Et høfligt folkefærd - 2-2003

Tekst af: Gunnar Evers

Jeg tror, japanerne var godt tilfredse med den erfarings-udveksling, der fandt sted, men i den danske delegation var vi lidt frustrerede over al den tid, der blev brugt på høfligheder. Vi syntes, vi kunne have givet meget mere - hvis blot tiden havde været til det.Japanerne er et meget høfligt folkefærd, og der er regler for snart sagt alt. Der bukkes og skrabes i et væk. Alle skal vises en - efter vestlige forhold - lidt komisk respekt. Ved samtlige konferencer skulle alle præsenteres og klappes behørigt af, selvom vi bar navneskilte og præsenterede os, når vi sagde noget. Det er forståeligt, at vestlige forretningsfolk er nødt til at lære om japansk kultur, hvis de vil gøre sig håb om at gøre forretninger med japanerne.
Indimellem (faktisk meget ofte!) var jeg ved at gå op i limningen af frustration over al den tid, der blev brugt på høfligheder.

Japanerne arbejder længe - Javist! Men det er ikke min fornemmelse, at de arbejder særligt effektivt. En amerikaner jeg mødte, som arbejder som folkeskolelærer i Japan, fortalte, at det ikke er god tone at være den første der forlader arbejdspladsen. Derfor lurepasser alle på hinanden, indtil den første bryder sammen og går hjem. Derefter er det helt i orden at slutte arbejdet. Ventetiden fordrives så med at læse et magasin, nappe en lille lur eller få ordnet de private telefonsamtaler. Hos den familie jeg boede privat hos, arbejder sønnen i skatteforvaltningen. Hans arbejdsdag slutter kl. 19, men mor laver altså aftensmad kl. 17. Så klokken 16.30 kører han de ca. 20 km. hjem for at spise, og returnerer til arbejdspladsen igen kl. 17.30 for at være der en time mere.

Og så kan de ikke feste! Selv den mest animerede fest vi deltog i sluttede kl. 21.