Ny i bestyrelsen - 2-2004
Skrevet af webmaster, Man, 24/05/2004 - 23:00
Mikkel Bundgaard er 31 år og har været tetraplegiker i 9 år. Mikkel er netop blevet færdig med sit studie ved Århus Universitet som biolog og med filosofi som sidefag. Bestyrelsesarbejde er ikke ukendt for Mikkel, der er bestyrelsesmedlem i Brugerklubben i Århus, og han sidder bl.a. i DHFs etiske udvalg. Blandt arbejdsområder i RYK, der har Mikkels største interesse er nytilskadekomne, pårørende, RYKs ansigt udadtil og i øvrigt at være med til at sætte dagsordenen ved at blande sig i den offentlige debat.
