En personlig glæde - 2-2004

Tekst af: Claus E. Hansen

Claus Hansen sad i redaktionen fra 1983 til '88 og fortæller her om glæden og fordelene ved at skrive i bladet. Ikke mindst med ønsket om at bidrage til styrkelse af erfaringsudvekslingen mellem RYKs medlemmer.

Fra en tidligere skribent:
Her ved bladets 25 års jubilæum kan der være god grund til at gøre status og se på, hvilken betydning bladet har og har haft for os para- og tetraplegikere.

RYK! har nu - først og fremmest pga. den nuværende redaktør Birgitte Bjørkmans vedvarende og ihærdige indsats - et meget professionelt og indbydende udsende. Det er imponerende, at en så lille patientforening stadig kan have et så stort og flot blad - så tillykke med jubilæet!

Jeg har tidligere været med til at lave bladet, både som skribent og redaktør. Det havde jeg meget glæde af, og min tid som skribent og senere redaktør gav mig nogle vigtige erfaringer, som jeg senere har haft stor personlig glæde af - ikke mindst i mit erhvervsarbejde.
En af dem var, at jeg egentlig ikke var særlig god til at skrive almindelige artikler, selvom jeg var jurist. Mine kolleger i Paraplegis redaktionen krævede fx, at jeg skrev kortere sætninger!

Det er også altid godt at nedfælde sine tanker på papir. Derved tvinger man sig til at konkretisere og præcisere sine holdninger og til at kontrollere de oplysninger, som man bygger disse på. Jeg har med skam at melde ofte ændret mit syn på et emne, efter at jeg har skrevet en artikel om det.

Hele Paraplegikerkredsens (nu RYKs) oprindelige idé bygger efter min opfattelse på, at kredsens oprindelige stifter, overlæge Bodil Eskesen erkendte, at de udskrevne patienter samlet er i besiddelse af langt større viden om det at være para- eller tetraplegiker end behandlerne, og at dette bør og kan udnyttes til patientgruppens fordel.
Hver enkelt para- og tetraplegiker er jo specialist i sin egen situation, og én af de få fordele ved tidens egocentrering er, at de fleste nok erkender, at man selv må tage det primære ansvar for at gøre livet til en positiv oplevelse, uanset om man er kørestolsbruger eller ej. Men hvis det skal lykkes, må man have hjælp. Fra behandlerne under den første periode efter at man er blevet para eller tetra, men også senere. Og her kommer ens - lad os bare sige - "lidelsesfæller" stærkt ind i billedet.

De fleste gode tips om kørestole, handicapbiler, lifte, mavefunktion, blæretømning m.m. gennem mine unge år som tetra fik jeg fra andre para- og tetraplegikere i paraplegikerkredsen. En del af disse tips skrev jeg og de øvrige i redaktionen om i Paraplegi. Mange tips fik jeg på kredsens seminarer eller privat hos andre tetraplegikere.

Det var ikke alene praktiske tips, jeg fik. I Paraplegi/RYK! har mange - inklusive jeg selv - beskrevet de følelser og psykiske problemer, man må slås med som ny rygmarvsskadet.

I redaktionen diskuterede vi også, hvad "den rigtige" holdning til de forskellige handicappolitiske spørgsmål var. Det gør man stadig i bestyrelse og redaktion - som et af de få steder i de danske handicaporganisationer. Det er imidlertid vigtigt at få den debat ud til alle RYKs medlemmer, og at så mange som muligt deltager i den - fx spørgsmålet om "Hvem er vi og hvad vil vi?" i RYK! nr. 3/2003.

Derfor vil jeg opfordre alle para- og tetraplegikere til at overvinde ugideligheden, som jeg selv kender alt for godt med et tidskrævende fuldtidsjob, og skrive til redaktionen eller på anden måde tilbyde at deltage i arbejdet i RYK. Til de målrettede erhvervstyper vil jeg nævne, at bladarbejde er godt på CV'et - som nævnt har jeg haft meget stort udbytte af at skrive og redigere.

Det at skrive er meget værdifuldt - selvom jeg stadig er slem til at skrive lange sætninger!