Boganmeldelse: Den tause diskrimineringen - 1-2004

Tekst af: Janke Bondam

Nytt fokus på funksjonshemming
Nu gider de gamle karyatider og atlanter ikke stå passivt og bære på mere. Nu tager de deres gode tøj og går - og "handicapskolen" må se at se sin skæbne i øjnene: den vil synke i grus. Smuldre. Forsvinde til det, den i realiteten er og altid har været: luft. Til og med dårlig luft. Det drejer sin om den norske bog Den tause diskrimineringen, som blev omtalt her i magasinet sidste sommer. Den er fantastisk vedkommende og i så høj grad anvendelig og opbyggelig, at man får lyst til at sende en tak opad med et: "så kom den endelig!". Den har lavet hul i muren. Det er en bog, der på inspirerende og engagerende vis giver ryggen en rankere holdning, fordi den med dybderefleksion analyserer og gennemhuller de myter og mærkater, der bliver sat på mennesker med handicap. Den rydder op i begreberne, og som en fluesmækker smælder den verbalt meget velargumenteret ned på så meget af den meningsløshed og idioti, der vokser som ukrudt både inden for og uden for "handicap-skolens" matrikelnummer. [" Handicapskolen" er den rehabilitering, der ifølge forfatterne passiverer folk i en rolle, der er defineret af det billede samfundet har af funktionshæmmede. En rolle, der har til hensigt at gøre os socialt fremmedgjorte. En rolle, som til og med vores egne organisationer har accepteret.]

Bogens form er skønlitterær, hvilket giver den et meget læseværdigt udtryk. Man fængsles med det samme af den personlige historie, man inddrages i. Vi følger en kvindelig jeg-fortæller, der som 18-årig brækker ryggen efter en bil-ulykke. Det hele starter med den skæbnesvangre tur hjem efter en fest. Kæresten, der køre bilen, mister herredømmet på en bro. Det går galt, og de ender nede i elven. Så er banen kridtet op. Vi følger med i hele forløbet af de mange nye erfaringsfaser. Vi følger hendes erkendelsesgivende vandring gennem det nye fysiske og psykiske landskab, og fordi de fleste af dette magasins læsere selv kender dette landskab så utrolig godt, - ikke mindst på den nonverbale facon, - ja, så er det fantastisk befriende at få ord på mange af erfaringerne. Og det er rigtig gode ord med dyb genlyd. Skridt for skridt afdækkes hendes egne psykiske reaktioner og mekanismer, samtidig med at de samfundsmæssige holdninger afsløres, og sammenhængen mellem dem blotlægges. Ræsonnementerne i blotlæggelserne er imponerende. Det er det, der gør bogen så god. Og også det, at refleksionen over de psykiske oplevelser krystalliseres til indsigtsgivende erkendelser, der derefter skyder op af oceanet som orienterende fyrtårne.

Bogen fremstår som en personlig historie, men er det egentlig ikke. Det dybeste private, - det helt individuelle rum, hvor tabet af førligheden ligger og rumsterer mere eller mindre ordløst, - det er ikke emnet. Fokus er hele tiden holdt på de problemstillinger, der er afstedkommet af den offentlige, samfundsmæssige holdning til mennesker med handicap.
Den er en vidneberetning om det at være paraplegiker i dagens Skandinavien. Den er, for at sige det rent ud, et politisk kampskrift. Et velargumenterende værktøj spækket med kloge ræsonnementer, der er gode at have i baghovedet i debatten mod den diskriminerende praksis, der rent faktisk er på færde. Lader man sig afskrække af den politiske og samfundsdebatterende vinkel, vil jeg lige fremhæve, at tonen i bogen er fri og uden selvhøjtidelige betragtninger. Og den er både morsom og befriende let læselig. Jeg synes, at alle, der engagerer sig i den stående debat om ovenstående, skulle læse den.

God vind til alle karyatider og atlanter, der heller ikke gider at blive stående længere, og har lyst til at foretage et RYK.

"Den tause diskrimineringen Nytt fokus på funksjonshemming". Forfatter: Eli Knøsen og Ann Kristin Krokan. (De er hhv. sociolog og socionom, og de er begge paraplegikere). Kommuneforlaget AS, Oslo, 2003, [290 s.] Bogen kan bestilles på: Kommuneforlaget AS, Tlf: + 47 24 13 28 50 e-mail: bestilling@kommuneforlaget. no
www.kommuneforlaget.no