Smerter - 2-2000

Tekst af: Kurt W. Rasmussen

Smerter er en plagsom del af hverdagen for mange para- og tetraplegikere. Faktisk er smerter mere reglen end undtagelsen hos disse patienter.
Det viser en omfattende spørgeskema-undersøgelse blandt nuværende og tidligere patienter på Paraplegifunktionen i Viborg.
Bag projektet står Dansk Smerteforsknings-center.

I den medicinske fagpresse offentliggøres snarest resultaterne af knap 300 spørgeskema-interviews, og dermed præsenteres de første facts i et treårigt forskningsprojekt om smerter og afhjælpning af samme, som forskere ved det forholdsvis nyetablerede Dansk Smerteforsknings-center ved rhus Universitetshospital satte i værk for godt et års tid siden.

Et forsømt område

I alt 436 patienter med rygmarvslæsioner og sygdomme i rygmarven har fået tilsendt smertecentrets spørgeskema. Heraf har 330 besvaret og returneret spørgeskemaet - en svarprocent på over 70, hvilket er højt for spørgeskema-interviews af den karakter.
Blandt de 330 patienter, der besvarede spørgeskemaet, oplyser 255 af patienterne, at de har smerter. Et resultat, som professor dr. med. Troels Staehelin Jensen og læge Nanna Brix Finnerup, der er initiativtagere til forskningsprojektet, finder overraskende stort.
- Når vi ser på tallene, er der meget, som tyder på, at smerter hos para- og tetraplegikere er blevet forsømt eller overskygget af de mange andre problemer, som disse mennesker har at slås med. Hos en stor del af gruppen er det endda betydelige smerter, der er tale om. Smerter, der kan være en forhindring for at udfolde andre aktiviteter, siger Troels Staehelin Jensen.
- Ja, og hos para- og tetraplegikere har smerterne ofte været konstante fra umiddelbart efter ulykken og i årevis derefter, supplerer Nanna Brix Finnerup.

International interesse

Men der er tilsyneladende ved at ske en positiv udvikling i behandling af smerterne. På internationalt plan er der ret stor interesse for at forske i og behandle smerter i forbindelse med læsioner af ryggen, oplyser professor Staehelin Jensen. Dog er der stærkt divergerende meninger om, hvordan man skal fastlægge og inddele de forskellige typer af smerter. Nogle har smerter som følger af stramninger af sener og muskler efter læsionen. Andre har smerter på grund af beskadigelser af nerver ind til rygmarven eller beskadigelse af selve rygmarven. Og for andre kan alene det, at skulle sidde i en kørestol, være forbundet med smerte.
Forskningsprojektet i rhus har ikke blot til formål at få kortlagt og registreret hyppighed og omfang af smerter hos rygmarvsskadede. Hensigten er også at finde nye og effektive behandlingsmetoder mod de smertefulde tilstande.
- Vi ved i dag en del om, hvad der fysiologisk betinger mange af disse smerter, og det vil vi med dette projekt gerne undersøge nærmere. Samtidig vil vi på kontrolleret videnskabelig vis afprøve forskellige former for smertebehandling for at finde ud af, hvilke behandlinger, der er de optimale til de forskellige smertetilstande, siger de to forskere.

Skræddersyet medicin

I traditionel smertebehandling anvendes ofte gængse smertestillende midler. Medikamenter, der tit har uhensigtmæssige bivirkninger i form af f.eks. sløvhed.
- I dag kan man så at sige skræddersy forskellige typer medicin med mere specifik virkning på smertetilstanden og med minimale bivirkninger. Hvad der virker bedst på den enkelte para- eller tetraplegikers smertetilstand, har vi allerede skaffet nye erfaringer om og skulle helst kunne formidle meget mere viden om, når vort forskningsprojekt er gennemført om et par år. Vi håber også, at vi kan komme så langt i forskningen, at para-tetraplegikere måske helt kan undgå smerter efter læsionen, siger professor Troels Staehelin Jensen.
- Af det materiale, som vi har bearbejdet indtil dato, og hvor resultaterne snart offentliggøres, kan vi konstatere, at smerter er komplekse og formentlig skyldes forskellige faktorer. Alene smerterne kan forhindre videre genoptræning. Derfor er det vigtigt at behandle og kunne behandle smerterne så godt som muligt. Målsætningen i projektet er derfor også at finde metoder til at specificere de forskellige typer af smerter, slutter læge Nanna Brix Finnerup, som i tilknytning til projektet arbejder på en phd. afhandling om smerter og smertebehandling.

Forskningen på Smertecentret ved Århus Universitetshospital er finansieret af forskningsmidler fra Aarhus Universitet og fra Ludvig og Sara Elsass Fond og gennemføres sammen med overlæge Inger Lauge fra Paraplegifunktionen i Viborg.
For at kunne gennemføre det treårige forskningsprojekt er det dog nødvendigt af skaffe yderligere kapital. Læge Nanna Brix Finnerup og professor Troels Staehelin Jensen håber, at fonde og andre pengetanke finder smerteforskningen så væsentligt, at de vil se positivt på projektet og yde den nødvendige støtte til dets gennemførelse.