Adventures in Australia - 1-2000
Tekst af: Jane Horsewell
PARAPLEGI har modtaget denne mail fra "downunder" - et firma, som har specialiseret sig i at tilbyde tilgængelige ferier og udflugter i og omkring Sydney.
“Coast 2 Coast Wheelchair Adventures” er et firma, som er ejet og drevet af en paraplegiker og en tetraplegiker, Chris Campbell & Carl Gooch. Vi har kontor ved kysten i New South Wales; bare en times kørsel fra Sydney - værten for både de olympiske og paralympiske lege i år 2000.
Det er vores formål at tilbyde et alternativ til de almindelige, småkedelige udflugter, som findes inde i og omkring Sydney.
“Coast 2 Coast Wheelchair Adventures” er specialister i alle aspekter af ferier og udflugter; fra et weekendophold til en dagsudflugt for at komme lidt væk fra Sydney.
Australien har jo meget mere at tilbyde end selve Sydney by, når man rejser hertil på ferie. Vi kan tilbyde aktiviteter såsom dykning, vandski, krydstogter, fisketur, kunst- og musikværksteder og meget mere.
Vi kan hjælpe med at arrangere de faciliteter og hjælpemidler, som skal bruges af folk med et bevægelseshandicap, inklusiv para- og tetraplegikere. Vi kan oplyse om hoteller osv., som er egnede til kørestolsbrugere, transportmuligheder, personlige hjælpere og plejepersonale samt om hjælpemidler og udstyr, som muliggør et ophold uden besvær.
Interesserede kan besøge "Coast 2 Coast Wheelchair Adventures" på deres website: www.ozemail.com.au/~co2co.
