De Blå Sider - 4-2003

Tekst af: Anonym

I "De Blå Sider" kan alt ske. Det er bladets frikvarter. Undervisning i moderne sprog blandes med uhyrlige platheder. Og så er der antihelten Hørner fra Brønshøj. Kender du ham ikke, må du skynde dig at få læst de forrige numre af RYK! Og nu skal Hørner altså til julefrokost. Smøgerne er købt, skjorten strøget og kvindetækket uomtvisteligt. Det kan kun gå galt!
I Blueprints dukker nu en ny figur op. Den alvidende og lettere forstyrrede professor, dr. med. og tidligere overlæge Helmuth Schwein med speciale i de nedre dele og laveste tanker. Han bestyrer med hård hånd og stort engagement en lægebrevkasse for rygmarvsskadede. Han er i øvrigt uddannet på Universitetet for abnorme hypofyser i Gramsestadt.
Bidrag til De Blå Sider er meget velkomne. Også kritik og gode idéer. Mail til dbs@ryk.dk eller send til redaktionen. Forfatterne bag Hørner og De Blå Sider ønsker (stadig) at være anonyme.

Hørners Hjørne
Cool triller jeg ind i frokoststuen. Nyvasket, endda nybarberet, nyt tøj. Flot skrigende koboltblå blazer. Og i dagens anledning med ekstra stor pose. To liter, så de grønne jydecolaer kan spidsbelaste systemet. Jeg er ikke til at skyde igennem. Ét eller andet siger mig dog, at jeg skulle have været blevet hjemme, men hva’ pokker…

Sætter mig ved et bord og tænder en Virginia Slim – hvad Fanden laver du her, Hørner? Julefrokost. På lageret - det gamle arbejde. Jeg regner mig frem til, at det må være syttende gang, de har inviteret. Jeg deltager nu for tredje gang – og sidste. Som om jeg ikke havde bedre ting at tage mig til...

Kigger mig omkring. Underligt at så få har forladt lageret.
Hvorfor er de ikke fyret, omstruktureret, fusioneret, moderniseret, internationaliseret, pensioneret eller simpelt hen bare kradset af? Næh, de holder sgu ved. De er alle blevet ældre. Også Laila. Den lille godte er blevet fed og slasket – har fået fire unger. Og som jeg altid har sagt – for mange pakker i posten ødelægger brevsprækken.

Pik-Ole, Bagsmækken og Snot-Bjarne kommer over. De synes lis’som de lige skal hilse på mig, de skvadderhoveder.
- Nåh, hvad får du så tiden til at gå med?
- Øl, fisse og hornmusik, er mit standardsvar. Og det kan vi så undvigende grine af. Hold kæft hvor sjovt! Ha, ha. Øl er det eneste, jeg får i nogenlunde passende mængder. Jo, jeg skulle nok være blevet hjemme.

Så nu sidder jeg i saksen – over for lagerchef D. D. Didriksen. Hold kæft – engang kørte jeg sgu’ hans tæer over med trucken. For letheds skyld kaldte vi ham bare SS. Uofficielt. Og hvis det hele skulle med så SS Skidriksen. Det passer fint til ham. Han taler stadig højere og længere end Goebbels. Og lige ondt. Jeg har mødt havehynder med mere humoristisk sans. Gad vide om han stadig hader mig? Skynder mig at hælde snaps op, også til SS – han er bedst selskab i koma. Jeg nærmer mig vist også det stadium.

Pludselig sidder Laila der.
- Vi savner dig, Hørner, spinder killingen.
Jo, dametjekke har jeg og har altid haft. Hun ser nu ikke værst ud, når man tænker over det. Og fyldt godt op med snaps og jydecolaer. Nå ja, brysterne er måske ikke optimal VW boble – snarere et folkevognsrugbrød med en del hængepartier og rustpletter. Men hva’ fa’en. Man kan jo ikke leve af engelske bøffer alene – der må også lidt leverpostej til ind i mellem.
- Laila, min tøs. Sæt dig på Hørners bløde skød. Så skal vi se, om du kan styre joysticket.
- Jamen din stol har da ikke joystick.
-Nej, ikke stolen, min pige. Hun fniser.

Så rejser SS sig sgu, svajer og brøler med fråde om munden, at der kommer strip - betalt af repræsentationen. Ind vælter en afdanket og affarvet sæk polske kartofler. Sidst hun blev invaderet var vist samtidig med hjemlandet. Hun vrikker kejtet til "You can leave your hat on" - burde nok ha' valgt "Ensom dame, fyrre år". Bag spartelmassen og plastic-paddingen synes jeg at kunne genkende noget ved hende.

- Hvor fa'en har du fundet hende, Skidriksen? På kirkegården eller hjemme i dobbeltsengen?
Ups. Hørner trådte vist i det. Gik jeg for langt? Nå, det er jo min sidste julefrokost.
- Næh, det er såmænd en lokal, vrisser han. Hun hedder Sonjalene. Pudsigt navn, ikke? I det samme vælter hun en slap pat ud af kjolen. Mens nogle skraldgriner og andre brøler buuuhhh, stivner jeg. Jeg stirrer på et velkendt modermærke på venstre kraveben. Min søster! Samtidig med at jeg forstår SS stadig hader mig, giver maven op, og jeg brækker mig i frugtsalaten.

Jeg skulle være blevet hjemme.

Blue prints

Kære lægebrevkasse
Jeg er kvindelig paraplegiker på 35 år. Min højre arm er overbelastet - hvad gør jeg?
Pia

Kære Pia
Optag en video hvor du prøver at løfte en af dine veninders ben fra plan flade - fx en seng. For minimum belastning af kardiobrukulalaris samt optimal friktionsfrille bør ingen af jer have tøj på. Send mig videoen.
Dr. Helmuth Schwein

Kære Doktor
Jeg er en rygmarvsskadet mand (tetraplegiker) - 182 høj og vejer 112 kg. Jeg kan ikke tabe mig. Skal jeg dyrke sport? Samtidig lider jeg af tør hud. Hvad gør jeg?
Anonym

Svar til Fede
Glem sport - du er jo lam! Rygning sætter stofskiftet i vejret og får dig til at tabe dig. Det får du brug for, da din tørre hud bedst kureres med store mængder stegt flæsk med persillesovs. Godt med piskefløde i sovsen. Men for at give dig optimal rådgivning må jeg kende din baggrund. Send mig derfor nøgenbilleder af alle kvinder i din husstand (og familie) i alderen 15-45. Så hører du nærmere.
Dr. Helmuth Schwein