Socialpolitiske balloner - 4-1996

Tekst af: Stig Langvad

Den socialpolitiske himmel er dækket af rapporter med forslag til en grundlæggende reformering af dansk socialpolitik. Alt skal laves om - førtidspension, bistandslov m.v. Der skal sættes gang i aktivlinien, pligtlinien, ansvarslinien og måske sparelinien.
Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at de organisationer, der varetager fysisk handicappedes interesser, ikke er henrykte for alt i de nye forslag, der grundigt lægger op til et brud med den retssikkerhed, vi hidtil har set.

De tre vigtigste forslag til lovændringer omfatter førtidspension, aktiv socialpolitik og social service. De sidste to er en modernisering, ændring og opsplitning af bistandsloven i to dele. De tre forslag hænger meget sammen og skal derfor vurderes i sammenhæng.
Når der laves om på førtidspensionen, er det nødvendigt også at lave om på de andre love, som er under indflydelse heraf. Det gælder specielt for boligstøttelovgivningen, som jo er afhængig af førtidspensionens indtægtsgrundlag. Denne samordning er ikke beskrevet. Vi kan blot håbe, at det vil ske på en rimelig måde.

Funktionsevnekriterium

Det foreslås, at det fremtidige kriterium for tilkendelse af førtidspension skal baseres på, hvad ansøgeren kan i forhold til arbejdsmarkedet - hvilken funktionsevne er der. I dag baseres vurderingen på, hvad ansøgeren ikke kan - hvilket erhvervstab er der.
Det er mere positivt at vurdere mennesker på, hvad de kan i stedet for, hvad de ikke kan. Det er også mere dynamisk i forhold til de muligheder, fremtiden byder for at øge fysisk handicappedes funktionsniveau. Fokus på funktionsevnen vil også betyde, at nogen grupper, som i dag ikke umiddelbart kan få førtidspension, kommer ind i varmen.
Det er svært at vide, om skiftet fra erhvervsevnetabs- til funktionsevnekriterium reelt får nogen betydning for rygmarvsskadede.
Det fastholdes, at førtidspension forudsætter en funktionsevne under 50% i forhold til ikke-handicappede.

Aldersgrænse

For fremtiden skal der kun være to førtidspensionstyper. Den første er for dem, der ingen funktionsevne har. Den anden er for dem, der har en funktionsevne på (vel) omkring 25 - 50% og samtidig er over 50 år.
Har du en restfunktionsevne og er under 50 år, kan du ikke tilkendes førtidspension. Du skal derimod have tilbudt et arbejde.

Arbejdspligt

Det er udemærket, at mennesker med nedsat funktionsevne skal have tilbudt et arbejde. Det giver mulighed for et liv med større livskvalitet og lidt supplerende indtægt til det sjove.
Arbejdspligt er udmærket. Det bliver ikke svært at mobilisere førtidspensionisterne. Det forudsætter dog, at arbejdets indhold skal opleves som personligt tilfredsstillende i forhold til uddannelse og interesser; og det er foreneligt med de begrænsninger, det fysiske handicap sætter.
Samtidig skal vi dog huske, at der er mange fysisk handicappede, der ikke kan klare sig på arbejdsmarkedet og derfor skal have en tilfredsstillende førtidspension.
Det er foreslået, at kommunerne får pligt til at skaffe job til dem, der ikke kan få førtidspension på grund af alder. Indtil videre har kommunerne sagt fra i forhold til årligt at kunne skaffe 2 - 3.000 nye job. Det forventes, at der i alt skal skaffes 20 - 30.000 job til handicappede under 50 år. Dette antal skal ses i sammenhæng med ønsket om at skaffe 50 - 100.000 skånejob til de grupper, der trues af marginalisering på arbejdsmarkedet.

Uklart jobindhold

Hvis forslaget gennemføres, skal kommunen give et tilbud, der i videst mulig omfang falder inden for personens interesser og fysiske muligheder. Der er bl.a. ingen tydelige krav til jobbets lønforhold, indhold og kvalitet. Der er heller intet om, hvilke muligheder der er for at sige nej til et uønsket jobtilbud, for at flytte fra en kommune til en anden m.v. Det tyder på noget nær retsløse tilstande. Det er særdeles utilfredsstillende.
Det ser i øvrigt ud til, at tilskud til arbejdspladsindretning m.v. ikke længere skal være afhængig af ens indtægt og formue. Det er klart positivt.

Forsørgelsesgrundlag

Spørger vi dem, der har udarbejdet forslagene, siger de, at det ikke er fastsat, hvor mange kroner førtidspensionen skal være på. Der er to "eksempelforslag" i rapporterne. Det ene siger ca. 130.000 kroner årligt til dem uden funktionsevne og ca. 90.000 kroner til de andre. Det andet forslag siger ca. 117.000 kroner årligt til alle.

