En tak - 4-1999
Tekst af: Birgitte Bjørkman
Som tak for støtten til realiseringen af Paraplegikerkredsens Go Card's fik Coloplast i sensommeren overrakt et Go Card i plakatstørrelse.
I forbindelse med overrækkelsen udtalte Paraplegikerkredsens formand, Anders J. Andersen bl.a. i sin takketale:
"Billedet udstråler selvironi, der igen er en afspejling af vores udprægede humor, glæde ved livet og overskud. Disse tre begreber håber vi i Paraplegikerkredsen kan inspirere medarbejderne i Coloplast på sådan en måde, at begreberne også finder vej til jeres produkter. Vi håber, at billedet bliver til daglig glæde og inspiration."
Til alle ca. 500 medarbejdere i Coloplasts Kontinensafdeling var der et postkort af hvert motiv.
