TARMPROBLEMER HOS RYGMARVSSKADEDE - 4-1996

Tekst af: Klaus Krogh, læge og forskningsassistent og Søren Laurberg,

Hver tredje af de adspurgte i en undersøgelse om tarmfunktionen oplevede, at tarmen var et større problem end både problemerne med blæren og seksuallivet.
Lægerne bag undersøgelsen mener, at dette helt klart viser, at der er et problem, som kræver større opmærksomhed fra behandlernes side samt flere undersøgelser og forskning på området.

Før indførelsen af ren intermitterende kateterisation (engangskateterisation) i starten af 1970erne var gradvist nedsat nyrefunktion p.g.a. gentagne blære- og nyrebækkenbetændelser den hyppigste dødsårsag blandt rygmarvsskadede. Derfor har blære- og nyrefunktionen fået stor opmærksomhed de sidste mange år. Imidlertid ændrede forholdene sig drastisk efter indførelsen af ren intermitterende kateterisation, så paraplegikere nu lever ligeså længe som andre og tetraplegikere ca. 10 år kortere. Derfor mener vi, at der nu er behov for at undersøge andre problemer, der, selvom de ikke er direkte livsfarlige, kunne være et stort problem i hverdagen for mange.

Spørgeskema

Den nederste del af tarmen forsynes med nervetråde fra den samme del af rygmarven som blæren, så man kunne forvente, at rygmarvsskadede også ville få problemer med tarmfunktionen. På trods af dette er der kun meget få, der systematisk har undersøgt tarmproblemerne. For at få et overblik over disse besluttede vi i samarbejde med Paraplegikerkredsen at lave en spørgeskemaundersøgelse af tarm- og blæreproblemer blandt alle foreningens 589 medlemmer.
Resultaterne af undersøgelsen har vi præsenteret på flere større internationale kongresser for læger med interesse for enten tarmsygdomme eller rygmarvsskader. Desuden bringes de i et kendt internationalt lægevidenskabeligt tidsskrift, så behandlere i alle lande kan få kendskab til dem. Da vi har fået et meget stort antal resultater fra undersøgelsen, har vi af pladshensyn valgt kun at vise de vigtigste i det følgende.

Resultater

Ud af 589 fremsendte spørgeskemaer blev der svaret på 424 (72%). Blandt svarpersonerne var 300 mænd og 124 kvinder i alderen 8-88 år, der havde været rygmarvsskadede i 0-59 år. Skaden var lokaliseret i halsrygsøjlen hos 43%, i brystdelen hos 38% og i lænden hos 19%. Skaden var komplet hos 60%, mens 40% havde en delvis skade.

Besværet tømning af tarmen

Selvom de fleste (77%) havde afføring hver eller hver anden dag, viste besværet tømning af tarmen sig at være det hyppigste problem, idet kun få (19%) fik normal afføringstrang. I forbindelse med afføring led 37% af smerter eller ubehag i maven, mens 25% oplevede generel utilpashed, sveden, kuldegysninger eller hovedpine. Langt de fleste (65%) måtte jævnligt bruge en finger til at fremkalde tømning eller til direkte at tømme endetarmen. Samtidig brugte mange (59%) stikpiller (f.eks. Dulcolax) eller indhældninger (24%).
Mange svarpersoner havde fundet en fast rutine, så tømning af tarmen ikke tog så lang tid, men en fjerdedel brugte alligevel mere end en halv time til dette, og en tredjedel måtte have hjælp fra andre.

Inkontinens

Det viste sig at hovedparten (75%) engang imellem ikke kunne holde på afføringen. Heldigvis skete dette for de fleste ikke så tit, d.v.s. få gange om året (56%) eller få gange om måneden (15%). Kun 5% havde problemer med dette hver dag eller hver uge. Derfor brugte kun få (9%) ble p.g.a. problemer med at holde på afføringen.

Livskvalitet

Vi har ofte hørt, at tarmproblemerne hos rygmarvsskadede ikke betyder ret meget, fordi de fleste får en fast rutine med at bruge nogle afføringsmidler og evt. en finger til at sætte det i gang og derfor vænner sig til det. Derfor spurgte vi i spørgeskemaet, hvor meget besværet tømning og inkontinens betød i hverdagen. Det viste sig, at mange (39%) oplevede, at problemer med tarmen havde nogen eller stor indflydelse på deres livskvalitet eller sociale aktiviteter. Derfor mener vi ikke, at man kan sige, at problemet ikke er ret stort, fordi folk vænner sig til det. Det overraskede os også, at næsten hver tredje (30%) oplevede, at tarmen var et større problem end både problemerne med blæren og problemerne med seksuallivet. Vi mener, at dette helt klart viser, at der er et problem, som kræver større opmærksomhed fra behandlernes side.

Sammenhænge

Man kan med forskellige statistiske metoder undersøge sammenhængen imellem problemerne og køn, alder, tiden siden skaden, skadens placering eller om skaden var komplet eller ej. Ved at gøre det fandt vi, at det der betød mest for bl.a. manglende afføringstrang, besværet tømning af tarmen og inkontinens var om rygmarvsskaden var komplet eller kun delvis. Således var disse problemer langt hyppigst blandt personer med komplette skader. Derimod havde køn, alder, tid siden skaden og skadens niveau i rygmarven kun mindre betydning. Det modsatte gjorde sig gældende for svarpersonernes opfattelse af, hvor stor betydning tarmproblemerne havde i hverdagen. Her viste det sig, at langt det vigtigste var svarpersonernes køn. Således opfattede kvinder generelt at tarmproblemerne havde større indflydelse på livskvalitet og sociale aktiviteter end mænd.

Fremtiden

Vi har i denne undersøgelse vist, at tarmproblemer er meget almindelige hos rygmarvsskadede, og at de for mange er et alvorligt problem i hverdagen. Der er derfor behov for flere undersøgelser, dels af hvad der egentligt sker i tarmen efter en skade, og dels af hvad man kan gøre ved det.
På Århus Amtssygehus har vi indført en ny type operation, hvorefter man selv hjemme gennem en åbning til blindtarmen regelmæssigt kan skylle tarmen igennem. Da det kræver en operation, er det nok kun en løsning for de rygmarvsskadede, der har størst tarmproblemer.
Et af problemerne er, at tarmens normale evne til at lave koordinerede sammentrækninger i tarmvæggen er forstyrret. Dette medfører forstoppelse. Derfor kunne det måske være en mulighed i fremtiden at forsøge at bruge medicin, der fremkalder sådanne sammentrækninger. Hvis det er muligt, kunne man måske derved gøre tarmproblemerne mindre for en stor gruppe rygmarvsskadede. Det er derfor noget af det, vi vil arbejde på i fremtiden.
Til slut vil vi gerne have lov at takke alle de af jer, der har hjulpet os ved at besvare spørgeskemaerne.