My Home is my Castle - 4-1999

Tekst af: Morten Brun Madsen

Sådan lød overskriften til Paraplegikerkredsens boligseminar på Sct. Knudsborg i weekenden den 1. -3. oktober.
PARAPLEGI har spurgt Morten Brun Madsen, som deltog på seminaret, om at fortælle om weekendens forløb.

Da jeg blev spurgt, om jeg ville skrive en artikel om boligseminaret, blev jeg først meget skeptisk. For hvilken relevans kunne dette have for en 22 årig, hjemmeboende lærling, som uden bekostning er vant til, at tøjet vasker sig selv, og maden automatisk står veltilberedt på bordet hver aften? En hel del fandt jeg ud af!!
For hvis jeg bevægede mig lidt ud over det moderne udtryk om at leve i nuet og så bare et halvt år frem i tiden, ville det se sådan ud, at jeg var færdigudlært og skulle til at flytte hjemmefra og finde en hybel.

Småhuse
Thomas Gertz, seminarets toastmaster, åbnede boligseminaret med en gennemgang af bygningsreglementet. Det nye småhusreglement, hvor parcelhuse går ind under, var især interessant, fordi der er skærpede regler for tilgængeligheden. Det betyder blandt andet, at alle døre skal være de såkaldte
M9døre (murhul = 90 cm), og alle indgange skal være niveaufri. Det vil sige, at man i fremtiden ikke behøver at være udstyret med "EPO hjælper" og ultra smal kørestol, hver gang man besøger sine venner.
Der blev fra deltagernes side stillet en del spørgsmål til bygningsreglementet og derved givet en del “guldkorn”. Der står f.eks., at "ved ombygning skal der tages størst mulig hensyn til personer, hvis bevægelsesevne er nedsat". Der var en seminardeltager, der havde oplevet en fler-etagebygning, hvor elevatoren ikke standsede ved hver etage. I følge bygningsreglementet skal der "i bygninger med over 2 etager være en elevator, der forsyner alle etager".

Nødrampe
Under emnet: "Hvad er min ret?" gennemgik socialrådgiver og specialkonsulent, Kirsten Plambech, paragraffer for boligydelse. Det var meget teoretisk og lidt for uhåndgribeligt. Men da deltagerne begyndte at bidrage med egne erfaringer og stille spørgsmål, var det lidt nemmere for Kirsten Plambech at forklare reglerne ud fra konkrete eksempler fra deltagerne.
Der kom et eksempel fra én af deltagerne, der havde købt hus lige før sin skade. Husets stueplan ligger 80 cm over grundplan, og der var derfor blevet installeret en lift ved hovedindgangen, som kommunen havde bevilget. Men kommunen havde nægtet at bevilge en rampe ud til haven.
En snedig ide, som gik ud på at få en brandinspektør til at kigge på flugtvejene, gav pote. Brandinspektørens udsagn om, at det ville være "anbefalelsesværdigt" med en nødrampe ud til haven, fik kommunen til at elske den ide, som i første omgang blev forkastet.

Krav til indretning
Inge Steen Pedersen, ergoterapeut på Hornbæk, fortalte om hjælp til boligindretning. Som vi alle ved, skal der en vis portion hårde og opfindsomme argumenter til, når vi skal søge om tilskud til et eller andet, f.eks. en ståstol. Noget med forøget livskvalitet og i den dur. Skal der ydes hjælp til boligindretning, skal der også argumenteres, men samtidig skal der i visse tilfælde også opfyldes nogle krav.
Det gælder især, når man har personlig hjælper eller får hjælp fra hjemmeplejen, at man skal tænke på at lave alt ergonomisk korrekt for brugeren og den, der skal hjælpe. Eksempelvis skal toilet, bad og seng være tilgængeligt fra begge sider, så hjælperen kan komme til.

Ståstole
For af få lidt adspredelse fra de mere teoretiske indslag, var der under emnet: "Se din bolig fra et andet niveau" arrangeret 2 firmapræsentationer. Firmaerne, New Care og Kebo Care viste hver deres typer af ståborde og ståstole. Der blev fra begge sider lagt stor vægt på, at det at komme op og stå jævnligt er godt for både knogler, lunger, blodomløb og ja, kroppen i det hele taget.
Ståstolene er efterhånden så kompakte og handy, at man sagtens kan komme rundt ligesom i en almindelig kørestol. Det gør, at man sagtens kan bruge den på arbejdet eller til at male sit hus.

Arkitektur og logik
Claus Bjarne Christensen, Bjarne blandt venner; var seminarets arkitektoniske indslag.
Han havde arrangeret et større lysbilledshow, hvor han blandt andet viste eksempler på, hvordan tilgængeligheden i et hus kan laves på den bedste måde, uden det bliver alt for "institutionspræget". Derudover viste han eksempler på, at arkitekter ikke altid følger logikken for tilgængelighed. Ved arkitekternes hus er der paradoksalt nok ikke fri adgang for kørestolsbrugere….
Derfor prøver Bjarne, som selv er handicappet, gennem hans firma, Handiplan Plus, at gøre andre arkitekter opmærksomme på, at de skal tænke på tilgængeligheden for handicappede i deres arbejde.

Bofællesskaber
Ulla Moulvad, sekretariatschef for Boligtrivsel i centrum, sluttede seminaret af med at fortælle om forskellige typer for bofællesskaber. Hun forklarede, at man på forhånd indbyrdes skal gøre sig klart, hvilke regler, der skal være, og hvad man forventer dels af sig selv og dels de andre. Så undgår man de kontroverser, der vil opstå, hvis man fredag aften får en spontan "weekend ide" om at lave et bofællesskab med vennerne.

Et realistisk billede
Mine bange anelser om bolig seminarets relevans for mig, blev gjort til skamme. For sammen med den obligatoriske sociale aftenhygge med en "lille én" til hvert hjul, var der rigeligt af guldkorn at hente fra de forskellige indslag om boligen.
Seminardeltagernes egne erfaringer og spørgsmål – kædet sammen med panelets (talernes) erfaringer og teoretiske viden – gjorde, at man fik et realistiske bud på, hvad man i virkeligheden kan forvente at støde ind i af problemer, og hvordan man styrer uden om dem ved hjælp af kreativitet og gåpåmod.