Danskere og trafikkultur - 1-2004

Tekst af: Birgitte Bjørkman

Regeringen sætter farten op på de danske motorveje og sænker samtidig afgiften på vin og alkohol. Et farligt signal, mener René la Cour Sell, der er direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed, og som husker, hvad der skete, da finnerne et år sænkede afgiften på vin og alkohol.
- Ulykkesfrekvensen på de finske veje steg!
RYK! har snakket med René la Cour Sell om tvetydige politiske signaler, dårlig trafikkultur og ikke mindst danske uvaner.

René la Cour Sell mener, at det er imod al logik at hæve fartgrænsen fra 110 til 130 km/t på de danske motorvejsstrækninger. Og som direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed må han have gode argumenter på hånden.
- Regeringen bør eksempelvis forholde sig til, at antallet af kvæstede efter ulykker på motorvejen tværs over Fyn er fordoblet på tre år uden en væsentlig stigning i trafikmængden. Et argument, der ikke kan ses bort fra. På landsplan var der 463 dræbte i 2002, og et tast på lommeregneren fortæller, at det svarer til ca. ni dræbte hver eneste uge.

For stærkt og for tæt

- Der køres for stærkt og for tæt, fortæller René la Cour Sell, som i øvrigt mener, at danskerne har en meget ringe trafikkultur.

- Danskere er civilt ulydige. Vi laver vore egne regler. Og lovgivningen retfærdiggør vores indgroede lyst til højere fart. René la Cour Sell forklarer, at danskerne fx allerede har taget de nye fartgrænser til sig, omend lovændringen først træder i kraft den 30. april.
- Man kan synes, at Emma Gad har levet forgæves, når vi snakker trafikkultur.
På ét område er der dog sket noget positivt, mener René la Cour Sell, og henviser til spritkørslen.
- Holdningen til spritkørsel har forandret sig. I dag finder de fleste danskere det socialt uacceptabelt - det er blevet tabu at fortælle sprithistorier. Men det tog også 15 år! Det er et langt og sejt træk og der skal trækkes en hel del endnu, når det gælder de helt unge og spritkørsel.
- De vil måske altid gøre det, mener René la Cour Sell og omtaler begrebet "mobil festkultur", som man finder ude i landområderne.
Og med henvisning til, at vi i disse år har de mindste ungdomsårgange, finder René la Cour Sell det vanvittigt, at der er færre til at lave lige så mange ulykker.
- En tredjedel af de dræbte er mellem 18 og 24 år!
René la Cour Sell frygter, at der vil ske en stigning, når der igen kommer store ungdomsårgange.
- I 2007-2012 er der 20% flere 18-24-årige - og måske 20% flere ungdomsulykker!
RYKs udsendte sender en tanke til Trafikinformatørerne, som får travlt - og som sidegevinst desværre også får et større rekrutteringsgrundlag!

Uvenlig adfærd

Hvad er det med danskerne og trafik-kulturen?

- Danskerne har altid så mange undskyldninger og forklaringer, hvis de bliver stoppet ved lovovertrædelser: "Hente svigermor", "Børnene kommer for sent i skole", osv. Og så er vi rethaveriske! René la Cour Sell forklarer, at hastighedsbegrænsninger af mange bliver betragtet som en indskrænkning af vores rettigheder.
- For ikke at nævne vores uvenlige trafikadfærd. Danskerne er som folkefærd mere optaget af, hvad andre gør forkert end hvad vi selv gør. Vores høje selvopfattelse af et land med demokrati og grundlæggende værdier hænger ikke sammen med vores opførsel i trafikken. Hvor er respekten, ansvaret for at gribe ind og vores opmærksomhed for andre trafikanter?
Rådet har startet en positiv adfærdskampagne til at modvirke den aggressive, danske trafikkultur. Og som indsatsen for øget selebrug forventes indsatsen for god trafikkultur at blive et langt sejt træk. Adfærd ændres ikke på en dag!

Kattegrus og bilvrag

Hvorfor er vi så dårlige til at forstå, at trafik er farlig?

