Bivirkninger efter Botox - 1-2004

Tekst af: Signe Hauge

I september sidste år fik Signe Hauge indsprøjtet Botox i blæren, og siden har hun været plaget af alvorlige bivirkninger. Derfor advarer Signe Hauge i denne artikel om behandling mod inkontinens med den såkaldte pølseforgiftning.

Behandling med Botox (botulinum toxin) har med succes været anvendt til behandling af inkontinens hos rygmarvsskadede. (1)
Toksinet sprøjtes direkte ind i blæremusklen, hvorved nerveenderne, receptorerne, lammes, således at information fra nerverne forhindres passage til musklerne, som derved bliver ude af stand til at reagere på stimuli. Det er reel gift fra pølseforgiftning, der sprøjtes ind i små mængder. Det skulle være ganske uden bivirkninger og kun virke lokalt.

Der er grund til at være meget på vagt over for brugen af Botox i fremtiden! Undertegnede har haft alvorlige bivirkninger efter en behandling, som jeg blev tilbudt på Skejby Sygehus i september 2003. På grundlag af den positive omtale af Botoxbehandling i bl.a. RYK! 1 , sagde jeg ja tak, trods min besværgelse et halvt år forinden om aldrig at ville sprøjte den gift i kroppen frivilligt. Denne gang ville jeg ikke vente fem år med at beslutte mig for en ny behandling, som jeg gjorde med valg af min "Montistomi" -for tænk, hvis det nu virkede!

Der gik imidlertid tre uger efter behandlingen, før jeg fik mistanke om, at Botox var årsag til den meget forringede fysiske form, jeg pludselig befandt mig i. De første tegn på, at noget var galt, kom ellers prompte. En ubeskrivelig træthed, manglende koncentrationsevne, øjenmuskler, der reagerede trægt, hvorfor bilkørsel måtte indskrænkes til det absolut nødvendige. Udtalt muskelsvaghed samt problemer med at holde balancen, der begge medførte store vanskeligheder med forflytninger fra kørestol til seng, toilet, bilsæde og badebriks samt svigtende gribefunktion. Derudover kunne jeg ikke rejse mig op i gangbarren med stativer eller fra liggende stilling, og kunne derfor ikke overnatte uden for hjemmet. Jeg har måttet arbejde i et meget nedsat tempo, fordi kræfter og energi simpelthen ikke har været til stede til de hurtige ryk. Arbejdsindsatsen på mit arbejde og ligeledes på hjemmefronten har derfor været minimal.

Det har været et chok for mig at opleve den enorme træthed, svigtende muskelstyrke samt manglende koor-dinering af kroppens muskler, jeg har været udsat for.
Derudover har angsten for ikke at kunne generhverve min "frihed" sat dybe spor. Nu fire måneder efter behandlingen er lammelserne ved at forsvinde, tror jeg, men der ligger et stort genoptræningsarbejde både fysisk og psykisk foran mig, hvis jeg skal genvinde mine færdigheder. Det vil kræve tid, ro og balance i min dagligdag, hvorfor mine sædvanlige aktiviteter er sat i bero på ubestemt tid. Der har i mit tilfælde ikke som ved en normal pølseforgiftning
været tale om bivirkninger som kvalme, synkebesvær, talebesvær, opkastning m.m., måske fordi giften sprøjtes direkte ind i blæremusklen og ikke føres via fordøjelsessystemet.

Bivirkningerne er af Skejby Sygehus anmeldt til Lægemiddelstyrelsen, og der er allerede gået information videre til Paraplegifunktionen i Viborg og Klinik for Para- og Tetraplegi i Hornbæk.
Konklusionen på ovenståen-de må være, at jeg ikke kan anbefale brug af Botox til behandling af inkontinens, hvis man som rygmarvsskadet er så afhængig af sin fysik i sine daglige aktiviteter, som jeg er. Prisen er alt for høj. Af samme grund vil jeg ikke anbefale, at man afprøver Botox som nyskadet, da man i så fald slet ikke har et sammenligningsgrundlag for at kunne vurdere graden af eventuelle bivirkninger efter en behandling.

(1): Rasmussen, Viggo. "Gift lammer blæren", RYK! nr. 1/03, p. 48. Se ligeledes artikler, hvor samme forsøg refereres i RYK! nr. 1/03, p. 44 og i nr. 4/03 p. 25.

Signe Hauge er 50 år, tetraplegiker siden '72 og meget selvhjulpen. Havde i 30 år en blærekapacitet på ca. 200 ml og derudover hyppig inkontinens. De første 20 år benyttede Signe bankeblæreteknik og derefter selvkateterisering i 10 år, indtil der blev foretaget en blærestomioperation (Monti-blære) kombineret med en blæreaugmentation i september ´02. Efterfølgende blev Signes blære trænet op til at rumme mellem 300-350 ml. Montiblæren samt Spasmolyt har i den grad lettet blæretømning, så mange af de ufrivillige vandladninger undgås. Signes beslutning om at vælge Montiblære tog fem år, men hun har ikke fortrudt operationen. Heller ikke selv om kapaciteten "kun" nåede op på 350 ml.
Behandlingen med Botox foregik i september 2003 og øgede kapaciteten med yderligere ca. 100 ml.