Midt i en brydningstid - 2-2004

Tekst af: Per Tanghøj

Med overgangen til det 21. århundrede begyndte også overgangen til et nyt samfund, det femte samfund eller "The Dream Society", som det kaldes i bogen af samme navn fra Institut for Fremtidsforskning. Og ved enhver overgang til noget nyt opstår brydninger med nye muligheder og udfordringer til følge. Vi er så småt i gang med at forlade det nuværende informationssamfund, og for bedre at forstå hvad dét betyder for RYK! s fortsatte plads i medieverden, kan det være inspirerende at se nærmere på den proces, der ligger bagved samfundsudviklingen i den moderne verden.

Beretningen om Paraplegi/RYK!, er på mange måder en samtidsskildring, og forståelsen af hvordan bladets fremtid kan tænkes at forme sig, hænger selvfølgelig nøje sammen med hvordan vi som mennesker formes under de politiske og kulturelle forhold som betinger samfunds-udviklingen. Lige som vi mennesker i den lille verden kan betragtes som en afspejling af den store verden, kan bladet på mange måder ses som en afspejling af det samfund det er en del af. På denne baggrund er det både relevant og interessant at se lidt nærmere på, hvordan samfundsudviklingen er skruet sammen.

Samfundsudviklingen frem til i dag ...

Historisk set har vi som mennesker i den moderne verden udviklet os gennem fire grundlæggende samfundsepoker. I årtusinder levede vi i grupper af jægere og samlere (første epoke). Herefter bevægede vi os gradvist ind i landbrugssamfundet (anden epoke) og senere i industrisamfundet (tredje epoke). I dag befinder vi os i informationssamfundet (fjerde epoke), der så småt tog sin begyndelse i 60'erne med fremkomsten af de første computere. Et af de mest iøjnefaldende kendetegn på en ny epoke er, at den automatiserer vitale dele af arbejdsprocesserne i den epoke, den afløser. Hver ny epoke har på denne måde overflødiggjort en række af de gamle roller eller former, som før var nødvendige for livets opretholdelse. Landbrugssamfundet overflødiggjorde jæger- og samlerlivet ved at indføre husdyrhold og opdyrke jorden; industrisamfundet erstattede med sine maskiner store dele af det hårde fysiske arbejde i landbrugssamfundet; og endelig har informationssamfundet i dag i stort omfang ladet computerteknologien overtage styringen af mange af de rutineprægede industriprocesser, som tidligere krævede en del manuel arbejdskraft.
En anden interessant iagttagelse er, at epokerne forløber over stadig kortere tidsrum. Mens vi befandt os på jæger- og samlerstadiet i 100.000 år, tog det os under en tiendedel af denne tid at gennemleve landbrugssamfundet. Overgangen til industrisamfundet, som tog sin begyndelse for ca. 250 år siden, gik således langt hurtigere end overgangen til landbrugssamfundet, og overgangen til informationssamfundet i 60'erne er gået endnu hurtigere. Der er tale om en accelererende udvikling med en forandringshastighed, som nærmest har et eksponentielt kurveforløb! Men samfundsudviklingen går ikke alene hurtigere og hurtigere. Der akkumuleres viden fra de tidligere samfund, overblik og sammenhæng bliver mere og mere kompliceret, og i takt med at det enkelte menneske får stadig flere muligheder, vokser kravene til det ligeledes.

