HUSK LIGE FREMTIDEN - din og vores! - 4-1996

Tekst af: Charlotte Lauridsen og Susanne Villaume

Temaet på Paraplegikerkredsens efterårsseminar var denne gang "Husk lige fremtiden. Din og vores". Nærmere bestemt var det Paraplegikerkredsens fremtid, der var emnet - set i lyset af kredsens udvikling i de sidste 25 år.
Det lyder måske umiddelbart lidt kedeligt og tørt, men det var det bestemt ikke.

Fredag eftermiddag drog vi - to glade og forventningsfulde københavnere - afsted mod Sct. Knudsborg på Fyn for at deltage i den årligt tilbagevendende begivenhed: Paraplegikerkredsens efterårsseminar!
Det var nok et af de seminarer med færrest fremmødte deltagere (hvis man lige ser bort fra sidste års absolutte bundrekord, hvor deltagerne i bogstavelig forstand blev "sneet ude").
På hyggeligste vis blev vi budt velkommen af Paraplegikerkredsens (daværende, red.) formand, Vibeke Sørensen, som bød aftenens oplægsholder, debat- og ordstyrer i én og samme person, Johan Peter Paludan, velkommen. Paludans titel er fremtidsforsker (hvad det så end er) med 20 år på bagen i branchen. Hans firma er Instituttet for Fremtidsforskning; en privatfinansieret organisation, grundlagt i 1976.

Fordøjelige guldkorn

Paludan viste sig at være en yderst veltalende og meget underholdende person. Efter en kort introduktion af sig selv, som han benævnte sine "indledende øvelser i ydmyghed", gav han sit bud på fremtiden: "Forskning i fremtiden er en underlig størrelse, for pr. definition kan man vel ikke forske i noget ikke-eksisterende!". Og som han meget sigende udtrykte i fortsættelse heraf: "Jo mere, vi forsker, des mere bliver fremtiden afhængig af vores valg". Sådanne svært fordøjelige guldkorn leverede Paludan en masse af, krydret med hans særlige form for selvironi og lune.

Kollektiv galskab

Paludan gav derefter en indledende karakteristik af vor tids stigende tilbøjelighed til at søge alternativer til alt gammelkendt og traditionsbundet. Han omtalte fænomenet som "en bølge af kollektiv galskab", hvor nye bølger hele tiden afløser den forrige. Som eksempler nævnte han, hvordan mystisme afløser marxcisme, okkultisme afløser kristendommen og healing afløser den etablerede lægestand. Og han afrundede med et citat fra en kollega: "Det er kollektiv galskab at forske i alternativ medicin; der må være grænser for videnskab". Herefter gik kan over til aftenens egentlige tema.

Fremtidsbilleder

På basis af tre fremtidsbilleder, som han kaldte scenarier, blev grunden lagt for gruppearbejdet den følgende dag. Kort fortalt tog scenarierne udgangspunkt i forskellige sammenhænge mellem den politiske, den økonomiske og den medmenneskelige/sociale faktor og beskrev fremtidens samfund, som det måske kommer til at se ud, ud fra hver af de tre synsvinkler. I scenarie vægtedes Etik og Miljø og der dertil knyttede moralske og menneskelige værdier højt. I scenarie 2 blev vægten til gengæld lagt på konkurrence, materialisme, teknologi; med andre ord ses samfundet fra denne vinkel som en effektiv maskine uden plads til "det blødende hjerte". Endelig tog det 3. scenarie udgangspunkt i udviklingens rivende hast, uforudsigelighed og manglende ideologi for menneskeheden; med andre ord total kaos. Paludan gav ikke nogle svar, for som han sagde: "Man kan jo ikke spå om fremtiden; på den anden side kan man jo heller ikke lade være!". Ja, stof til eftertanke.

Status

Anders J. Andersen (Paraplegikerkredsens nye formand, red.) "åbnede ballet" lørdag formiddag, idet han på glimrende vis gjorde status over Paraplegikerkredsens hidtidige hovedaktiviteter. For blot at nævne nogle af disse har den vigtigste opgave for Paraplegikerkredsen nok hidtil været information. Derefter kom under overskriften "Godt Helbred" det sundhedspolitiske arbejde og samarbejde med behandlingsstederne. Og Paraplegikerkredsen har naturligvis også mange andre aktiviteter, som er værd at bygge på i fremtiden.

