Håndcykling - det ultimative - 2-2003

Tekst af: Jesper Bang

Jeg fik min første håndcykel i 1998. På det tidspunkt havde jeg et ønske om at komme til at bruge min krop på en sådan måde, at puls og åndedræt kom op at køre - på samme måde som når jeg førhen løb en tur. Det var dejligt at kunne træne arme, balance, få motion og en cykeltur i den friske luft på samme tid.

Modellen var datidens svar på en moderne håndcykel. Den type, hvor man sidder lige op og et stykke over jorden.

En revolution

I 1999 prøvede jeg en ny type håndcykel, der lige var kommet på markedet. Det var en revolution at komme fra sin gamle håndcykel til én af de nye typer, hvor man med samme kraft kunne køre 25-30% hurtigere. Man sad ikke oprejst længere. Som i en sofacykel ligger man næsten ned for at mindske vindmodstanden. Brugere med dårlig balance sidder også bedre uden at skulle spændes fast på overkroppen. Og ikke mindst: Der er nu mulighed for at komme til at bruge armene, og det er jo det, det drejer sig om.

Det rigtige gear

En anden vigtig ting er at håndcyklerne er udstyret med mange gear, 21 til 27. Det gør det lettere at finde det rigtige gear, når man skal op ad bakke. Det er nemlig vigtigt at køre med den korrekte belastning for ikke at komme til at holde midt på bakken med arme, der er totalt syret til. Godt nok har vi kørestolsbrugere mange kræfter i armene, men det kan ikke hamle op med de store muskelgrupper, der er i benene på en motionscyklist. Ud af lige vej kan man godt følge med en motionscyklist, der kører ca. 25-35 km/t. Kommer der så en bakke, kan vi jo ikke stå op og bruge vores vægt, så da falder farten til 6-10 km/t. Det man taber op ad bakken kan man prøve at hente på nedkørslen, for der drøner man af sted med op til 80 km/t, men cyklen er stadig stabil, for man sidder lavt ved vejen. (Her udskiller håndcyklen sig fra de cykler, man spænder på sin kørestol. Vægten ligger nemlig på forhjulet, og det gør, at man kan køre op ad stejle stigninger uden at forhjulet spinder rundt).

Motion og træning

Man har mulighed for at træne og dyrke håndcykling på mange forskellige niveauer. Ønsker man bare at få lidt motion eller cykle en hyggetur med familien en gang om ugen, er håndcyklen alle tiders, og en god måde at bruge sig selv på. En sådan gang let motion kan være med til at give overskud i hverdagen. Ligeledes er der også mulighed for at gå efter guldet og komme ud og deltage i de forskellige store løb i udlandet. Det kræver dog, at man træner dagligt og tilbagelægger mellem 250-350 km om ugen, så man har en lille chance for at være med fremme.

Dansk Håndcykelklub

I år 2000 var vi nogle stykker, der startede Dansk Håndcykelklub. Formålet med klubben er at udbrede kendskabet til håndcykling samt formidle kontakt til udlandet. Håndcykling er én af de eneste idrætsgrene for fysisk handicappede, der er i fremgang og er meget udbredt i lande som Tyskland, Frankrig, Østrig, Schweiz, Belgien, Holland og USA. Den vil også indenfor en årrække være med på det Paralympiske program.

Cykeludvalget

I januar 2003 blev der oprettet et idrætsudvalg under DHIF, som fik navnet Cykeludvalget. Det består af alle former for handicapcykling såsom tandem, solo og håndcykling.

Alle kan cykle

Nu har jeg kørt håndcykel i seks år og tilbagelagt over 20.000 km. Det er dejligt at have muligheden for at komme ud med kæresten, niecen eller vennerne, og lave noget så almindeligt som at cykle sammen. Alle kan cykle, det kræver ikke nogen speciel teknik og ..... overarmene kommer med tiden!
Jeg ved godt det ikke er "in" at svede, men for mig er det livskvalitet, vi snakker om. Det er lige meget hvilket niveau du vælger. Kom med ud og få luft under vingerne og sved på panden.

-Der er årligt ca. 50 løb i udlandet med mere end 100 deltagere.