Glæden ved musik og akvarel - 3-1996

Tekst af: Birgitte Bjørkman

På en herlig sommerdag snakker jeg med Jytte Kilstrup, som synger i kor, maler akvarel og som har spillet keyboard og sunget i et band i over tyve år.

Haven summer af bier og solen skinner fra en skyfri himmel - det er én af de varme dage, vi blev velsignet med i august måned.
Med kold cider og frugt på bordet har jeg inviteret Jytte Kilstrup til at komme og fortælle mig om hendes store interesse: musikken og akvarelmaleriet.

Stor betydning

- Jeg har altid kunnet lide at synge, og som 10-årig begyndte jeg at spille klaver. Det ligger vel til familien: min mor spillede også klaver, og mine storebrødre spillede trompet og vaskebræt i et jazzband.

- Og som 14-årig fik jeg en guitar, efter jeg en aften havde lært sangen "Blowing in the wind" hos nogle venner.
I gymnasietiden og på hendes interrail-ture havde Jytte senere altid guitaren med.
- Sådan var det ofte før i tiden - folke- og popsange var populære, og havde folk lyst til at synge, så hev jeg guitaren frem. Den har betydet meget for mig og har været en god måde at være sammen med folk på.

Band

Guitaren har siden fulgt Jytte, dog knapt så meget brugt som i de tidligere år.
- Da jeg kom med i min brors band for tyve år siden, havde de en guitarist men manglede en keyboardspiller.
Siden har Jytte spillet keyboard og sunget i bandet, hvis repertoire spænder over rhytm blues og soul.
- Jeg har været smadder glad for at være med i bandet. Lige nu kører bandet på lavt blus, vi har haft en del aflysninger af øveaftener, og jeg har overvejet at stoppe. Når man skal køre 60 kilometer hver vej for at komme ind til øvelokalerne, ja, så kommer jeg for at spille og ikke bare for at hygge. Men det er jo sin sag at stoppe noget, man har været involveret i over tyve år. De år har betydet meget for mig, fortæller Jytte.

Skvalderkål

Det med kilometerne, og hvad man gider, er bl.a. en følge af, at Jytte for knapt 2 år siden flyttede fra Amager til Græsted i Nordsjælland.
- Jeg elsker naturen og min have, der er fuld af skvalderkål. Og selv om jeg har langt ind til byen, er det det værd for mig, fortæller Jytte, som er 38 år og har været paraplegiker siden 1979.
- At jeg blev socialrådgiver og arbejdede i ni år på socialkontor i København, var nok en svipser. Jeg tog i stedet alle problemerne med hjem, og det løste jo ikke noget, tværtimod.

Malerveninder

Jytte synes selv, at hun er blevet bedre til at tegne og male, og sidste år søgte hun ind på Danmarks Designskole på grafisk linie.
- Jeg blev ikke optaget, men det var også første gang, jeg søgte. Måske prøver jeg igen, eller måske overvejer jeg kunstakademiet.
Kunsten er blevet en væsentlig del af Jyttes liv. For 4-5 år siden begyndte hun at male akvarel og har siden deltaget i mange kurser.
- Det er det bedste, jeg beskæftiger med mig, i mit liv sammen med musikken. Jeg tænker ikke så meget, når jeg maler. Jeg ER bare! Og det er rart at tage ud i naturen sammen med malerveninderne og prøve at opsnappe stemninger og farver.

Indre glæde

Men Jytte har også søgt musikken og sangen i de nordsjællandske bakker.
- For et år siden begyndte jeg at synge i et kor, og det er jeg rigtig glad for. Vi har det smadderfint sammen, vi synger, griner og laver sjov og ballade. Hvordan skal jeg sige det, jeg bliver GLAD i hele kroppen, når vi synger. Det giver mig en utrolig livsenergi.
Koret synger svenske viser, pop/rock og lidt gospel - og især gospel holder Jytte meget af.
- Jeg er ikke specielt religiøs, men det giver mig en indre glæde.
På spørgsmålet om kørestolen har været til hinder i denne sammenhæng, svarer Jytte nej.
- Besværligt, ja! Men ingen hindring. De hiver mig gerne op ad trapper, og jeg kan da endda fortælle en lille historie: I den første sæson, hev de mig op ad de 6 trappetrin, hver gang vi skulle synge, og først i anden sæson fandt jeg ud af, at der var en rampe bag Medborgerhuset, hvor vi øvede. Det havde ingen tænkt over!
Men de skal stadig slæbe, fortæller Jytte, for kaffen drikker de på 1. sal.
- Koret har også været en måde for mig at flytte til Nordsjælland. Det betyder meget for mig, at jeg føler mig hjemme, dér hvor jeg bor - sammen med de mennesker, der også bor her.
Og inden cideren er drukket og frugten spist, når Jytte også at fortælle mig, at hun også overvejer at arrangere sig i lokalteater, hvis hun får tid.
- Det kunne også være vældig sjovt!
- Guitaren har betydet meget for mig og har været en god måde at være sammen med folk på.