Ulandsarbejde - er det noget for dig? - 1-2000

Tekst af: Michael Larsen

Dansk handicap Forbund vil i løbet af år 2000 arbejde på at få flere medlemmer engageret i DHF´s ulandsarbejde. I marts holder DHF derfor to fyraftensmøder om ulandsarbejde for intereresserede medlemmer.

På møderne vil vi fortælle lidt om vores ulandsarbejde og om en række projektmuligheder i Mocambique og Ghana.
Ulandsarbejde er, som så mange andre ting, noget, der skal læres; det er nærmest et håndværk. De færreste vil kunne gå i gang med ulandsarbejde uden hjælp og vejledning, og derfor vil vi på disse møder give vore erfaringer videre, så du kan blive hjulpet i gang - herunder blive præsenteret for en række kursustilbud, der findes inden for ulandsarbejdet.
Du har måske selv nogle projektideer, måske har du kontakt til en handicaporganisation i et uland, eller du har nogle ideer til oplysningsarbejde i Danmark. Hvis du går og tumler med nogle ideer kunne det være spændende at drøfte dem på mødet.

Hvis du kunne tænke dig at blive aktiv i DHF´s ulandsarbejde eller bare høre mere om vores projekter, så kom til et af vores to fyraftensmøder, som vi holder den 21. samt 29. marts 2000, begge dage kl 17.30 på hovedkontoret.
Tilmelding, af hensyn til planlægningen, til Michael Larsen på tlf.: 39 29 35 55 senest tre dage før hvert møde.