Tobias - 1-2000

Bogen ”Tobias – kampen for et liv” er genoptrykt. Bogen, som er forfattet af Jeppe Ward, udkom for første gang i 1995. Den er en beretning om en ung mands kamp for at genvinde færdigheder og få et aktivt liv igen. Nu fra kørestol, afhængig af andres hjælp.
Det er historien om den unge Tobias, der brækker nakken ved en badeulykke og lammes for resten af livet. Et års indlæggelse med genoptræning bliver den barske virkelighed.
Berøvelsen af Tobias’s førlighed sætter ham på en hård prøve med oplevelser af afmagt, håb og ubarmhjertelige realiteter. Men Tobias erkender langsomt sin skæbne og genvinder sin gamle lyst og kærlighed til livet.
”Tobias – kampen for et liv”. 2. oplag, 2. udgave . Bogen koster kr. 125 og kan bestilles i alle boghandlere samt på tlf.: 45 88 98 94.