Den tavse diskriminering - 2-2003

Tekst af: Birgitte Bjørkman

-er titlen på en ny norsk bog om diskriminering af mennesker med handicap. Hovedbudskabet er, at det at blive holdt ude fra en række samfundsarenaer, ikke er et resultat af de kropslige forudsætninger, men en konsekvens af samfundsskabte hindringer og holdninger

.Forfatterne benytter en skønnlitterær form og tager os med i en realistisk og levende skildring af en ung kvindes jagt efter egen identitet efter en alvorlig trafikulykke. Bogens hovedperson oplever, som så mange andre i hendes situation at blive reduceret til et rehabiliteringsobjekt med mærkaten "Handicappet". Det skaber mange brud: Identitetsbrud - Brud på stolthed - Brud på egen værdighed.

Tvunget til erkendelse

Den dag hun bliver konfronteret med spørgsmålet: "Ville du ikke hellere være død", blir hun tvunget til erkendelse. "Det er sådan, de tror det er! Det er sådan, de ser på mit liv!" Dermed må hun forsøge at finde svarene på hvorfor.

Bogen giver mange af svarene på, hvorfor handicappede, som individer og gruppe, bliver mødt med så lille forståelse for sine retsmæssige krav om ligestilling og ligeværdig deltagelse.

Nyt fokus på handicap!

Bogen handler i lille grad om det at have en funktionsnedsættelse. Hovedbudskabet er, at det at blive holdt ude fra en række samfundsarenaer, ikke er et resultat af de kropslige forudsætninger, men en konsekvens af samfundsskabte hindringer og holdninger. Det private næringsliv og den offentlige forvaltning får uhindret lov til at fortsætte at give sine tilbud og tjenester på en ekskluderende måde. Nu er det på tide at skifte fokus. Det er på tide at se, at problemet ikke ligger i individet, men i holdningerne, i kulturen og i politikken.

Målgrupper

Bogen har noget vigtigt at sige til alle, som arbejder med mennesker med handicap -som politiker eller som behandler -men den er også et redskab for handicappede selv til at forstå sin egen situation i et historisk og samfundsmæssigt perspektiv.

Eli Knøsen er sociolog og arbejder som politisk konsulent i Norges Handikapforbund. Ann Kristin Krokan er socionom og cand. mag., og arbejder som redaktør for det norske magasin REspekt. Begge forfattere er rygmarvsskadede og har lang erfaring i bevægelseshandicappedes organisationer. Selv om meget af handlingen er egenoplevelse og erfaring, er bogen ikke direkte selvbiografisk. Historien er bygget op omkring de temaer, forfatterne har ønsket at belyse.

"Den tause diskrimineringen Nytt fokus på Funksjonshemming" af Eli Knøsen og Ann Kristin Krokan. 288 sider. Kommuneforlaget, 2003. Pris: N.kr 430 Bogen kan bestilles på mail: bestilling@kommuneforlaget.no eller på www.kommuneforlaget.no