På den rigtige side af 30(0) km i timen - 2-2003

Tekst af: Jens Evald

- en historie om Sørens cykel

"Vi kørte på den forkerte side af 300 km i timen", sagde han og så på mig, mens han lagde hovedet på skrå.
"Hvordan kan du vide det?", svarede jeg, "der var jo ikke noget speedometer i bilen".
"Tror du ikke på mig?", spurgte han og så mig drillende, men også dødirriterende ind i øjnene.
Jeg vidste udmærket, at han talte sandt, og at Søren i øvrigt - mig bekendt - aldrig har løjet over for mig i de mere end 20 år, vi har kendt hinanden. Søren havde været på Anderstorp i Sverige, hvor han havde prøvet en eller anden gammel tunet racerbil, som tilfældigvis havde deltaget i Le Mans. Han var møjsommeligt blevet "bygget ind" i bilen og var derefter blevet kørt adskillige gange rundt på banen, mens han havde banket hovedet ind i sideruden, fordi chaufføren absolut skulle køre omkring 180 km i timen i hvert eneste sving, alt imens Søren sad fastspændt oven på gearkassen. Hvor sjovt kan det være? En af vores fælles venner, som havde arrangeret turen til Anderstorp, forevigede det hele med billeder af Søren og raceren, og et af dem pryder nu det meste af hans væg i stuen. Oplevelsen på Anderstorp har Søren fortalt om i en artikel trykt i dette blad.
"Måske", svarede jeg, "men hvis du er så vild med fart, hvorfor har du så købt en cykel?"
"Nåe, cyklen", sagde Søren og så længe ud af vinduet. "Den har ikke noget med fart at gøre, men med noget andet".
"Andet hvad?", spurgte jeg.
"Noget du nok ikke forstår,selv om du har kendt mig i så mange år", svarede Søren.
Jeg sank en gang.
"Det har noget at gøre med frihed, frihed fra hjælp og frihed til at bevæge sig langt omkring", sagde han. "Men lad mig fortælle dig historien om min cykel, så kan det være, du bedre forstår, hvor meget den har forandret mit liv".

Og så fortalte Søren om dengang, Malene (www.handiskiing.dk) havde vist ham cyklen, og om, at han på stedet havde besluttet sig for at købe en magen til, selvom han ikke havde prøvet den, og selvom prisen var 25.000 kr. Cyklen skulle skaffes hjem fra Tyskland fra firmaet "Speedy", som ligger i nærheden af Hannover. Og da Søren i efteråret 2001 alligevel var nede at se Formel 1-løb på Hockenheim, kørte han forbi firmaet "Speedy" og fik tilpasset cykel og kørestol. I september kom Malene så på besøg i Graven 15 med cyklen. Spændingen - Og ikke mindst forventningerne til den 24-gearede og 25 kilo dyre "formel 1-cykel" - var enorm. Søren fik forholdsvis nemt cyklen koblet på kørestolen, for den er designet til brug for almindelige kørestole og kan spændes på uden hjælp fra andre. Da han havde fået spændt uhyret fast på stolen og trillet den første tur rundt i Graven, ramte chokket ham. Han havde ingen kræfter og ingen luft! Han kunne med andre ord ingenting! Han måtte begynde forfra. Men som så ofte før, når skæbnen viste sig ublid, bed han tænderne sammen og han begyndte at cykle. Først korte ture på 4-6 km., og derefter lidt længere. Ture ned på havnen og ud til Brabrand-stien - nogle steder, som er almindelig kendt for den cyklende århusianer, men som Søren - selv efter mere end 20 år i Århus - aldrig før havde set. Lige så langsomt skete det utrolige. Han blev stærkere, hans vejrtrækning blev bedre, og han kunne køre længere, nemt 20 km. Han opdagede det en dag i efteråret, hvor han skulle blæse stearinlys ud! Og han kan mærke det hver dag, når han skal stemme sig fra stolen over i bilen. Det er blevet lettere.
Jeg drak en tår the, mens Søren fortsatte historien om friheden.
Han havde siden købet kørt mere end 1.000 km, og det var både korte ture på omkring 5-10 km og længere ture på 20-25 km. Det var ikke længere kun for motionens skyld, men som Søren udtrykte det, også for at "komme ud at lytte, dufte og mærke solen, vinden og årstiderne". Han havde fået mange positive reaktioner fra ikke-kørestolsbrugere. Når de fik øje på ham, troede de først, at manden bag "håndpedalerne" var "en galning på en hånd- og armdrevet siddecykel", men når de så, at han sad i kørestol, hilste mange og syntes, det var en fantastisk idé.

Jeg så på Søren, som havde talt sig varm.
"25.000 kr. for en cykel, som du kun bruger i tørvejr, er det ikke dyrt?".
Søren smilte igen. "Jeg har fået lavet en hjemmetræner", sagde han og pegede hen på gulvet. Og der stod ganske rigtigt en lille stålramme med en rulle, hvor han kunne køre hjulet op og cykle - uden at komme ud af stedet! Søren havde fået den lavet specielt hos firmaet Wolturnus (www.wolturnus.dk), som ligger i nærheden af Nibe.
"Og med hensyn til de 25.000 kr er det med garanti nogle af de bedste penge, jeg har givet ud!", sagde han. "Desværre er der endnu ikke så mange, der cykler, og jeg kunne godt tænke mig at træffe andre og lave ture sammen med andre, fx på nogle af de mange naturstier rundt om i Danmark. Den gamle jernebanestrækning mellem Silkeborg og Horsens er asfalteret, og denne strækning ville være oplagt at benytte", sagde Søren.
"Jeg tror, jeg begynder at forstå", svarede jeg, "men fortæl mig en gang, hvad er forskellen mellem at køre 300 km/t på toppen og så på den rigtige side af 30 km/t på din cykel?".
Sørens svar kom uden betænkning:
"På cykel kan jeg bedre høre fuglene".