Rotter går - 4-2001

Tekst af: Viggo Rasmussen

Efter transplantation af celler fra næsen er det lykkedes den engelske professor, Geoffrey Raisman at genskabe noget af førligheden hos rygmarvsskadede rotter.

Dybt inde i næsen har vi alle nogle nerveceller, som har en enestående evne til at forny sig og gro. Nerveceller er ellers kendetegnede ved, at de ikke kan gendannes. Professor Geoffrey Raisman fra London laver med disse sjældne "Olfactory" celler nogle interessante forsøg på rotter med en rygmarvsskade. I laboratorieforsøg er det ved hjælp af cellerne lykkedes at få nervetråde til at vokse over skaden og skabe delvis kontakt under skaden. Rotterne genvandt noget af førligheden efter transplantation af nerveceller fra næsen. Raisman vil overføre disse erfaringer til forsøg med støtteceller kaldet Swann celler og håber med tiden, at de samlede erfaringer fra dyreforsøg kan overføres til reparation af rygmarvsskader på mennesker.
Det var den største nyhed på et symposium i september i Ystad om reparation af rygmarvsskader. Paraplegikerkredsen have hjulpet med at samle fondsmidler til symposiet og var repræsenteret ved formand Anders J. Andersen og formand for Gå-Johnny-Gruppen Viggo Rasmussen. Den danske neurofysiolog Ole Kiehn var medarrangør af det vellykkede symposium, som samlede 120 internationale forskere. Ole Kiehn har tidligere været ansat på Panum Instituttet i København og tiltrådte den 1. september en stilling som forskningsprofessor på Karolinska Instituttet i Stockholm.