ORIENTERING fra paraplegifunktionen - 1-2004

Tekst af: Personalet

Før jul var der arrangeret julehyggedag med julegaveindkøb, julebag, konfektlavning og dyst i boccia og curling. En hyggelig dag som sluttede med fællesspisning med risengrød, hvidtøl og æbleskiver. Derudover havde vi vores årlige julefrokost for patienter og personale. En vellykket aften, hvor revy-holdet fik sat godt gang i lattermuskulaturen.

Ny bil

Vores gamle Golf i fyssen er blevet skiftet ud. Det var lidt vemodigt at skulle skille os af med den gamle hudfarvede model, men når alt kommer til alt, så er vi nu godt tilfredse med vores fine nye Hyundai Afferent fra Sahva Auto.

Midt om natten

Torsdag den 12. februar havde vi besøg af Kim Lar-sen...... og dog, men det var tæt på. Et kopiband kaldet "Midt om natten" var på besøg. En af vores indlagte patienter var årsagen til at bandet valgte at komme forbi paraplegi-funktionen en kold og mørk torsdag aften i februar. En rigtig hyggelig aften, hvor der blev rokket i kørestolene og stemmebåndene holdt ved lige med de gamle slagere.

Rejse-fortællinger

Mandag den 23. februar delte Mikkel Bundgård sine rejseerfaringer til bl.a Namibia, Wales og skitur til Schweiz med de indlagte patienter.

Forår i Viborg

Foråret er så småt ved at komme til Viborg, og vi glæder os til atter at kunne komme ud og bruge naturen omkring os til sejlads, cykelture osv.

Personalet