Gruppearbejde

Resten af seminaret var bygget op omkring arbejde i grupper. Det første tema, der var til debat, var udviklingen i Paraplegikerkredsen indtil nu, mens eftermiddagens gruppearbejde angik temaet fremtiden. Og mens Paludan serverede kaffen, tog debatten fart i grupperne, om hvorvidt medlemmerne finder, at prioriteringen af Paraplegikerkredsens ressourcer hidtil har været tilfredsstillende, eller om der er andre aktiviteter, Paraplegikerkredsen hellere skulle tage fat på i fremtiden.
Som afslutning på lørdagens debatter fremlagde de enkelte grupper deres ideer til, hvordan de så fremtiden for Paraplegikerkredsen. Her er blot nogle af dem:

·.Måske finder videnskaben inden for en årrække en måde at helbrede nytilskadekomne på, og behovet for en organisation af paraplegikere derfor med tiden vil uddø.

·.Der skal flere handicappede ind i politik. Ikke nødvendigvis i partierne, for her vil det handicappolitiske let blive kvalt i det partipolitiske. Men derimod i en stærk vedholdende lobbyisme. Man kan på den måde "risikere", at der går prestige i at hjælpe de svage....

·.Mange mente, at flere penge er en nødvendighed for Paraplegikerkredsens overlevelse. Penge til professionel ekspertise udefra og til at betale lobbyister med. Vi må søge fonde og legater. Een gruppe var endda så kreativ at foreslå, at Paraplegikerkredsen startede et rejsebureau til formålet. Men vil det ikke være for en høj pris at betale for opmærksomhed? Der var generel uenighed om det økonomiske. Nogle mente, at det netop er det frivillige arbejde, der udgør nerven i Paraplegikerkredsen.

·.Hvis arbejdsindsatsen fortsat skal være frivillig fra medlemmerne, må der indbygges en form for "tryghedsgaranti", som sikrer de enkelte mod at blive overlæsset med arbejde, blot fordi der vises en initiativ. Som det er nu, er der mange, der gerne vil yde en indsats, men som er bange for overudnyttelse. Lidt skal også have ret.

·.En god idé, som blev luftet flere gange, var, at Paraplegikerkredsen bør udlevere "velkomstpakker" til alle nye paraplegikere, mens de stadig er indlagt på Hornbæk eller Viborg. Pakken bør bl.a. indeholde brochurer og et par eksemplarer af PARAPLEGI.

Konklusion

Johan Peter Paludan gav dernæst sin konklusion på seminaret: "Enten har Paraplegikerkredsen en genial bestyrelse eller også er foreningens medlemmer totalt idéforladte. Det går generelt meget godt, som det går nu, og der er ikke den store kritik fra medlemmerne. Penge er åbenbart afgørende. Så skaf nogle!"
Johan Peter Paludan havde aldrig tidligere mødt en organisation uden den mindste antydning af en fraktion. Men Paraplegikerkredsen vil vel næppe heller kunne overleve, hvis der først opstod den form for splittelse.
Derefter opridsede Paludan nogle tendenser i samfundet i dag, bl.a. at der er opstået en sygehusmæssig/amtslig egoisme; hvert amt vil helst behandle egne patienter, og der findes en uendelighed af specialer, der hele tiden opdeles i subspecialer.

Para-karakteristik

En sjov og spændende afslutning blev Paludan's bud på os paraplegikere, som han ser os som gruppe, og postulerede bl.a., at vi er:
- Lidt "vilde" - "nogle helvedes karle", aktive og udadvendte. Vi har nok også en opfattelse af os selv som en slags "frontløbere" for handicappede i Danmark.
- Vi er gode til at argumentere for vore rettigheder. Her brugte Paludan udtrykket "sociallovgivningssekvillibrister".
- Tendensen er, at vi fokuserer mere på vore muligheder end vore begrænsninger. Men vi ligger også under for succeshistoriernes tyrani: "Når Erik Gunnarsen kan, kan jeg vel også....." (Eller hvad med: "Det var et succesfuldt brud på rygsøjlen......." (red.)).
Paludan sammenlignede os lidt med jøderne. Vi har vore barske vittigheder, men de er nu sjovest, når vi selv fortæller dem.
Da vi bagefter havde debatteret Paludans (vellignende?) karakteristik af os i grupperne, viste der sig at være enighed om, at sådan er vi. Simpelthen! Selv om vi syntes, at han dog leflede lige lovligt for os.

Surprise

Vi var alle trætte men berigede efter dagens tankevækkende arbejde. Og lørdagen afsluttede med et vidunderligt festarrangement. Weekendens overraskelse, den såkaldte "surprise", viste sig at være intet mindre end "Verdens Bedste Bluesband", der absolut levede op til deres navn. De leverede glimrende musikalsk underholdning til en alletiders fest.
Så da vi vendte næsen hjemad søndag eftermiddag, var vi trætte som forventet; dette både på grund af de interessante og underholdende oplæg fra Johan Peter Paludan, de hyggelige debatter og ikke mindst det dejlige samvær med de øvrige deltagere.