Det er svært at være flygtning - 1-2002

Tekst af: Sanne Dahl

Ahmed Elmi er født og opvokset i Somalia, men efter en bilulykke, hvor han bliver rygmarvsskadet, kommer han til Danmark via FNs flygtningekommission. Vi har mødt Ahmed i hans hjem i Aalborg for at høre om hans syn på det at være handicappet i Danmark med anden etnisk baggrund.

I 1988 bliver den 23-årige Ahmed Elmi rygmarvsskadet i en bilulykke. På det tidspunkt arbejdede han for FN i Somalia som chauffør og mekaniker. I dag er Ahmed 37 år og bosiddende i en lejlighed i Aalborg med sin søn, hvor de har boet i de sidste syv år.

Fik kørestol efter to år

I Somalia er en kørestol ikke noget, man automatisk får udleveret, når man får en rygmarvsskade, fortæller Ahmed. Det er noget man køber, hvis man har råd, og det har de færreste. -Jeg lå de første to år efter min ulykke på et offentligt hospital og kiggede op i loftet. Der var ingen behandling, ingen genoptræning og ingen kørestol. Først efter to år fik jeg gennem hospitalet kontakt til en Røde Kors medarbejder, som skaffede mig en kørestol og en plads på et rehabiliteringscenter. Her var Ahmed, til borgerkrigen i Somalia brød ud. Efter at have tilbragt fire år i forskellige flygtningelejre, fik Ahmed og hans familie mulighed for at komme til Danmark via FNs flygtningekommission. -Jeg vidste lidt om forholdene for handicappede i Danmark, inden jeg kom til landet og var derfor meget spændt. Med mig havde jeg min kone, mine to sønner og min søster, som alle bor i Aalborg i dag. -Jeg kom til Danmark med store forventninger til min fremtid og håbede på, at jeg her kunne få en uddannelse og et arbejde. I Somalia har man som handicappet ingen mulighed for at få hverken uddannelse eller arbejde, fortæller Ahmed.

Må tigge på gaden

I det hele taget er situationen for handicappede i tredjeverdenslande meget vanskelig. Der er ingen socialforsorg, som vi kender det her fra Danmark, fortæller Ahmed. -I mit hjemland er det familiens ansvar at forsørge et handicappet familiemedlem. Men det er de færreste familier, der har råd til det og derfor er eneste alternativ at tigge på gaden, fortæller Ahmed og fortsætter: -I Somalia bliver der set ned på handicappede, og det er ikke ualmindeligt, at børn smider sten efter os på gaden. Dog har de senere års borgerkrig i Somalia været med til at ændre folks syn på det at have et handicap, mener Ahmed. -Mange tusinder er blevet skadet og som følge af det, er det blevet mere almindeligt at se handicappede i gadebilledet. Der er i dag et stort antal handicappede i Somalia, men på trods af det, modtager de ingen nævneværdig hjælp. Somalia er ruineret efter en langvarig krig, og der er ingen institution, som påtager sig ansvar for denne udsatte gruppe. Derudover har mange hjælpeorganisationer trukket sig ud af landet på grund af borgerkrigen. Det er en kummerlig tilværelse handicappede lever i tredjeverdenslande. Fattigdom og sult efterlader ingen håb for fremtiden.

Skuffelse

Med udsigt til en sådan fremtid følte Ahmed sig derfor meget privilegeret, da han og hans familie fik mulighed for at komme til Danmark. -I dag syv år efter ankomsten vil jeg definere det som materielt privilegeret, men menneskeligt og følelsesmæssigt føler jeg mig mindre privilegeret. De forventninger, jeg havde inden ankomsten til Danmark, er i dag blevet vendt til skuffelser. Flere ting har tilsyneladende været sværere end jeg troede, fortæller Ahmed. Det har vist sig, at det at få en uddannelse er meget svært. -Jeg ville gerne studere på handelsskolen i Aalborg, men selvom jeg har fulgt adskillige danskkurser er mine danskkundskaber ikke tilstrækkelige gode til at kunne blive optaget. Jeg har forsøgt indenfor IT-branchen, og jeg har forsøgt kurser arrangeret af Aalborg kommune. Alt uden held.

Langtidsparkering

Ahmed har søgt adskillige stillinger og fået adskillige afslag. -Jeg føler, at mit navn og mit fremmedartede udseende er en uovervindelig barriere i det danske samfund. Jeg har ikke på noget tidspunkt i de syv år, jeg har været i Danmark følt, at myndighederne/ det sociale væsen har haft interesse i at hjælpe mig med at blive selvforsørgende. De har løst problemet Ahmed Elmi med en "langtidsparkering" på førtidspension. Ikke på noget tidspunkt har man oplyst mig om mine muligheder/ rettigheder i forhold til den sociale lovgivning. Man har ikke haft forståelse for, at jeg befinder mig en i situation, hvor mit behov adskiller sig væsentligt fra flygtninge, som ikke har et handicap. Systemet har skuffet mig, og i dag har jeg mistet troen på det.

Kørestolsprojekt

-Indtil videre har jeg indstillet mig på ikke at have et arbejde. I stedet har jeg kastet mig over et andet projekt. En god ven af mig sendte en video til mig, som beskriver de forhold, handicappede lever under i Somalia i dag. Videoen blev for mig startskuddet til et længerevarende projekt. Et projekt, som i dag er baseret udelukkende på frivillig arbejdskraft, fortæller Ahmed og fortsætter: -Min tanke var, at der rundt omkring i Danmark måtte være mange hjælpemidler, som var kasseret på grund af slitage. I Somalia har man ingen hjælpemidler overhovedet og derfor ville noget der var slidt, men selvfølgelig brugbart, være bedre end ingenting, forklarer Ahmed. Ahmed kontaktede derfor forskellige hjælpeorganisationer i Danmark for økonomisk støtte. Men da Somalia på det tidspunkt befandt sig midt i en borgerkrig og stod uden regering, havde de ikke mulighed for at hjælpe ham. -I stedet fik jeg kontakt til chefen for Aalborg produktionsskole. Skolen havde gennem længere tid istandsat gamle hjælpemidler og solgt dem til lande med interesse herfor. Produktionsskolen og jeg indgik et samarbejde, og for at få de nødvendige formalia i orden, tilbragte jeg de efterfølgende to måneder i Somalia. Kort tid efter min hjemkomst til Danmark afsendte vi to containere fyldt med hjælpemidler, fortæller Ahmed. Dette blev starten på den organisation, der i dag hedder S. Æ. H. F, Somalisk Ældre og Handicapforening, og som Ahmed er formand for. Det er en humanitær organisation, som har til formål at højne levevilkårene for handicappede i Somalia.

Isolation og distance

Selvom dette arbejde giver Ahmed en meningsfyldt hverdag må han erkende, at det er svært at være flygtning i et andet land. -Jeg føler mig meget isoleret her i Danmark, og jeg savner min familie og mine venner i Somalia. Jeg har i den tid, jeg har været her i landet, mødt mange dejlige mennesker. Men generelt synes jeg, at danskerne er meget lukkede og svære at komme i kontakt med. -Jeg vil gerne lære noget om jeres kultur og jeres traditioner, men det er ikke nemt. Jeg har forsøgt at søge venner via internettet, men har ikke fået nogen henvendelser. Jeg er startet med at spille kørestolsbasketball i håb om at kunne skabe nogle nye kontakter, men også her oplever jeg en distance, fortæller Ahmed og slutter: -Jeg kunne godt ønske mig, at danskerne var mere åbne overfor folk med anden etnisk og kulturel baggrund.