Nedfrysnning af sæd - 4-2001

Tekst af: Mikkel Bundgaard

Læge Jens Sønksen har med sin forskning fundet ud af, at sædkvaliteten hos mænd, der får brud på rygmarven, falder drastisk ca. tre uger efter skaden. Denne opdagelse giver grund til at overveje, om det vil være rimeligt at fryse en portion sæd ned fra en nytilskadekommen til eventuelt senere brug, hvis han ønsker at få et barn.

Jens Sønksen har i en del år beskæftiget sig med rygmarvsskadedes fertilitet. Bl. a. har han offentliggjort syv videnskabelige arbejder omkring emnet og har på baggrund heraf netop indleveret en afhandling til Københavns Universitet med henblik på opnåelse af den medicinske doktorgrad. Han har med en PhD afhandling været med til at udvikle metoden til at fremprovokere ejakulation ved hjælp af vibration.

Forsøg på hunde

I et forskningsprojekt som for nylig blev afsluttet, undersøgte Sønksen sædkvaliteten hos en forsøgsgruppe rygmarvsskadede Beaglehunde. Syv hunde blev simpelthen skadet på rygmarven ved et operativt indgreb. Det kan lyde voldsomt, men hundene blev naturligvis efterfølgende behandlet respektabelt efter skrappe krav. Derefter måltes deres sædkvalitet løbende. Resultatet var, at antallet af levende sædceller faldt drastisk efter ca. tre uger. Hos gruppen af raske hunde var andelen af bevægelige sædceller 55%, mens den hos de rygmarvsskadede var helt nede på 20%. Man kender endnu ikke forklaringen på denne ændring, men Jens Sønksen mener, det mest sandsynlige er, at det er en kombination af flere faktorer. Man ved, at mængden af kønshormoner er konstant, så det kan ikke have den store betydning. Derimod har nervereguleringen højst sandsynligt en eller anden betydning for ændringen og selve sædvæsken kan også ændre sig. Ud fra en tidligere undersøgelse er der grund til at antage, at efter at sædkvaliteten er faldet til et minimum efter de tre uger, stiger den igen langsomt og stabiliserer sig på et niveau, der ligger et sted under det oprindelige før skaden.

Sædreserve i fryseren

Det svære spørgsmål i denne forbindelse er: Hvornår er det rimeligt at gemme en portion sæd og hvornår er det ikke? Det menes at ca. 80-90% af alle rygmarvsskade mænd ikke kan få børn på normal vis. Men statistikken siger, at for en fjerdedel af de rygmarvsskadede med rimelig sædkvalitet, der forsøger sig, lykkes det inden for et år, og halvdelen, hvis man inkluderer dem, der får hjælp med kunstig befrugtning og andre sofistikerede metoder. Og det er ikke så ekstremt lavt, når man sammenligner det med, at for 80% af alle øvrige pars vedkommende tager det mindst et år, før det lykkes. Overvejer man situationen, skal man også tænke på, at det drejer sig om personer der i forvejen er i en psykisk krise. På et så tidligt tidspunkt efter en ulykke er det naturligt at håbe på, at man bliver normaltfungerende igen. Derfor må det være noget af et ekstra slag oven i hovedet at få at vide, at ens chancer for at få børn falder drastisk, hvis ikke man afleverer en portion sæd inden tre uger. Så det er klart, det er afgørende, at situationen bliver forklaret på en skånsom måde, men samtidigt også, at situationens alvor bliver gjort klar. Det er jo også langtfra alle, der i situationen tænker på, om de skal have børn eller ej. Men man kan sige, at der ikke er noget i vejen for at gemme noget sæd, hvis den enkelte ønsker det, og det er da også blevet normal procedure på Rigshospitalet*, når man alligevel tager en sædprøve fra nye rygmarvsskadede. Modsat skal man også tænke på, at det absolut ikke er helt udelukket, at man kan få børn uden en sædreserve. For dem, der eventuelt måtte gemme sådan en frostpakke sæd, vil det stadig være oplagt at forsøge sig på gammeldags manér, inden man griber til kunstig befrugtning.

I samråd med pårørende

En anden ting man må overveje er, om der skal være en nedre aldersgrænse. I så fald må den primære grund være af hensyn til drengen selv og hans følelser omkring situationen. Det er svært at sige, hvordan det bedst afgøres, men man kunne forestille sig, det skulle afgøres efter en konkret vurdering i samråd med forældrene og selvfølgelig drengen selv. I en situation, hvor drengen/ manden er bevidstløs, kan man sagtens forestille sig, at det vil virke krænkende på vedkommende, hvis man nedfryser en portion sæd fra ham uden hans samtykke. Og det kan blive svært at få, hvis manden er bevidstløs. Modsat, hvis man ikke gør det, kan det måske få afgørende betydning for hans muligheder for at få børn. I en sådan situation er det mest nærliggende, at de pårørende træffer afgørelsen, da de bedst kan vurdere, hvad han selv ville vælge.

Inden man griber til fryseren

Til spørgsmålet, om man skal gemme en sædreserve, skal man også tage med i overvejelsen, at kvaliteten af sæden uundgåeligt bliver ringere af at blive nedfrosset. Fordelen ved det er måske i virkeligheden ikke særlig stor. Jens Sønksen anbefaler ikke, at man skal gøre det til standardprocedure at nedfryse sæd fra enhver nytilskadekommen mand, netop af hensyn til patientens psykiske tilstand, men også fordi det ikke i væsentlig grad forbedrer mandens chancer for at få børn. Hans svar på, hvad man så kan bruge den nye viden til, er, at man nu må arbejde videre på at finde ud af, hvorfor sædkvaliteten falder og dernæst finde ud af, hvordan det eventuelt kan modvirkes. Forskningsresultatet er et led i forståelsen af en større sammenhæng, og det er først når man ved mere, man virkelig kan bruge det til noget.

* For dem der hører til i Vestdanmark er der endnu ikke en tilsvarende procedure, men er man interesseret i det, kan man ifølge Jens Sønksen henvende sig til Kryoklinikken i Århus og få dem til at opbevare en reserve.