Automatisk gang - 4-1999

Tekst af: Viggo Rasmussen

Som led i hjerneugen i uge 11 næste år afholdes symposium om rygmarvens gangscentre og spasticitet på Rigshospitalet i København.

Lamme kan gå pr. automatik på et løbebånd. Det kan man bl.a. læse om i temahæftet ”Vi vil gå”, som Paraplegikerkredsen udgav i 1998. Men hvad nytter det at fremprovokere en gangfunktion, hvis man ikke kan stå, men må hænge i en sele? Alligevel er de gådefulde processer i rygmarven formentlig af stor betydning.

Tyskerne har gang i den
Menneskers og dyrs gang er en rytmisk bevægelse bestemt af nervenetværk – såkaldte gangcentre – i den nederste del af rygmarven.
Lektor dr. med. Ole Kiehn fra Panum Instituttet i København, som er en af de få, der herhjemme laver grundforskning i nervenetværk forklarer, at nervenetværk aktiveres af højere centre lokaliseret i centralnervesystemet. Hjernens instruks rummer ingen besked om, hvordan bevægelsen skal udføres. Selve instruksen udføres på et ’ubevidst’ plan af decentrale netværk i rygmarven.
- Når vi kan forstå den neuronale organisation af det ansvarlige nervenetværk, er vi tæt på at løse nogle af de store gåder i den moderne hjerneforskning, siger Ole Kiehn.

Symposium
Sammen med Landsforeningen til bekæmpelse af Hjernesygdomme, der er en sammenslutning af forskere og behandlere som udløber af Hjerneåret 1997, er Ole Kiehn med til at arrangere én dags symposium om emnet. Det sker som led i Hjerneugen i uge 11 i 2000.
- I Tyskland, Canada og USA har man erfaringer med at øge ganghastigheden op til 30-40% for para- og tetraplegikere med inkomplette skader, men det kræver megen systematisk træning eventuelt kombineret med bestemt medicinering. Vi glæder os derfor til at høre oplægget fra Anton Wernig fra Bonn, som er en af dem, der udfører systematisk gangtræning på personer med inkomplette rygmarvsskader, udtaler Ole Kiehn.