De Blå Sider - 4-2002

Tekst af: Anonyme

RYK! introducerer "De Blå Sider". Et forum for vanvittige indfald, platheder, underlige historier og pinlige jokes. Som fast inventar finder vi antihelten ved det pudsige navn Hørner. Hørner er en selvhjulpen lav tetra midt i tredverne - med stort ego. I Brønshøj, en trist forstad til København, henslæber han en kedelig pensionisttilværelse, som peppes op af hans umådelige kvindetække, som dog kun er en illusion. I modsætning til kvinder får han trods den elendige økonomi masser af alkohol og smøger, hvor det foretrukne mærke er Virginia Slim. I de kommende numre skal vi følge livet for den uheldige pigeglade Hørner. Følg med fra starten. Vi lover, det ikke er kedelig læsning. Bidrag til De Blå Sider er meget velkomne. Også kritik og gode idéer. Mail til dbs@ryk.dk eller redaktion@ryk.dk.
Forfatterne bag Hørner og De Blå Sider ønsker at være anonyme men er bekendt af redaktionen.

Hørners Hjørne

Det var en tvivlsom eftermiddag. Resultatet af en lidt heftig aften føltes stadig i halsen, hovedet og i maven. Det offentlige kontor med sine døde beige vægge og sine lige så døde bregner hjalp ikke synderligt på humøret. Jeg tænkte, så det bragede. En klam sveddråbe kæmpede sin træge kamp fra min pande mod mit højre, let rød-sprængte øje. Den ubønhørlige pisken af tung syreregn mod det upudsede vindue mindede mig om min tørst. Det var da satans også - nul basseører i foret og jeg trængte til en spids.

På den lokale bar Fedtglasset havde Kuglen lige lukket for kritten. Kuglen var den upålidelige korpulente herre, der sidst havde turdet spytte en halv mille i den altid lukningstruede bodega. Han hed Kuglen grundet en af hans fantastiske røverhistorier. Denne historie gik på, at den italienske pizzamafia på Nørrebro havde skudt ham i hovedet på grund af manglende afbetaling på et sort-hvidt fjernsyn. Efter sigende sad kuglen stadig bad det ene øre. Og sandt er det i hvert fald, at hans hørelse lod en del tilbage at ønske.

Jeg, fattigrøven Hørner, havde levet som en konge efter at kommunen havde startet projekt borgerkonto. Alle sociale ydelser overført til ens konto. Tørvetrillerne på kommunen havde ved en fejl overført budgettet for det lokale plejehjem til min ydmyge konto. Jeg havde forvandlet Brønshøj til Hørners franske riviera. Sprut, smøger og heftigt natteliv.

Nu var Brønshøj atter det grå, kedelige, socialt belastede gamle jeg. Borgerkontoen var stærkt i underskud, og alle tanker om en ny kørestol måtte skrinlægges det næste tiår. Ikke smart, tænkte jeg da en spasme fik min Ferrarirøde letvægtsstol til at lyde som en mus i klemme under Alex Nyborg Madsens bagdel. Rengøringshjælp var i øvrigt også en by i Rusland et godt stykke tid fremover. Skrækslagent tænkte jeg på det enorme liv, der allerede florerede under sengen derhjemme. Jeg så, hvordan støvmider på størrelse med nationalgælden ville overtage min ungkarlehybel efter at have fortæret mig.
Kontoen var årsag til at jeg nu sad til møde med min nye sagsbehandler. En nydelig lyshåret nipsgenstand på 29 somre. Diskret tog jeg mål af den blonde sag. Jeg vidste udmærket hvad Gud havde i tankerne, da han skruede hendes 56 kilo sammen. Hun var skabt til et liv i min seng, tænkte jeg mens min tunge smagte på mit velplejede overskæg - hov, et stykke skinke...

Hun var en boble - ægte VW - tysk kvalitet - ingen plastik men lutter gode gamle råvarer. Jeg har en svaghed for kvindelige ynder. Bryster kan kategoriseres som biler. Eksempelvis har Store Helga på Fedtglasset et par Transitter - godt nok nogle ordentlige kasser, men lidt for tunge og firkantede. Eva derimod - en lille sportsfisse GTI fra min opgang - hun har Ferrarier. Heftige, men måske lidt flade. Marianne Jelved har nok Simcaer - brugbare til det oprindelige formål men ikke værd at lege med for en ordentlig mand. Jeg foretrækker absolut den gode gamle runde folkevogn. Formen er perfekt, og de er også til det sjove, når bare de tunes lidt.

Hva' så min sukkerblomst - skal du hjem og smage Hørners trestjernede grisesalami, funderede jeg, mens jeg med et skævt smil tændte en Virginia Slim. Blondinen kikkede sigende på mig. Jeg blev klar over, at hun snart ville være som smør i mine lettere lamme, men erfarne tetra-arme. Måske jeg ikke engang behøvede at skrue op for herretalen. Hun er sgu' allerede plukkemoden, tænkte jeg og så tallene på min borgerkonto gå fra rødt til fed sort.
-Det drypper fra din fod, sagde hun koldt. Det er gult.
-Pis! skreg jeg. Pis og lort! Fortsatte jeg.
- Narh, det sidste er det vist ikke, konkluderede hun køligt og vendte tilbage til de sorte tal på skærmen.
Jeg følte langsomt, at også livsenergien sivede ud af mig. Det perfekte mord - dullen har lige hamret en issyl gennem mit hjerte, jamrede jeg indvendigt. Hold kæft, hvor jeg trængte til en spids...

Blue prints:

Fra ordbogen:

Toiletstol = Se under pølsevogn
- hos en tidl. militærmand = Se under mobil afføringsrampe
Paraplegisk penis = Se under lammekølle

Fra historiebogen:
Efter at endnu en mand har slået Mette og er gået fra hus og hjem, beslutter hun at indrykke en annonce i avisen. I annoncen står der, at hun søger en mand med disse tre egenskaber:
1. En mand der ikke vil slå hende,
2. Aldrig løber fra hus og hjem,
3. Er god i sengen.
Samme dag som annoncen er i avisen ringer en mand, og de aftaler, at han skal komme senere den samme aften. Da manden ringer på døren, løber Mette hen til døren og kigger ud af dørspionen. Mette synes, at han er så pæn, at hun får hjertebanken. Men da hun åbner døren, er hun ved at tabe både øjne, øre, næse og mund. Manden sidder i kørestol og har hverken arme eller ben.
Mette: - Øhhh?
Manden: - Jeg ved godt, hvad du tænker, men prøv lige at høre her: Jeg har ingen arme, så jeg kan ikke slå dig. Jeg har ingen ben, så jeg kan ikke løbe fra hus og hjem!
Mette: - Har du glemt det med at være god i sengen?
Manden: - Hvordan tror du, jeg ringede på døren?