Fisketorvet -fortryllende for hvem? - 2-2001

Tekst af: Birgitte Bjørkman

Sidste års nyhed i København Ð Fisketorvet Shopping Center - lader meget tilbage, når det gælder tilgængelighed. På grund af et alt for vagt Bygningsreglement, der overlader tilgængelighed til bygherres gode viljer, har kørstolsbrugere ikke adgang til centrets gode udsigt og hvide duge.

I oktober sidste år slog Fisketorvet Shopping Center dørene op. Mere end 100 butikker og spisesteder samt et stort biografcenter med 10 sale og en premierebiograf med kæmpelærred finder man i dette nye indkøbscenter, som ligger lige ud til vandet med udsigt over Københavns Havn. På en regnfuld dag i februar besøgte jeg Københavns "nye og fortryllende verden", som Fisketorvet omtaler sig selv. Hvor fortryllende dette center er, skulle nu stå sin prøve.

P-pladser

Hvad P-pladserne angår, kom der skår i glæden allerede inden jeg nåede centrets hovedindgang. Fisketorvet har mere end 2000 parkeringspladser med tre timers gratis parkering - heraf er kun syv pladser afsat til handicapparkering og kun et skilt angiver pladsernes formål. Markering på asfalten mangler og sikkerhed for at man kan komme ind i bilen, når man kommer tilbage, er selvsagt uvis.
I følge Bygningsreglementet skal "et passende antal parkeringspladser" udformes til bevægelseshandicappede.
-Vi er opmærksom på problemet, men vi har ingen hjemmel ifølge Bygningsreglementet til at sikre både flere og bedre afmærkede pladser, fortæller Erik Bindegaard fra Københavns Kommunes Bygningsinspektorat, som finder at Bygningsreglementets formulering "et passende antal" er alt for blødt formuleret.
Erik Bindegaard henviser til "Dansk Standard for udearealer for alle", hvori man bl. a. anbefaler, at for hver 25 parkeringspladser skal der være 1-2 markerede handicap-P-pladser med et brugsareal på minimum 3,5 m bredt.
-Men med sådanne anbefalinger eller ønskelige krav om tilgængelighed kan vi ikke retsforfølge bygherre!

Toiletter

To elevatorer forbinder butiksdelen også kaldet Pyramiden. Herfra har man adgang til alle centrets etager også kaldet dæk. Vel indenfor i tørvejr satte jeg kurs mod centrets toiletter. På dæk 0, 1 og 2 fandt jeg i alt fem rummelige handicaptoiletter men med visse elementære mangler.
På spørgsmålet om, hvorfor der ikke er armstøtter ved toiletterne og hvorfor spejlene er placeret i gåhøjde, svarer Erik Bindegaard: -Igen må jeg give dig samme svar. Bygningsreglementet indeholder ikke disse detaljer, og derfor er det op til bygherrer at indrette handicaptoiletterne hensigtsmæssigt efter anvisninger.
Ved henvendelse til centerledelsen får jeg oplyst, at her er man opmærksom på problemet, men at en afgørelse om, hvem der skal betale, først skal ligge, inden man kan gøre noget ved sagen.
Og mens bygherrer og centerledelse diskuterer betaling af toiletstøtter, må kørestolsbrugere vælge mellem at udføre et risikabelt flyt til toilettet, udsætte ærindet eller i værste fald tisse i bukserne. Længere rækker gode viljer ikke! (Mon de ansvarlige havde diskuteret lige så længe, hvis man "glemt" håndvaskene på de almindelige toiletter!)

Tre trin til hvide duge

Med en noget bleget optimisme kørte jeg gennem centret ned mod den anden del, hvor spisestederne og Cinemaxx er placeret nærmest havnefronten.
Netop havnefronten er blevet nævnt som noget særligt i omtalerne af Fisketorvet med ikke mindre end en "formidabel udsigt over Københavns Havn". Så hvad var mere nærliggende end at finde et bord på restaurant Panorama med udsigt til Københavns mange lys! Nu er det sådan, at for at nyde udsigten til fulde skal man på samtlige spisesteder og pubber forcere tre trin - på Panorama udgør de tre trin tillige forskellen på, om man vil sidde ved hvide duge og stearinlys eller i den mere ydmyge afdeling. En væsentlig forskel, synes jeg selv. Jeg spørger Erik Bindegaard, hvorfor jeg og andre kørestolsbrugere skal udelukkes fra de hvide duge:
-Det er et problem, vi har gjort bygherre opmærksom på, men jeg må igen beklage og henvise til, at Bygningsreglementet kun foreskriver, at restaurantens indgang skal være i niveau med resten af centret. Den fysiske indretning i øvrigt, f. eks. niveauspring på delområder, har vi ingen hjemmel til at påtale. Her kan vi kun henstille, forklarer Erik Bindegaard og fortsætter:
-Samme problem stod vi overfor med Frederiksberg Centret. Det kan aldrig blive optimalt, sålænge vores hjemmel er begrænset. Det med hvide duge og fin udsigt var altså ikke forbeholdt sådan én som mig, og derfor nåede jeg heller ikke at ærgre mig over, at toiletterne ved spisestederne kun er forbeholdt gående!

Cinemaxx

Tilbage var at se Cinemaxx -det store biografcenter med i alt 10 sale. Jeg kunne desværre ikke se de mange sale, men en kontrollør forsikrede mig om, at alle sale er tilgængelige for kørestole. Der er dog forskel på, hvor man kan sidde, afhængig af, hvor man kommer ind i salen -enten øverst, midt i eller nederst. Sidstnævnte er dog kun i én sal, skyndte kontrolløren at tilføje. Men er man uheldig, så er en ting sikker: Hold i nakken de næste fire dage!! Tilgængeligheden er således begrænset til én række, idet der er trapper til de øvrige rækker. Det er bestemt fint, at man har fjernet et antal sæder, så man kan blive siddende i kørestolen i forlængelse af rækken. Men begrænsningen til en enkelt række kan være udslagsgivende, hvis man kommer sammen med nogle venner eller sine børn, idet man kan risikere, at sæderne på samme række er solgt. Og pga. trapperne kan man ikke sidde andre steder. Skal man så droppe forestillingen eller sidde hver for sig?
Jeg forsikrede mig i øvrigt om, at der er handicaptoilet i biografcentret. Det ligger på dæk 0, hvortil man kommer via elevator. Her er der også udgang til havnefronten -via trapper! Kontrolløren mente dog ikke, det blev aktuelt, da al billettering må foregå via gaden!!!

Utilstrækkeligt reglement

Vred og skuffet forlod jeg centret efter endnu et møde med et byggeri, der afspejler en fraværende holdning til mennesker, som bevæger sig på hjul. Vi skriver år 2001, og der er skrevet mangt og meget om tilgængelighed både fra regeringen og ministerier, der lover handling bag ord. Men ikke desto mindre finder vi i denne sag, at Bygningsreglementets krav ikke lever op til sine egne intentioner om adgang for handicappede. Reglementet er simpelt hen for utilstrækkeligt og vagt formuleret og giver mulighed for alt for mange dårlige udformninger af byggeri og indretninger. Fisketorvet er blot ét af de mange eksempler.

Jeg efterlyser en tilstrækkelig hjemmel, der sikrer det nødvendige værktøj for kommunerne og ikke et Bygningsreglement, som overlader tilgængeligheden til bygherrers gode viljer. Gode viljer rækker ikke -det er for længst bevist i så mange byggesager.