Ludere, lommetyve ...... og handicappede - 2-2003

Tekst af: Janke Bondam

Nu er det nok!

"........ og de handicappede" dukker op gang på gang i de mest provokerende og ucharmerende sammenhænge. Her følger et tilfældigt udpluk hørt eller læst inden for de sidste tre måneder:
"Det er de enlige, bistandsklienterne, de syge, de hjemløse, alkoholikerne, de ældre og de handicappede". [Handicap Nyt].
"Når vi dør, er ormene ligeglade med, om vi har været fattige, alkoholikere eller handicappede". [Handicap Nyt].
En paneldeltager i P1's "Mediemagasinet" udtalte i en februar-udsendelse, at han efterhånden var træt af at se alle disse Tv-udsendelser om "psykisk syge, evnesvage og handicappede".
En alderdomsforsker i en P1-udsendelse siger i samme åndedrag: "syge, svækkede og handicappede".

Hvem er de da, disse handicappede?

I min uoplysthed har jeg i masser af år troet, at ordets oprindelse var at finde i den platte under/oversættelse fra engelsk, nemlig at man var capped from being handy; altså afskåret fra at være handy, afskåret fra at være fiks og smart i bevægelse m.m. Men det var selvfølgelig pinligt forkert. Så var der en, der henledte min opmærksomhed på, at den etymologiske betydning var at finde i hand-in-cap, og i et splitsekund så jeg for mig billedet på én, der står med hatten i hånden. Men det var lige så forkert, for jeg havde byttet om på tingene. Det er hånden, der er i hatten og ikke omvendt. Og så begyndte min jagt i de forskellige ordbøger på at finde ordets afstamning og egentlige betydning, for at finde ud af om ordets nuværende brug og ikke mindst de underliggende bibetydninger, det har med sig i sit kølvand. Om ordet "de handicappede" overhovedet grunder i andet og mere end en sjusket og underlig bekvem og uigennemtænkt indpakning over en enorm forskelligartet masse. Det ord er så rummeligt, at det rummer både alt og intet; altså praktisk talt uhåndterbart og i sidste instans så intetsigende, hvis det da ikke lige var for ordets konnotationer, der er blevet større end ordet selv.
[Socialforskningsin-stituttets rapport fra 2000 om "Holdninger til handicappede" pointerer i forsøget på at afgrænse begrebet handicap, at det er et meget drilsk ord, hvorom der ikke er enighed om, hvad det er at være handicappet.]

Men det bliver jo brugt igen og igen, og vi ser det gang på gang (også indenfor "egne rækker") dukke op som vedhæng til andre grupperinger - de kriminelle, narkomanerne og de handicappede - og det bliver nærmest sagt som et mumlende, eviggyldigt mantra, så det bankes ind hos stor og lille, høj som lav, at vi efterhånden tror, at vi ikke er i tvivl om, hvem disse handicappede egentlig er.
Men det er jeg rent faktisk, når det kommer til stykket. For hvordan skal ordet forstås?
Jf. Gyldendals Røde Fremmedordbog drejer det sig om legemsfejl, eller en anden form for svaghed, som hæmmer ens muligheder. Socialforskningsinstituttets rapport skriver, at i hverdagssproget forstås ordet som kropslige og psykiske svagheder, mangler eller ligefrem "defekter"; andre gange har ordet bredere henvisninger fx til socialt og samfundsbetingede funktionshæmninger.
Sidder du i kørestol, er der selvfølgelig ingen, der ikke vil rubricere dig som netop én af de handicappede.

Det kunne for så vidt også være ok, - man har enten fået tildraget sig en legemsskade i livets løb eller er født med en, sådan er det, - men hvorfor man af den grund altid skal omtales i samme åndedrag som ludere og lommetyve, hvorfor man af den grund altid skal indlemmes i en diffus gruppering, man føler sig fuldstændig fremmed overfor, hvorfor man af den grund evindeligt skal benævnes i en negativladet tågesky, virker altid dybt provokerende på mig. Når det runger i mediernes basuner "...... og de handicappede" så har det stort set aldrig noget med mine problemfelter vedrørende min rygmarvsskade at gøre.

Det hele handler selvfølgelig om en strid om ord, ords betydning og ikke mindst bibetydniger, og efter min bedste overbevisning er ordene de handicappede en underlig underliggende gevækst, der for en stor del er skabt af massemediernes stereotype fremstilling af en gruppe mennesker, der rummer en så kolossal diversitet, at en fællesbetegnelse som de handicappede er ubrugelig udenfor mediernes lydspor og artikelspalter. At denne gevækst også genskabes inden for "egne rækker", er jeg vel vidende om. Men handicapforeninger kan selvfølgelig af politiske grunde se sig nødsagede til at fokusere på legemsfejlen eller svækkelsen, men af den grund, - hvis man ikke ofrer det mere opmærksomhed fra egne rækker - er man med til at cementere billedet af, at handicap nødvendigvis er lig med svækkelse. "Nogen" kommer til at tegne hele gruppen. Det resulterer i en underlig uhåndterbar kategoritankegang, der rummer et negativt billede af de handicappede som en svag gruppe. At de handicappede er svage er dybt forankret i folks - og ikke mindst mediernes - bevidsthed. Konklusionen på Social-forskningsinstituttets rapport "Holdninger til handicappede" er da også, at holdningerne gennemgående er negative. Det er meget sørgeligt og på så mange måder hamrende irriterende, for selve den eksempelvis fysiske skade får således en underlig samfundsmæssig konstrueret overbygning, der i sig selv er handicappende, og som i sidste instans er fuldstændig unødvendig.

Diskussionen her er selvfølgelig lang og kompliceret, men det er helt sikkert, at det er inden for de handicappedes egne rækker, man skal forsøge at ændre holdningerne, for der er ingen andre der vil gøre det.
Når det nu i år er Handicapår så vil jeg opfordre til diskussion om, hvem begrebet de handicappede som fælleskategori egentlig tjener? -Hvordan kan man frigøres fra det negative billede som ressourcesvage m.m., når nu virkeligheden i mange mange tilfælde er en helt anden? -Hvordan ændre massemediernes brug af stereotyper, der bare bliver ved og ved og ved med at cementere det negative billede?
Det er jo ikke til at holde ud.

Så er det sagt!

Fra ordbogen:

Handicap ['handikap] (-pet, handicap) (el. handikap):
1. legemsfejl el. anden form for svaghed som hæmmer ens muligheder.
2. væddeløb hvor de mindre dygtige får et forspring el. mindre vægt at bære; i golf en fordel som svagere spillere får så konkurrencen med stærkere spillere ikke bliver for ulige.
3. forhold der giver andre et forspring frem for én (jf. HANDICAPPET).
° eng., formentlig af hand i ' (dvs. in) cap hånden i huen (fra et gammelt spil hvor der deponeredes penge i en hue el. hat).
Handicappe v (el. handikappe): fordele forspring; sætte tilbage, give én dårligere chancer end andre så de får et forspring.
Handicappet adj (el. handikappet): ringere stillet end konkurrenterne; hæmmet af en medfødt el. erhvervet legemsfejl el. psykisk defekt.
(Gyldendals røde Dansk Fremmedordbog)