Sidde-skøjte - 4-1999
Tekst af: Birgitte Bjørkman/Kilde:Handicapidræt nr. 6/99.
En kunstskøjtekælk under navnet "Icey" er et nyt, svensk idrætsredskab - en lille, fiks "sidde-skøjte", som man kan yde en pæn fart med.
Man sidder ca. 10 cm over isen med benene strakt frem foran sig og to skøjtemeder monteret på sædet under sig, mens man skubber sig frem ved hjælp af to afkortede skistave med takker i enderne. Man styrer med kroppens vægt og med stavene, og man kan endda lave piruetter.
Sidde-skøjten er lavet af kulfiber og vejer kun 3,2 kg. Skinnerne er indstillelige afhængig af sværhedsgrad, og skøjten kan tilpasses flere aldre.
Som legeredskab på is forventes sidde-skøjten at blive en scorer, idet børn med handicap får mulighed for at deltage på lige fod i skøjtehallen sammen med familie og kammerater.
Den nye kunstskøjtekælk blev præsenteret ved Sollefteå Winther Games i Sverige i foråret.