Informationssamfundet

På kun få årtier har informationssamfundet formået at kæde den moderne verden sammen i et, i mere end én forstand, grænseoverskridende netværk. Det har gjort det muligt at kommunikere og udveksle viden og erfaring overalt på jorden lige så hurtigt, denne viden og erfaring indhøstes. Det har revolutioneret det tekniske produktionsapparat og skabt nye økonomiske og sociale strukturer overalt i verden. På den ene side har disse komplekse strukturer gjort det muligt at effektivisere og optimere arbejdsprocesserne gennem standardisering. Men på den anden side har de også helt eller delvist frataget det enkelte menneske muligheden for at skabe sig overblik over og forstå alle dele af den arbejdsproces, det selv er en del af. Dette overblik er i stedet blevet bygget ind i systemerne og i de registre og databanker, systemerne trækker på.
Som konsekvens heraf er der mange steder ikke længere den samme tilfredsstillelse i arbejdet som før. Spontanitet og opfindsomhed i arbejdet er i høj grad erstattet af administration og kontrol, og mange højt uddannede mennesker er i dag på vej til at have et rutinearbejde, fordi de blot er underleverandører til en større proces, som de ikke selv behersker. Selvom det arbejde de udfører måske er meget vigtigt, så bliver det efterhånden kedeligt, stift og mange gange overdrevent højtideligt. På det sociale område har et overordnet formål med informationssamfundet været at opnå integration af enheden i helheden. Der er fx skabt mulighed for at personer med forskellige handicaps kan benytte sig af hjælpeordninger, der, i bogstavelig forstand, reducerer deres handicaps og stiller dem på lige fod med andre. Og der er mange eksempler på initiativer til at "ligebehandle" mennesker med et handicap på arbejdsmarkedet. Men på nogle områder har den generelle tilskyndelse til at skabe de samme betingelser for alle og at give alle lige muligheder også medført et "lighedsmageri", hvor hensynet til det enkelte menneskes særlige behov og forudsætninger gang på gang har måttet vige for almengyldige love og regler. Tænk blot på integrationen af flygtninge og indvandrere, der rummer talrige eksempler på mennesker, som mod al sund fornuft er blevet udvist af landet eller er blevet nægtet arbejdstilladelse, selvom samfundet rigeligt har kunnet bruge dem.

Paraplegi/RYK! frem til i dag

Mange generelle problemstillinger, mere eller mindre direkte udsprunget af informationssamfundet, har gennem de sidste 25 år været oppe at vende i Paraplegi/RYK!. Bladet har bl.a. stået og står stadigvæk, om end i meget indre omfang end tidligere, som egentlig formidler af oplysning om para- og tetraplegi. I utallige artikler har det skrevet om behandling og genoptræning af rygmarvsskadede, og det har været en varm fortaler for at centralisere behandlingen i egentlige rygmarvsskadeenheder. Også seksualitet og samliv har ofte været et tema i bladet, ligesom muligheden for at få børn og for at leve og arbejde på "normal" vis som alle andre er blevet indgående diskuteret. Som socialpolitisk talerør har bladet bl.a. beskæftiget sig med bo- og leveformer og med HJÆLP i enhver henseende: hjælpemidler, hjælpere, hjemmehjælp, osv.
Mere subjektive diskussioner om identitets- og kønsrolleproblemer og om vort forhold til tilværelsen i øvrigt, har der også været plads til i bladets mangeårige liv, og bladet har ind imellem på en befriende uhøjtidelig måde bevæget sig langt ud over informationssamfundets sædvanlige rammer.
Bladets layout et helt kapitel for sig, og uden i øvrigt at gå ind i en nærmere analyse af udviklingen gennem bladets 25 år lange liv, er det tydeligt at se, hvordan de kreative kræfter har fået mulighed for at udfolde sig i takt med computerens indtog på redaktionen og udviklingen af de desktoppublishing-systemer, som informationssamfundet har skabt. Men selvom informationssamfundet, og med det også én af dets fornemmeste repræsentanter, Paraplegi/RYK!, i de seneste årtier har leveret en i mange henseender grænseoverskridende udvikling, er der meget der tyder på, at det positive som skulle nås i denne epoke er ved at være nået, og at der skal noget andet til, hvis vi som samfund - og blad - skal gøre nye fremskridt.

Femte epoke -"drømmesamfundet"

