, hvis ikke hans arbejde havde været så vedholdende og driftsikkert, som det er.