Han løste gåden - 1-2004

Tekst af: Anders J.Andersen

Jens Sønksen er inden for sit felt blevet verdensberømt for sin forskning i rygmarvsskadede mænds fertilitet. I dag har rygmarvsskadede mænd næsten lige så gode chancer for at blive far som andre mænd. Det skyldes ikke mindst Jens Sønksens banebrydende forskning. RYK! har talt med den engagerede læge og forsker.

"Hvor mange er du "far" til?" Jens Sønksen er slet ikke overrasket over mit kække spørgsmål, men svarer nøgternt:
- Ca. 40 i Norden og vel et par hundrede i hele verden. Altså af dem vi kender opgjort i diverse undersøgelser. Så jeg kender ikke det endelig tal.
Og Jens Sønksen fortsætter med et stort smil:
- Vi får mange breve fra hele verden, hvor rygmarvsskadede takker os. Særligt husker jeg et personligt brev fra Zimbabwe. Tænk, at vi når så vidt omkring!

Starten

I slutningen af 1980'erne kunne nogle læger ved hjælp af vibration (se fakta-boks) frembringe sædudløsning på op til 20%. På Rigshospitalet havde Jens Sønksen sit phd-studium i 1992-95, hvor han til sidst kunne få tallet op på 80%! Det vakte selvsagt international opsigt.

Jens Sønksen er kendt for sit gode humør og fortæller glad:
- Som helt ung læge blev jeg inviteret til USA. De blev imponerede over, at jeg derovre kunne frembringe sædudløsning på 75%. Tænk, de gav mig titel af "Visiting Professor" - det var sjovt! I midten af halvfemserne blev jeg ansat som fast forsker i Michigan. Og jeg rejste rundt på mange rygmarvsskadecentre og lærte USA teknikken bag vibration.

Hemmeligheden

Hemmeligheden bag Jens Sønksens succes er, at han fandt ud af, at amplituden (udslaget) skulle være meget kraftigere end de vibratorer, man indtil da havde anvendt, kunne frembringe. Den kendte engelske læge Brindley havde i 1980'erne på fornemmelsen, at amplituden måske var for svag. Svenskeren Agneta Siösteen kunne få sædudløsning på et meget stort antal.

Hun vidste bare ikke hvorfor! Efter et års arbejde fandt Jens Sønksen ud af, at hendes maskine havde en høj amplitude. Gåden var løst.

Ferti Care

De vibratorer, man anvendte, var helt almindelige vibratorer til at massere ømme muskler. Dem man kan finde i kuponhæfter.

- Vi tunede dem bare, så de ydede noget mere, fortæller Jens Sønksen.
- Men der skulle endnu kraftigere amplitude til. Og de var ikke stabile nok. Ingen vibrator i midten af halvfemserne opfyldte vores krav. Så måtte vi jo selv udvikle én. Ellers ville min opdagelse aldrig få en praktisk betydning for rygmarvsskadede mænd, fortæller han. Her kommer så historien, som gør enhver forskningsminister glad. I en samarbejdsaftale mellem Rigshospitalet og firmaet Multicept A/S udviklede man vibratoren Ferti Care personal til hjemmebrug og Ferti Care clinic til professionelle behandlere. Man lavede en royalty-aftale, hvorefter noget af overskuddet går til Urologisk Afd. på Rigshospitalet, som er bundet til at bruge pengene til forskning eller formidling af rygmarvsskadedes fertilitet eller vibration. Den aftale eksisterer stadig og har medfinansieret nogle studierejser, konferencer ol.

Fik FDA-godkendelse

I 1996 kom man igennem nåleøjet, idet man fik den vanskeligt opnåelige FDA-godkendelse, dvs. godkendelse af de amerikanske sundhedsmyndigheder til at markedsføre Ferti Care i USA. I dag sælges vibratoren i 27 lande. Men det har ikke været nogen stor økonomisk succes for Multicept. I 2002 var firmaet på fallittens rand. Derfor skød Jens Sønksen sammen med to andre penge i virksomheden, så den kunne overleve. I dag er der ansat ét årsværk og selve produktionen er outsourcet, så Multicept alene er et distributionsselskab.