- Vi bliver jo sjældent konfronteret med konsekvensen af en ulykke. Vi er ekstremt hurtige til at rydde op. Kun det efterladte kattegrus vidner om, at her har der været en ulykke. I andre lande står bilvragene længe i vejkanten, inden de bliver fjernet - til skræk og advarsel!
Kampagner hjælper, men det tager lang tid. Det tog 15 år at ændre holdningen til spritkørsel og der skulle bruges 15 millioner til selekampagner for at få de danske bilister til at bruge selen.
- I dag er det "kun" hver sjette, der kører uden sele! Og stigningen i selebrug kan kontant omregnes i overlevelsesfrekvens.
En typisk dansk holdning er også: "Jeg skal bare lige om hjørnet".
- Og det på trods af, at det farligste, vi kan foretage os, er at færdes i trafikken, fortæller René la Cour Sell og tilføjer, at det netop ofte er de korte ture i nærheden af hjemmet, der dræber.
I Tyskland er der fri hastighed på store dele af motorvejsnettet men til gengæld overholder tyske bilister hastighedsgrænserne i byområderne.
- Danskerne banker forbi på villavejene med 140 km/t!! Og hastigheden er altid en afgørende faktor, forklarer René la Cour Sell og citerer overskriften fra Rådets aktuelle kampagne:
- "Fart gør ondt værre".
- Hvis blot danskerne overholdt følgende: hastighedsbegrænsning, brug af sele og ingen spiritus, så ville vi med et slag få 40% færre dræbte. Men det groteske er, at mange danskere frygter indvandrere mere end at færdes i trafikken!

Dårlig cocktail

- Danmark har flere dræbte end alle vore nabolande samt specielt England, som René la Cour Sell roser for at være høflige og opmærksomme trafikanter. Med en lille henvisning til regeringens netop vedtagne afgiftsnedsættelse på vin og alkohol, viser René la Cour Sell på et skema, hvad der skete umiddelbart efter det år, hvor den finske regering sænkede afgiften på vin og alkohol.

- Ja! Det år lå finnerne foran Danmark i antal ulykker!
Og René la Cour Sell reflekterer videre over forskellen i de nordiske landes ulykkesfrekvens:
- Det kan ikke være meningen, at jeg har mindre sikkerhed, når jeg sender mine børn ud i trafikken, end hr. Svenson!
Et budskab, enhver politiker burde forstå.

Remoladedansk løsning

Afslutningsvis føjer René la Cour Sell endnu et eksempel til den lange række af tvetydige politiske signaler, dårlig trafikkultur og danske uvaner:

- Vejdirektoratet har udarbejdet et skilt med "max 110" til motorvejskurver, som vurderes til at være for skarpe eller have for dårlige oversigtsforhold til den nye hastighedsgrænse. Man må altså gerne køre 130, men skiltet er en anbefaling til at køre 110.
René la Cour Sell slår ud med armene:
- Jamen, det er da en typisk "remoladedansk" løsning, hvor politikerne endnu en gang sender et tvetydigt og meget uheldigt signal!

Og med en opadgående kurve over trafikdræbte og -kvæstede og med udsigt til hastighedsstigninger og større ungdomsårgange, må Rådet for Større Færdselssikkerhed få travlt.

Trafikinformatører

Sammen med RYK, PTU og Forsikring & Pension varetager Rådet trafikinformatørprojektet. Der er 27 trafikinformatører, der besøger 5-600 skoler årligt svarende til 20.000 elever fordelt på 8.-10. kl. Med 2000 skoler i hele landet er flere trafikinformatører velkomne, fortæller René la Cour Sell.

- Trafikinformatørerne har en fantastisk god effekt. Det er en stærk måde at anskue over for de unge, hvor galt det kan gå. Og jeg så gerne, at trafikinformatørerne kom meget mere ud, bl.a. til de Tekniske Skoler, ligesom vi også overvejer at få fat i de pårørende som aktive formidlere.

Oplysninger om hvordan man bliver trafikinformatør fås hos landskoordinator, Jørgen Witt Christensen, tlf: 39 16 39 39 eller mail: jwc@rfsf.dk Se også: www.trafikinformator.dk