I fremtiden skal førtidspensionen kun dække udgifterne til forsørgelse og ikke merudgifter ved handicap etc. Det skal klares via anden lovgivning.
De foreslåede beløb er klart for små til at kunne dække førtidspensionisters forsørgelse - særligt dem uden funktionsevne. Det er vigtigt, at indtægten giver mulighed for at leve som alle andre, dvs. have en familie, rejse, leje/købe en tilfredsstillende bolig og have mulighed for at prioritere. Hvis ikke vi sikrer fysisk handicappede en indtægt, de kan leve af, bryder vi med de sidste årtiers handicappolitik, hvor integration, normal tilværelse og ansvar har været målet.
Det er vigtigt at huske, at førtidspensionen vil være den eneste indtægt for en stor del af førtidspensionisterne. De har ingen mulighed for at supplere deres førtidspension med anden indtægt. Vi må derfor forlange en førtidspension til dem uden funktionsevne, der svarer til det, det er - en kompensation for en manglende lønindtægt. Niveauet skal derfor fastsættes i forhold til en gennemsnitlig lønindtægt for mennesker uden handicap.

Dagpenge ved ledighed

Det er i øvrigt utilfredsstillende, at forslagene ikke rummer garantier for et tilfredsstillende forsørgelsesgrundlag, hvis kommunen ikke kan anvise arbejde, hvis arbejdstageren bliver arbejdsløs m.v. Kontanthjælp er foreslået som alternativ indtægtsgrundlag. Det kan vi aldrig være tilfreds med. Vi må forlange samme sikkerhed som andre lønmodtagere: understøttelse på dagpengeniveau uden sammenhæng med formue og ægtefælleindtægt.
Det vil være mere rimeligt, hvis førtidspensionister tilkendes en garantipension, som kan reduceres ved indtægt. Med en garantipension vil vores forsørgelsesgrundlag altid være sikret.

Beskyttede stillinger truet

Det foreslås, at 1/3-stillinger fremover kun kan oprettes, hvis arbejdsgiveren betaler 50% af lønudgiften. Det virker ikke gennemtænkt. Først tilkender man førtidspension med begrundelsen ingen funktionsevne. Derefter siger man til arbejdsgiveren, at de skal betale for den merproduktion, førtidspensionisten giver virksomheden. Det er ikke sandsynligt, at der vil blive oprettet ret mange nye 1/3-stillinger.

Handicapkompensation

Før vi fik samlet alle pensionstyper for under 67-årige under førtidspensionsparaplyen, kunne vi skelne de forskellige pensionstyper fra hinanden, f.eks. enke- og invalidepension. Det har betydet, at det f.eks. har været svært at få accept af, at fysisk handicappede har handicapbetingede udgifter, som andre grupper ikke har.
Nu lægges der op til, at forsørgelsesdelen skal adskilles fra handicapkompensationen. Det er godt, for så er det igen muligt at vinde gehør for de meromkostninger, der følger et fysisk handicap. Vi skal dog væk fra den fremgangsmåde, der lægges op til, hvor merudgifterne skal sandsynliggøres og bevillingsniveauet skønnes. Vi ønsker et standardbeløb, som eventuelt kan suppleres efter dokumentation og skøn. En sådan løsning vil være mere rimelig og meget nemmere at administrere.

Ledsageordning

På baggrund af erfaringerne fra fire forsøgskommuner, stilles der forslag om at lave en permanent ledsageordning for dem, der ikke kan få en personlig hjælperordning, men som har behov for hjælp til at komme i biografen, teatret m.v. Det vil være en god nyskabelse for mange rygmarvsskadede.

DSI var med ved bordet

Ved gennemlæsning af reformforslagene er det ikke altid for tydeligt, at De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) har siddet med ved forhandlingsbordet. DSI burde have tydeliggjort, at man ikke kan acceptere en ny lovgivning, der retssikkerhedsmæssigt bomber dansk socialpolitik årtier tilbage.
Det opleves desværre heller ikke som om, at DSI har haft tilstrækkelig mange følere bagude i medlemsorganisationerne for at høre deres holdning. Det afslører den nuværende uenighed mellem baglandet og DSI.
DSI har haft indflydelse - bevares, men desværre ikke nok.

Kæmp

Hvis vi skal have forbedret de fremsatte forslag - og det skal vi, må vi i alle mulige sammenhænge argumentere for forandringer af de fremsatte forslag. Den officielle høringsrunde er slut den 4. november 1996, men det betyder ikke, at forslagene ikke kan ændres. Den politiske fase kører i lang tid endnu. Der er vel ingen, der kan være så urealistiske og tro, at vi bare kan knipse i fingrene - og så har vi en ny og sammenhængende lovgivning. Så pres dine lokale politikere og fortæl dem, hvad vi ikke vil/kan være med til.
PS. De nye regler kommer kun til at gælder for nye og forhøjede førtidspensioner. Derved bevarer 280.000 førtidspensionister de rettigheder, de har i dag. Selvom det umiddelbart lyder utroligt, at regeringen vil tillade, at vi i de næste 40 år skal have to regelsæt for førtidspension, handicapkompensation, boligstøtte m.v. Vi får se.
Stig Langvad er næstformand i Paraplegikerkredsen og medlem af DHF's Socialpolitiske Udvalg.