Højere enhed

I løbet af ganske få år gik det hele op i en højere enhed. Gennem et hårdt og engageret forskningsarbejde i et internationalt netværk - med Jens Sønksen i spidsen - fik man viden; gennem viden og kommercielle interesser fik man udviklet det rigtige vibrationsudstyr, så resultaterne ikke blot forblev gemt i de mange artikler, som Jens Sønksen har skrevet i internationale lægetidsskrifter; resultaterne nåede også den enkelte rygmarvsskadede mand, der nu på en let måde måske kan blive far.

Doktordisputats

I september 2003 forsvarede Jens Sønksen sin doktordisputats om assisteret sædudløsning og sædkarakteristika hos mænd med rygmarvsskader og blev dr. med. Han har forladt Rigshospitalet for at blive klinisk forskningslektor og overlæge i urologi på Herlev Sygehus, der ønskede at styrke dette område.

- At jeg kan kombinere forskning og klinisk arbejde er simpelt hen enestående og noget helt nyt. Det passer mig perfekt!

Fremtiden

Jens Sønksens forskningsresultater har giver ham mange muligheder for fremtiden. Og da han er meget energisk er problemet mere at begrænse sig end finde på nye opgaver. Ellers drukner det hele i arbejde. Efter at have skiftet til Herlev arbejder han ikke længere med rygmarvsskadede i klinikken. Men rygmarvsskadede ligger tydeligvis hans hjerte nær. Om fremtidige arbejdsopgaver fortæller han blandt andet:

- På Rigshospitalet er man lige begyndt at foretage et omfattende dyreforsøg med rotter. Jeg har fortsat et meget nært samarbejde med min gamle arbejdsplads og skal sikkert med i forskningen om fertiliteten for rotter med rygmarvsskader.
- Jeg skal sammen med et genoptræningscenter for rygmarvsskadede i Tyskland undersøge nærmere, hvilken virkning vibration ellers har. På baggrund af studier af læge Line Læssøe, Rigshospitalet, er der meget, der tyder på, at vibration kan hæmme spasmer i benene og udvide blærens kapacitet, hvilket kan mindske risikoen for ufrivillig vandladning. Det skal vi have undersøgt nærmere, fortæller han. Man ved ikke, hvorfor sædkvaliteten er nedsat for de fleste mænd med rygmarvsskader. Sammen med Malmö Universitet skal han undersøge, hvilke biokemiske stoffer, der egentlig er i sæden på rygmarvsskadede mænd.

Så der er flere gåder, Jens Sønksen skal have løst.

Anders J. Andersen er sundhedspolitisk konsulent i RYK.

Fakta:

Hovedproblemet for rygmarvsskadede mænd er, at de fleste ikke kan få sædudløsning ved almindelig seksuel aktivitet.

Har man en skade over Th10 og en såkaldt intakt refleksbue, er vibration af penis med en særlig frekvens og amplitude (udslag) den mest simple metode til at få udløsning på. Vibrationen foregår ved at man placerer den vibrerende plade på undersiden af penis mellem penishovedet og -skaftet. Man bør ikke selv eksperimentere med vibration uden at det første gang sker under lægelig behandling. Det skyldes, at autonom hyperrefleksi kan være en bivirkning ved vibration. Har man lært det, kan man selv gøre det hjemme. Kan man ikke få udløsning ved vibration, kan det altid ske ved elektrisk stimulation af blærehalskirtlen, som er en noget mere kompliceret metode. En elektrisk stav føres gennem endetarmsåbningen til prostata, som får elektrisk stimulation. Så får man udløsning. Har man følesans, sker det under bedøvelse. Elektrisk stimulation udføres kun på Rigshospitalet eller Århus Universitetshospital.

De fleste mænd med rygmarvsskade har nedsat sædkvalitet. Man ved ikke hvorfor.

Kilde: Para- og tetraplegi - håndbog for rygmarvsskadede, RYK 2002