Feriefond - 2-2003

Tekst af: BB

Arbejdsmarkedets Feriefond støtter foranstaltninger, der fremmer handicappedes adgang til feriefaciliteter.

"Foranstaltninger til fremme af tilgængelighed af feriefaciliteter for handicappede" er ét af Arbejdsmarkedets Feriefonds mange støttemuligheder. Fonden støtter ikke individuelle ansøgere, men uddeler udelukkende støtte til etablerede organisationer eller institutioner. Her i blandt finder man Hou Søsportcenter, som har modtaget midler af fonden til opbygning af centerets bygninger og mange faciliteter, der gør det muligt for mennesker med handicap at holde en aktiv ferie med bl.a. tilbud om sejlads.

Har man kendskab til feriesteder, hvor tilgængeligheden er utidssvarende eller "ikke tilstede", så henvis til Arbejdsmarkedets Feriefond som en mulighed for økonomisk støtte til de nødvendige foranstaltninger.
For at opnå støtte skal stedet være underlagt revision.

Det er muligt at læse mere om Feriefondens støttebetingelser og downloade ansøgningsskemaer på webadressen: www.aff.dk.

Arbejdsmarkedets Feriefond er en selvejende institution. Fondens midler består af renter og andet afkast af den kapital, der i medfør af ferieloven tilfalder fonden.