En gammel retriever - 2-2003
Tekst af: Morten Bibow, designer
Er dette virkelig Danmarks offentlige bidrag til "Det Europæiske Handicapår"?
Spørgsmålet stilles af Morten Bibow, som bl. a. mener, at TV-reklamen for handicapåret blot bidrager til at holde en befolkningsgruppe nede, hvor de fortsat skal klappes på hovedet.
Er det dette, vi håber skal nedbryde fordomme, forbedre tilgængeligheden og mindske diskrimineringen af mennesker med handicap?
Jeg opsøgte "handicapaar.dk" efter at have fået mit "piss i kok" over den vanvittige TV-reklame, som kører for tiden: Hvad er dette for noget lort? Hvorfor får vi ikke noget progressivt? Noget fremadrettet? Noget med en smule intigritet og et budskab? Noget som tør stille konkrete mål? Relevante krav?
Kig på linkene til de organisationer, som "repræsenterer Nationalkomiteen" - det siger vel det hele. De få, som overhovedet gider linke til "Handicapåret", bruger fortsat forældede former som "ældre og handicappede", "lænket til rulle-stol".
Konceptet - inkl. TV-reklamen og hjemmesiden, bidrager ikke til andet end at holde en befolkningsgruppe nede, hvor de fortsat skal "klappes på hovedet og være inspirerende" og "ta' det med godt humør".
-Helvede..... vi har fået en gammel Retriver, hvor vi har brug for en Rottweiler.
Skal vi finde os i dette?
I et brev til "Handicapår 2003" bad jeg om en forklaring på hvorfor de i en oplysende TV-reklame om diskriminering og manglende tilgængelighed har valgt ikke at bruge en rigtig kørestolsbruger til hovedrollen. I en mail svarer Ulrik Kampmann, som er koordinator for Handicapår 2003:
"Jeg er selvfølgelig ked af at du ikke synes at skuespilleren ligner en rigtig kørestolsbruger. Det gør de fleste, der ser filmen. Omkring valget af han til rollen har vi fulgt den indstilling vi har fået fra instruktøren, og valgt at bruge en uddannet skuespiller. Bland de skuespillere der var castet til rollen, fandt vi den valgte den bedst egnede, qua hans skuespilsmæssige kvaliteter. Hvorvidt én som skuespiller kan spille kørestolsbruger, har vi ikke været i tvivl - vi synes at han gør en troværdig figur. Jeg håber at dette er svar nok.
Et langt skridt tilbage
Selvfølgelig er dette ikke "svar nok". Fra en organisation, som arbejder med at forvalte en sag så vigtig som med-menneskers hverdagsvilkår, må vi kunne forvente en dybere forståelse. Alverdens undskyldninger for at de ikke lever op til sit eget formål er til ingen nytte. Hvis, som kommiteen informerer mig, at det var mangel på "skuespillertalent", kunne de vel i hvert fald have brugt konsulenthjælp for at lave en troværdig fremstilling? Hvis de, som repræsenterer kravet for tilgængelighed og ligeværd, ikke selv forstår nuancerne i kravet - er vi kommet et langt skridt tilbage.
Næste gang komiteen skal formidle et anti-diskriminerings- eller tilgængelighedsbudskab til resten af Danmark, gælder det måske invandrere. Hvad gør de så - når de står og mangler en neger?
RYK! opfordrer vore læsere til debat om emnet. Send dit indlæg til redaktion@ryk.dk
