Forsøg med blærepacemaker: Blæretrykket letter - 4-2001

Tekst af: Viggo Rasmussen

Udsigt til effektiv stop for blærespasmer og våde bukser. Lovende ny dansk forskning i automatisk stimulering af en mere rummelig blære betyder måske, at rygmarvsskadede kan tisse til tiden.

En blærepacemaker der automatisk blokerer blærespasmer og giver mere plads i blæren hos rygmarvsskadede. Det er visionen for en forskergruppe læge Asger Dalmose deltager i. Han har siden 1997 forsket i at behandle den overaktive blære, som giver inkontinens hos først og fremmest rygmarvsskadede. Mindst 100.000 danskere er utætte af forskellige andre grunde og kan måske drage nytte af forskningen. Om baggrunden fortæller Asger Dalmose:
-Personer, som døjer med inkontinens, er i dag dårligt hjulpet. Der findes reelt ingen 100% effektiv behandling. På det danske marked er der nu to medicinske præparater (Detrusitol® og Spasmolyt®), som bestemt hjælper nogle, men de er ikke uden bivirkninger. Til sammenligning er der mindst 40 slags medicin at vælge imellem til behandling af forhøjet blodtryk.
-De kendte hjælpemidler -uridomer til mænd og bleer til kvinder -kan give både lækager, hudproblemer og lugtgener. Derfor er jeg optaget af at løse problemet, når det opstår - dvs. bremse den overaktive blære ad mere naturlig vej ved hjælp af elektrisk stimulation, siger Asger Dalmose.

Strøm til blæren

-I mine hidtidige forsøg har jeg via et kateter målt blæretrykket i takt med, at vi kunstigt fylder blæren op. På et tidspunkt ser jeg blæretrykstigning på min computer, hvilket den rygmarvsskadede oplever som typisk kulderystelser, koldsved eller øget spasticitet. Straks giver jeg et lille stød via en elektrode på enten penis eller ved kvindens urinrørsåbning. Det aktiverer en naturlig refleks. Efter blot 5-15 sekunders stimulering falder blæretrykket til det naturlige leje. Når trykstigningen vender tilbage efter nogen tid, gentager jeg stimuleringen.                                                                 -Med denne manuelt styrede teknik kunne jeg hæmme blæresammentrækninger hos 8 ud af 10 forsøgspersoner, forklarer Asger Dalmose. Teknikken virker på rygmarvsskadede med en spastisk lammelse og et skadeniveau over T11. Personer med en slap lammelse kan altså ikke drage nytte af det. Er skadeniveauet omkring T11-T12 skal man igennem en individuel afprøvning. Og for dem med inkomplette lammelser, er det et spørgsmål om, hvor meget man kan mærke. Har man normal følesans, vil man blive distraheret af strømmen. Derfor er ophævet følesans under skadeniveauet netop en fordel.

Automatik i fremtiden

Næste skridt for Asger Dalmose bliver at gå fra manuel styring til udvikling af en fuldautomatisk blærepacemaker i samarbejde med bl. a. i samarbejde med de ingeniører, som indgår i forskergruppen på Aalborg Universitet. Målet at udvikle en lille bærbar computer på størrelse med en diskret dametaske, som både overvåger trykkurven via et kateter i blæren og som automatisk tænder og slukker for strømmen.                                                                                                             -Vi vil gennemføre to-dages forsøg, hvor computeren een dag ikke behandler men kun overvåger og den anden dag lader vi computeren både overvåge og behandle. Sammenligning af de to dages resultater vil vise os, hvor god behandlingen var. -Sideløbende vil andre fra gruppen forske i at opsamle nervesignaler fra den perifere sakralnerve og koble det på en implanteret pacemaker. Her bliver kunsten at frafiltrere forstyrrende nervesignaler og kunne opdage de signaler, der er møntet på blæren. Vores forsøg på grise giver ikke et rent billede, fordi grise normalt sætter sig på hug -hvilket giver muskelnervesignaler -når de føler tissetrang. I forbindelse med nerveoperationer på rygmarvsskadede i udlandet vil andre fra forskergruppen måle signaler fra sakralnerven på mennesker med rygmarvsskader.                                                                                                       -Hvornår vi kan omsætte forsøgsresultaterne til et behandlingstilbud for alle, kan jeg naturligvis ikke sige med sikkerhed. Men jeg gætter på 3-5 år, forudsat tingene lykkes, spår en optimistisk Asger Dalmose.

Mere reaktionstid

Paraplegiker Morten Brun Madsen, der har været en ud af 10 rygmarvsskadede forsøgspersoner, fortæller om sine erfaringer fra første del af projektet, som vil indgå i en videnskabelig artikel:           -Jeg sagde straks ja til forsøgstilbuddet, fordi jeg er ret utæt -med mindre jeg bruger uridom. Cirka ét minut før blæren vil tisse, får jeg kuldegysninger og må så skynde mig på toilet. Det kan jeg til nød styre derhjemme, men når det er koldt og jeg bevæger mig, så er reaktionstiden et halvt minut eller mindre. Derfor bruger jeg altid uridom som sikkerhed, når jeg er ude.                                   -Under forsøget kunne jeg meget tydeligt mærke, at kuldegysningen aftog kort efter, at trykket steg i blæren, og Asger gav et lille stød. Stimulationen blev gentaget, da trykket steg - faktisk tre gange i første forsøg og 12 i andet. Det betød, at blæren rummede over 500 ml, før jeg tissede. Normalt kan den ikke rumme mere en ca. 300 ml.                                                                                                   -Jeg følte ingen ubehag under forsøget. Det var tværtimod en lettelse at slippe for kuldegysninger og den sædvanlige stressfornemmelse.                                                                                                      -En automatisk blærepacemaker er bestemt et smart apparat, som jeg ville have nytte af. Hvis den skal indopereres for at virke i praksis, er jeg lidt i tvivl rent "kropsetisk". Men jeg ville ikke betænke mig, hvis mine blærespasmer var et kæmpeproblem og uridomløsningen ikke fungerede, siger Morten Brun Madsen.

Asger Dalmoses projekt er en nyskabelse - ikke bare i Danmark. Kun ét lignende forsøgsprojekt har været publiceret i det internationale tidsskrift Spinal Cord. I starten af 2002 skal Asger Dalmose forsvare sin PhD om blandt andet de foreløbige resultater.

Fakta om blærepacemaker

Et tre-årigt forskningsprojekt med hjemsted på Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet. Det foregår i samarbejde med Paraplegifunktionen i Viborg, Skejby Sygehus, og Aalborg Sygehus.

° Når blæremusklen begynder at trække sig sammen, stiger trykket i blæren. En såkaldt blærepacemaker kan afgive en svag strøm og stimulere en naturlig refleks, der blokerer blæresammentrækningen.
° Den naturlige refleks som udnyttes er den samme som små børn udnytter, når de "holder sig" netop ved at holde sig i skridtet.
° Stimulation kan gentages mange gange.
° Hidtidige forsøg viser, at blæren kan stimuleres til at rumme ekstra 100-200 ml.
° Nye forsøg sigter på at automatisere registrering af blæretryk på en lille bærbar computer, der samtidig kan stimulere refleksen: "fyld mere på!"
° I fremtiden håber man på at styre blærepacemakeren via signaler fra sakralnerven i stedet for via registrering af blæretryk.
° Langvarig blæretrykregistrering er ikke muligt, både trykudstyr og blære vil tage skade. Langvarig nervesignalregistrering er tilsyneladende mulig uden skader, men endnu er det ikke muligt at tolke nervesignalerne fejlfrit.