Som al anden udvikling har enhver samfundsepoke sin egen livscyklus bestående af fødsel, vækst, modning, krystallisering og død. I informationssamfundet er mange fagområder og professioner nået til modningsfasen, der bl.a. er kendetegnet af arbejde under ekstreme betingelser og krav. Eksempler herpå er lægevidenskaben og advokatstanden, som ikke mindst i USA må arbejde under skrappe og nogle gange komiske restriktioner, enten for at undgå at begå fejl eller for at tjene på de fejl andre begår. Dette er et resultat af, hvordan det tænkende menneske i de tidlige faser af informationssamfundet har lært at beskytte sig, at værne om sine interesser og bevare sin identitet. Det er blevet udsat for et sandt bombardement af informationer og indtryk fra omverdenen, som dermed er rykket tættere på, ikke kun via telekommunikationsmidler som fjernsyn, radio og telefon, men også rent fysisk, fx ved møde med folk fra andre kulturer. Alt dette har tvunget mennesket til at tænke over sit forhold til tilværelsen, og det er begyndt at skelne og langsomt opøve sansen for værdier.
I "drømmesamfundet" vil det beskæftige sig mindre med den materielle verdens hæsblæsende aktivitet og i stedet arbejde mere med at etablere kontakt til dets inderste ønsker og behov og søge at føre disse behov ud i livet. Mens informationssamfundet havde stor indflydelse på udviklingen af menneskets intellekt og rationelle tænkeevne, vil "drømmesamfundet" medvirke til udvikling af bevidsthed og intuition, med større vægt på åndelige eller indre værdier end på materielle værdier.

Drømmesamfundet

I "drømmesamfundet" vil mennesker og virksomheder i langt mindre grad end før se fremad, planlægge, forberede sig eller endda frygte visse hændelser og forsøge at tage deres forholdsregler for at undgå dem. I det nye samfund vil en sådan mental holdning være nytteløs. Dét der vil ske i fremtiden er så usikkert, at dét man allermindst venter vil ske, faktisk har størst sandsynlighed for at ske, og de kræfter der anvendes til unødvendig forberedelse er derfor spildte.
Virksomhederne vil i stedet arbejde mere med deres mission og vision og forsøge at drive deres forretninger på en så ansvarsfuld og moralsk rigtig måde, at det kan vække fornøden anerkendelse og tillid i det omgivende samfund og på den måde skabe grundlag for fornyet fremgang. I erkendelse heraf, og fordi forbrugerne efterhånden kun vil handle hos de virksomheder som har de rigtige holdninger, har mange større virksomheder i dag ansat professionelle kommunikationsfolk, ja sågar filosoffer og antropologer!
Løst sagt drejer det sig i "drømmesamfundet" om at kunne fremstille varen (i dobbelt forstand) med den rigtige historie, og dét ikke kun når det gælder virksomhederne, men også indenfor områder som fx politik, hvor brugen af spindoktorer bliver stadig mere udbredt.

RYK!s mission og vision

I medieverdenen vil konkurrencen om at bringe den gode historie tydeligvis spidse til, og for mange aviser og blade vil dette blive en ulige kamp i en verden, der mere og mere domineres af de elektroniske medier. Men hvor står RYK! i denne sammenhæng? Kan bladet blive ved med at bringe de gode historier eller vil disse begynde at dukke op andre steder, fx på folks egne hjemmesider eller andre steder på Internettet; eller vil de blive opkøbt af professionelle medier efterhånden som efter spørgslen på dem stiger?
Til trods for bladets høje kvalitet er det næppe realistisk at tro på, at det kan fortsætte sin nuværende linie i yderligere 25 år. Ingen af os kan undgå den rytme som kendetegner en given udviklingscyklus. Som enhver anden virksomhed er bladet tvunget til at begynde at arbejde med sin egen historie og udvikling. Hvad er bladets mission og vision, og hvilke mål og værdier skal kendetegne bladets form og indhold for at dets mission og vision kan omsættes til konkrete resultater? Hvilke relationer, - politisk, socialt og kulturelt, - skal bladet have til det samfund og den verden, det er en del af? Skal det fortsat være "et rigtigt blad" eller skal det begynde at formidle sine historier over Internettet eller distribuere dem til andre elektroniske medier?
Disse og mange andre spørgsmål skal det blive interessant at diskutere i den kommende tid, og set i lyset af den kreativitet og forandringsvilje, bladet hidtil har lagt for dagen, er der al mulig grund til at tro at bladet gennem denne proces vil opleve nye og spændende sider af sig selv.

Da "drømmesamfundet" må forventes kun at strække sig over relativt kort tid, er det nærliggende allerede nu at spørge om, hvad der kommer efter "drømmesamfundet"? Svaret på dette spørgsmål bærer helt sikkert kimen til en god historie, og det er vel ikke ren drømmetænkning at tro, at bladet engang kan bringe denne historie.
Som enhver anden virksomhed er bladet tvunget til at begynde at arbejde med sin egen historie og udvikling.