Hotelbyg-for hvem? - 2-2001

Tekst af: Bent Samson Carlsen

-Hvorfor er der ingen, der reagerer på, at landets arkitekter, bygherrer og kommuner bygger det ene byggeri efter det andet uden at opfylde Bygningsreglementets krav om tilgængelighed? Det spørgsmål stiller Bent Samson Carlsen i denne artikel og henviser bl. a. til de igangværende hotelbyggerier i København. Selv mener han, at den danske eftergivenhed med pjecer, "La´ os tale om det" og happenings har spillet fallit.

I martsnummeret af Handicap-nyt læste jeg formand for DHF, Jan Jørgensens leder, der omtalte hvordan de mange nybyggede hotelværelser (fortrinsvis indenfor Københavns Kom-mune) ikke er handicaptilgængelige. Specielt bad/toiletforholdene på hotellerne er uegnede, stik imod bestemmelserne i Bygningsreglementet (BR).

Hvem kontrollerer og påtaler?

Oven på dette havde jeg regnet med en større debat på flere planer, men hvad er sket?: INTET!! Ingen er tilsyneladende kommet med kritik af bygherrer, arkitekter eller kommunen. Ingen har henvist til de mange gange, vi har haft konferencer, møder eller kongresser med adskillige handicappede deltagere og de problemer, det har medført at skaffe egnet overnatning. Ikke én omtalte de mange andre kritisable byggerier, som er opført i de senere år. Jeg har i hvert fald ikke set noget herom! For tiden er og bliver der bygget hoteller med over 2000 senge: Ved lufthav-nen (Hilton), på Kalvebod Brygge (Mariot), ved Bella-centeret (Rica), på Vesterbrogade (First), Sydhavnen og HK-bygningen (Scan-dic), Ny Tøjhusgrunden (Rainbow) samt projekt for Daells Varehusbygningen. Hvem kontrollerer dem og evt. påtaler?

Amerikansk lovgivning

Tidligere har jeg altid sagt, når talen er faldet på den amerikanske lovgivning med (straf)-ansvar og bøder for manglende handicapegnethed, at en sådan ordning ikke passede til danske forhold eller ikke var nødvendig, men jeg er efterhånden kommet stærkt i tvivl. Gang på gang oplever man herhjemme, hvordan arkitekter og bygherrer fremlægger uhyrligheder med trapper ved indgang (ofte "imponerende" anlæg), trappesten ved indgang, manglende vandret repos, forkert indretning af elevatorer, gal adgangs-indretning, komplet forkerte handicaptoiletforhold med specialtegnede armaturer uegnede for alle med bare lidt svage hænder og i øvrigt manglende overholdelse af Bygningsreglementets (BR) målangivelser. Værre bliver det, når der bygges om eller en lokalitet ændrer anvendelse, hvor BRs krav også gælder -og kommuner glat godkender og giver byggetilladelser.

Foragt for elementære adgangskrav

Når man så samtidig læser, at en ledende arkitekt nedgør og harcelerer over "handicappedes rigide (= ubøjelige/ stive) målkrav" m. m. tror man, det er løgn. Arkitekten kræver kunstnerisk frihed og muligheder for fantasiens udfoldelse. Mener han og andre med ham, at det bare er for sjov, der er opstillet disse krav i BR? Tror han, at en tekst med f. eks. "adgangsdøre bør nok være et sted mellem 65 og 75 cm" er tilstrækkelig, når alle relevante folk ved eller burde vide, at kørestole generelt ligger på en bredde omkring og nogle over 75 cm? Hvorfor har arkitekter aldrig kritiseret de andre eksakte krav vedrørende fugt-, varme-og lydisole-ring eller brandsikkerhed i de andre kapitler i BR? Jeg kan i hvert fald ikke falde i svime over arkitekter med så lidt realitetssans, og jeg kan heller ikke komme til at beundre eller benytte arkitektens fantastiske udfoldelser, når han viser den foragt for mine elementære adgangskrav. Desværre gælder min kritik for flere af de kendte danske arkitekter, der ikke tager disse nødvendige krav alvorligt eller har gidet at sætte sig ind i baggrunden for BRs bestemmelser. Alt dette kan virke som et postulat fra mig, men blot ved hurtig eftertanke vil jeg opremse "kulturhuse" hvor der har været mangler, som har været omtalt: Arken i Ishøj, Filmhuset i Gothers-gade, Statens Museum for Kunst, Carlsberg Glyptotek, den kringlede særadgang til Den sorte Diamant, Nivågård Museet samt Esbjergs nye Kunstmuseum.

Har spillet fallit

Den danske eftergivenhed, masser af oplysende pjecer, "La´ os tale om det, prøv med eksemplets magt, tal til det gode i folk" og "morsomme" happenings ved nogle af de absolut utilgængelige steder har spillet fallit og giver ikke ordentlig bonus. Og på de umulige steder går der tit flere år, før de lovmæssige ting bliver ændret og udbedret (pengene er sluppet op under byggeriet) og opretninger til den korrekte løsning er altid dyrere - og desværre bliver de oftest dårligere, end hvis de var planlagt og indarbejdet i projektet fra starten. Og se samtidig, hvordan McDonalds, 7-eleven og andre amerikanske firmaer som en selvfølge sørger for niveaufri adgang, rigtig indretning af handicaptoilet o. s. v., fordi det indgår i deres koncept hjemme fra USA.

Jo, jeg tror efterhånden, vi er nødt til at indføre en lovgivning med ansvarlighed, straf og konsekvenser for dem, der ikke vil overholde gældende lovgivning. Samtidig skal der være pligt for bygherren til umiddelbart at ændre og lovliggøre byggeriet.

PS. Retfærdigvis må det dog siges, at nogle (desværre alt for få) arkitekter bygger flot og godt -også funktionelt set med handicapbriller!

Behov for revidering af reglement

Bygge-og Trafikpolitisk Udvalg (BTBU) i DHF har set Mariott Hotel, som er ét af de mange nye hotelbyggerier, som Københavns Kommune har forsikret om er handicaptilgængeligt.

-Påstanden om at Byg-ningsreglementet (BR 95) er overholdt er muligvis rigtigt. Men BR 95 sikrer kun, at der skal være 1,1 m foran installationerne og det alene gør ikke et badeværelse eller toilet handicapegnet, fortæller Arly Dalgård fra BTPU, som fandt mange mangler under besøget.
-Konsekvensen af disse færdigfabrikerede badeværelser er, at kørestolsbrugere ikke kan benytte toilet og bad -også selvom det kaldes handicapegnet!
BTBU vil nu rette sin vrede mod Boligministeren, som hidtil ikke har været villig til at revidere denne del af BR 95 på trods af, at reglementet ikke sikrer de mest elementære handicapstandarder.