KÆRE LÆSER - 1-2004
Tekst af: Birgitte Bjørkman
Vi er allerede godt inde i det nye år, og foråret står på spring. I redaktionen står vi også på spring. Med artikler om danskernes trafikkultur eller mangel på samme, om når kvinder bliver ældre, bivirkninger efter Botox, orienteringsløb samt interview med idemanden bag vibratoren Ferti Care, Jens Sønksen. Lidt om rejser, boganmeldelser, RYKs forårsseminar og ikke mindst byder vi velkommen til bladets nye klumme: "Helseklummen" skrevet af Peer Reerslev.
Indlæg til RYK! er altid velkomne, ligesom vi gerne hører ris og ros fra vore læsere.
God læselyst!
Birgitte Bjørkman, redaktør
Næste nummer af RYK! udgives som jubilæums-nummer. Bladet fylder 25 år og det fejrer vi med et ekstra stort og spændende nummer af RYK!
Glæd dig!
