Roskilde Festival - 1-2000
Tekst af: Birgitte Bjørkman
De seneste års service for kørestolsbrugere på Roskilde Festival fortsætter uændret. Handicapordningen indbefatter bl.a. gratis indgang for nødvendige hjælpere, handicaptoiletter, og udsigtsplatforme ved alle de store scener. Derudover etableres igen i år Ryttergården med hvilebrikse, kørestolsværksted, elopladning, varmt bad, mv.
Yderligere information hos Roskilde Festival på tlf. 46 36 66 13, hvor man også skal rekvirere særligt skema til brug for gratis adgangstegn til hjælpere. Bemærk sidste frist for fremsendelse af ansøgningsskema er den 1. maj.
