Tarmskylning - 1-2004
Tekst af: BB
Et nyt produkt til tarmskylning er kommet på markedet. Conveen Analirrigation er udviklet af Coloplast, og i designet er der tænkt på personer med nedsat håndfunktion.
Analirrigation er en anerkendt metode i behandlingen af personer med afføringsinkontinens og forstoppelse. Behandlingen kaldes også tarmskylning, lavement eller højt skyl. Ved brug af analirrigation tømmes tarmen effektivt, hvilket forebygger udviklingen af forstoppelse og afføringsinkontinens. Produktet, Coloplast har udviklet, hedder Conveen Analirrigation og er specielt til personer med nedsat håndfunktion, men kan også med fordel betjenes af andre. Erfaringsmæssigt vil to ud af tre personer have gavn af denne behandling. Conveen Analirrigation indeholder alt, hvad der skal bruges til analirrigation og består af en kontrolenhed med pumpe, en vandpose samt et kateter til indføring i endetarmen.
Læs mere om Conveen Analirrigation på www.coloplast.dk
BB
