Kvindetræf - 2-2000

Tekst af: Birgitte Bjørkman

I april holdt Paraplegikerkredsen i samarbejde med Multicept A/S en temadag for kvinder.
Anledningen var et projekt på Rigshospitalet, som skal påvise om vibration på pudendusnerven kan give nedsættelse af spasticitet og forøget blærevolumen hos rygmarvsskadede.
Det store spørgsmål, som blev stillet på temadagen, var, om rygmarvsskadede kvinder vil acceptere brug af vibration på klitoris som behandlingsmetode?

Vibration har i flere år været brugt til at hjælpe rygmarvsskadede mænd til at kunne blive biologiske fædre.
Nyere kliniske resultater tyder på, at også kvinder vil kunne opnå fordele af genital vibration. Ved stimulation på pudendusnerven (hos kvinder på klitoris) kan der opnås nedsættelse af spasticitet, og foreløbige resultater tyder også på, at blærevolumen kan øges og dermed få betydning for omfanget af urininkontinens.
Men vil kvindelige rygmarvsskadede acceptere metoden som en behandlingsmetode - eller er vibration på klitoris bare for meget?
Til besvarelse af dette spørgsmål inviterede Multicept A/S og Paraplegikerkredsen den kvindelig del af kredsens medlemmer i ¯stdanmark til temadag for kvinder.

Fokus på kvinder

Kirsten Rolfsager, psykolog på Klinik for para- og tetraplegi på Hornbæk, indledte dagen med emnet: Kropsforståelse, seksualitet og handicap.
- Det er et vedkommende emne. Og i særdeleshed, når vi snakker om kvinder. Vi har været gode til at snakke teknik og hjælpemidler med fokus på de rygmarvsskadede mænd, hvor vi også har den største erfaring i forhold til at vejlede patienterne under genoptræningsforløbet. Men vi har ikke formået at sætte fokus på kvinderne i samme grad, fortalte Kirsten Rolfsager, som også er tilknyttet en sexologigruppe på Hornbæk.
- Det er utroligt vigtigt, at man efter en rygmarvsskade får genetableret et godt selvbillede og stiller sig selv spørgsmålet: "Hvad kan jeg gøre for at være et seksuelt individ?"
Kirsten pointerede, at en god kropskontakt er væsentlig for at opnå en god seksualitet.
- Og her er seksuelt samvær ikke den eneste måde til at blive "dus" med sin krop. Massage, fysisk træning og zoneterapi er også måder at stifte kontakt med de mere sanselige sider af sig selv.

Genitial vibration

Læge Line Læssøe fortalte om sit studie på Rigshospitalet og om brugen af genitial vibration på rygmarvsskadede mænd og kvinder. Hun fremlagde de foreløbige resultater, der tyder på en sammenhæng mellem denne type vibration og nedsættelse af spasticitet og forøgelse af blærevolumen.
- Siden vi startede med vibration på rygmarvsskadede mænd mhp. fertilitet, har de mænd, som har fortsat vibrationsmetoden hjemme, rapporteret tilbage, at vibrationen havde en gavnlig effekt på deres spasticitet og blærespasmer, fortalte Line Læssøe.
- Det er mit mål klinisk at kunne påvise denne sammenhæng, og de foreløbige resultater er positive. Det betyder, at denne behandling kan nedbringe behovet for spasmedæmpende medicin, som ofte er sløvende. Men desværre har det indtil nu kun været mænd, der har ønsket at deltage i mit projekt. De kvinder, som jeg har haft kontakt med, har af flere grunde ikke ønsket at indgå i projektet.
ƒn af de fremmødte kvinder kunne bekræfte sammenhængen:
- Jeg erfarede, da jeg blev rygmarvsskadet, at efter en orgasme var mine ben og underkrop total afslappet - spasticiteten forsvandt i flere timer. Men det har jeg betragtet som en sidegevinst til den seksuelle nydelse.

Pseudoorgasme

Behandlingen på Rigshospitalet foretages med en vibrator, som anbringes mod klitoris. Der vibreres, indtil man iagttager en reaktion i form af sammentrækninger af mavemusklerne og gåsehud. Noget, Line Læssøe også kalder "pseudoorgasme". Efter vibrationsbehandlingen gentages blærefunktions-undersøgelsen, som også blev foretaget ved forundersøgelsen. Det er en måling af trykket i blæren og urinrøret, som således giver et billede af "før og efter" vibration. Herefter skal man selv foretage vibration hjemme hver 3. dag i 4 uger, inden samme procedure gentages med måling af blærespasmer og muskelsammentrækninger i benene ved endnu to fremmøder.

