Idræt motiverer til selvhjulpenhed

Tekst af: Dorthe Christiansen

Idræt er nøglen til et liv så selvhjulpen som overhovedet muligt. Det mener Bo Petersen, som i sine tidlige år som tetraplegiker blev forpustet af at tømme postkassen. I dag spiller han seks rugby-kampe af halvanden times varighed i løbet af en weekend!

Da Bo Petersen blev udskrevet fra Hornbæk i 1986 var han langt fra færdigtrænet. Faktisk oplever han, at han efter snart 20 år som tetraplegiker, stadig har mulighed for at blive bedre.
- At dyrke idræt og være i god fysisk form betyder et større overskud, styrke og udholdenhed. Overskud til at gøre flere ting i hverdagen... pludselig er det ikke en kamp at flytte kørestolen ind og ud af bilen eller at forflytte sig. Og Bo Petersen fortsætter:
- At være i god form giver mere selvtillid og tro på, at man kan klare tingene på egen hånd. Jeg tror faktisk, at det er endnu vigtigere at være i god form, når man har et fysisk handicap. Og når man først har mærket forskellen på at være i god og dårlig form, så prioriterer jeg gerne den tid det tager at holde mig i form!

Sidegevinst

Bo Petersen er landsholdsspiller i kørestolsrugby og træner rugby et par gange om ugen og spiller ofte kampe i weekenden. Samtidig styrke og konditionstræner han tre gange om ugen.
- Samtlige spillere i vores klub, som træner jævnligt, er blevet betydeligt bedre, end da de startede. Bare siddestillingen. Når de starter, sidder de ofte i stolen, som om det er en lænestol, men når de har været i gang med idrætten i en længere periode, så bliver stolen pludselig brugt mere aktivt, holdningen i stolen er bedre, og de har fået mere selvtillid. En anden sidegevinst ved at spille idræt er, at spillerne oplever andre med samme handicap tackle forskellige praktiske ting.
- Når vi er ude til kampe - især i udlandet - sidder vi ofte og lurer hinanden af: Hvordan gør de, når de forflytter sig, spiser, skifter tøj osv. Vi får nogle tricks af hinanden, siger Bo Petersen.
Og idrætten har ikke blot givet 38-årige Bo Petersen et bedre funktionsniveau. Han har også fået mod til at kaste sig ud i flere aktiviteter.
- Når man er i god form, får man tid og overskud til noget andet. Så tager det pludselig ikke tre timer at få tøjet på, men måske kun et kvarter, så overskuddet kan på sigt vendes til også at omfatte f.eks. et arbejde eller andre fritidsak-tiviteter, fortæller Bo Petersen.

Vigtigt at være selvhjulpen

Bo Petersens aktive idrætsliv betyder, at han klarer sig selv i stort set alle sammenhænge uden hjælp fra andre - bortset fra rengøringshjælpen hver 14. dag. Han er dog klar over, at det ikke er alle mennesker med handicap, der har det som ham. Alligevel synes han, at det er vigtigt og en stor tilfredsstillelse, at man forsøger at klare så meget som muligt selv.
- På Hornbæk satte de et parameter op for den hjælp, som jeg skulle have. Men jeg vil helst klare mig selv. Jeg prioriterer at være så selvhjulpen som overhovedet muligt. Jeg tror, der er mange, som i en god mening automatisk får tildelt en hjælpeordning, men som måske er givet lidt for hurtigt ud, fortæller Bo Petersen og fortsætter:
- Det er da bedre at forsøge at presse folk lidt og vise dem, hvor meget man kan opnå gennem træning. I hvert fald burde det være sådan, at man i flere perioder efter udskrivelsen ser på, om der ikke er mulighed for at forbedre sit funktionsniveau, og dermed også en vurdering for om behovet for hjælp stadig er det samme. Jeg har set mange eksempler på tetraplegikere, der er begyndt at spille rugby, og som i årevis har haft hjælp til nogle af de praktiske ting i hverdagen, pludselig selv gradvist begynde at klare tingene - så for mig at se har mulighederne for en større grad af selvhjulpenhed været til stede langt tidligere, men er bare ikke blevet udnyttet.

På grænsen

Og der er heller ikke tvivl om, at Bo Petersen tilhører dem, som presser sig selv til det yderste:
- Lige da jeg blev udskrevet kørte jeg på grænsen af, hvad man egentlig kan klare. Der skulle komme en hjemmehjælper og hjælpe mig i tøjet hver morgen - men i stedet stod jeg op kl. 5.00 om morgenen for at være klar, når hun kom kl. 8.00 - jeg skulle nok selv klare det! Til gengæld faldt jeg om kuld på sengen af træthed, når hun gik! Lidt skørt, men igen - efter et stykke tid tog det mig måske kun to timer, og sådan skete der hele tiden fremskridt. Og det er altså en god fornemmelse, når tingene hele tiden udvikler sig i den rigtige retning. Det motiverer én til at kæmpe lidt mere.
- Jeg kan jo også se det på de nye, som starter til rugby. De fleste bliver opmuntret af at se, hvor meget man kan opnå som tetraplegiker. Sådan havde jeg det også selv, da jeg startede til idræt, slutter Bo Petersen.

Artiklen er forkortet af red. med tilladelse. Har tidligere været bragt i Brug Bolden, Handicapidrættens Videnscenter.

Er du interesseret i at høre nærmere om kørestolsrugby, som primært er for tetraplegikere eller andre med en nedsat arm- eller håndfunktion, er du velkommen til at kontakte Bo Petersen på tlf. 46 38 55 10 eller besøge Ballerup Kørestolsrugby Klub´s hjemmeside på www.ballcrackers.dk På www.quadrugby.dk finder du links til landets øvrige klubber.