Skepsis

De fremmødte kvinder ved temadagen var dog skeptiske ved måden, projektet var blevet lagt frem på i en noget kryptisk annonce bragt i PARAPLEGI, og mente, at det bl.a. kunne være grunden til, at kvinderne havde holdt sig tilbage.
- Vibration på klitoris - er det behandling eller sex? Og hvor går skillelinien, spurgte deltagerne, som mente, at det var vigtigt, at man fra starten havde forholdt sig til, at denne behandlingsform overskred nogle intime grænser hos kvinder, som ikke har fertiliteten at "hænge behandlingen op på".
- Min blære- og tarmfunktion har været fremlagt for behandlere gennem mange år, men min sexualitet vil jeg beholde for mig selv, udtalte Žn af deltagerne og en anden fortsatte:
- Jeg vil ikke kunne forholde mig til vibration på klitoris som behandling. Vi snakker om at ligge på en briks med spredte ben og blive vibreret til en slags orgasme. Det er da overskridende! Kan der ikke være behov for at samle op på en sådan kropslig oplevelse?
Et forslag fra deltagerne var, at man havde tilkoblet en sexolog på projektet.
- Set i bakspejlet! Jo, det havde været en god ting, for jeg er hverken terapeut eller sexolog. Min baggrund er, at jeg er kvinde og læge, fortalte Line Læssøe. Imidlertid er forsøgsprojektet så langt fremskreden, at man ikke på nuværende tidspunkt kan udvide projektet med en evt. terapeut eller sexolog.

Berettigelse

Alle var dog enige om, at projektet har sin berettigelse, men at det er nødvendigt at sætte flere ord på.
- Kropsforståelse, velvære og sanselighed kunne bibringe en anden indgang til projektet og dermed også give projektet en yderligere dimension, som kunne være spændende, netop fordi der er et behov for at sætte lidt fokus på rygmarvsskadede kvinder, mente Kirsten Rolfsager.
Vibratoren, mente mange, kunne være et udmærket seksuelt hjælpemiddel til at opnå en større forståelse af sin egen krop og seksualitet, og Žn pointerede:
- Vibratorens gavnlige effekt med afslappelse kan jo bidrage til en god kropslig og sanselig oplevelse. Så vi er bestemt ikke negativ stemt - projektet skal blot ses i en større sammenhæng, så man ikke hægter det seksuelle af, som om det er ikke-eksisterende.

Frekvens og styrke

- Hvorledes adskiller vibratoren sig fra andre massageapparater, som man kan købe?
- Vibratoren har et kraftigere udslag og dermed styrke, som er nødvendig for at opnå den tilsigtede effekt hos rygmarvsskadede. Det er hele baggrunden for udviklingen af netop denne vibrator. Samtidig kan den finreguleres i hastighed og styrke uafhængigt af hinanden, så man opnår præcis den vibration, der er god for den enkelte.
- Kan jeg forvente igen at opnå en orgasme, som jeg havde før skaden, var et andet spørgsmål til Line Læssøe.
- Nej, med en total rygmarvsskade kan man ikke opnå samme oplevelse af en orgasme som før skaden, men vibratoren kan give andre gode kropsoplevelser.
Til dette tilføjede Kirsten Rolfsager:
- Ikke at kunne opnå den totale orgasme udelukker jo ikke en anden form for kropslig tilfredsstillelse, som vi netop snakkede om før. Og er man et par, kan man jo have glæde af vibratoren begge to!

Modeller

Hvis kvinderne skal have en vibrator, hvordan skal den så se ud, og hvilke krav stiller man?
Marianne Nielsen fra Multicept fremviste en række modeller, udviklet til kvinder, til stor morskab for den forsamlede kvindeflok.
- "Haveredskab", "lommelygte", "computermus" og "køkkenblender" var nogle af kommentarerne rundt om bordet, og alle var enige om, at en vibrator ikke skulle lyde som en barbermaskine eller ligne en dildo, men til gengæld skulle kunne ligge i en håndtaske.
Der var en umiddelbar enighed om, hvilken af de fremviste modeller, der var god. Det var den, som lignede en fiks, lille designting til det moderne hjem, og som var både feminin og diskret.

Line Læssøe håber fortsat på, at der vil melde sig et par kvinder til projektet:
- Jeg synes, projektet er vigtigt for at dokumentere sammenhængen mellem vibration og spasmenedsættelse og forøgelse af blærevolumen.
Og i dag har jeg fået sat nogle ting på plads omkring hele indgangsvinklen til mit projekt.

Behandlingen

Hvis man melder sig til projektet, vil forsøgsperioden vare fire uger og indebære fire fremmøder i Urologisk Ambulatorium på Rigshospitalet, heraf to med vibration. Hvert fremmøde varer ca. 1-2 timer.
Vibrationsbehandlingen kan foretages, hvadenten man benytter fast kateter, engangskateter eller har "bankeblære". Bivirkninger kan være autonomhyperrefleksi ved høje skader, og desuden bør man være opmærksom på huden omkring klitoris, hvis man har nedsat følesans. Deltagelse i projektet er frivillig, og man kan til enhver tid trække sig ud af forsøget uden begrundelse.
Projektet, der er godkendt af Etisk Komite, gennemføres i et samarbejde mellem Urologisk afdeling og Paraplegiklinikken på Rigshospitalet og er finansieret af Multicept A/S.
Er du interesseret i at høre nærmere, kan du kontakte:
Line Læssøe, Læge
Urologisk afdeling D
Rigshospitalet
Tlf.: 35 45 24 16
E-mail: llaessoe@rh.dk