SIT - 4-1999

Tekst af: Malene Olesen

Sidder du godt? Sidder du rigtigt?
Det var spørgsmål, der blev stillet mere end én gang, da JP. Service og TA. Service var værter ved et siddeseminar for ergoterapeuter og fysioterapeuter i september i år.
Foredragsholderen var Bengt Engström fra Sverige, som er anerkendt som én af verdens bedste siddeeksperter

Bengt Engström har siden 1986 rejst verden tynd for at fortælle om siddestillinger, og om hvordan siddestillinger kan forbedres. Han er totalt dedikeret til sit job og udviser en stor entusiasme. Han føler selv, at han skønt sine mange år i branchen, stadig har meget at give videre. Der er mange steder verden over, hvor man slet ikke er opmærksomme på siddeproblemer eller de konsekvenser, det kan have at sidde forkert.
Under Bengt Engströms turné verden over, var turen kommet til Danmark i september, hvor JP. Service og TA. Service var værter.

Budskab
Til trods for at Bengt Engström har holdt seminarer i mange år, kan man bestemt ikke sige, at underholdningsværdien er tilnærmelsesvis kedelig, for hvis Engström ikke skulle være seminarafholder, skulle han være skuespiller. Det er ved hjælp af fantastisk mimik og efterligninger af mange typer patienter, lytteren forstår og lærer, hvad han mener og ønsker, man kan og burde gøre ved de siddeproblemer, der kan opstå ved forskellige handicaps. Han sætter sig eksempelvis ned med let indad gående knæ, let strakte ben og arme, der er bøjet op under ørene. ”Hvor tit sidder I sådan?”, spørger han.
De fleste i salen var enige om, at det gjorde de aldrig eller i hvert tilfælde kun sjældent. Men der gik ikke mange sekunder før, at Engström strakte sig let, det vil sige arme, krop og ben får en tur sammen med et lille gab, der understøtter hans budskab. Med dette får han bevist, at dén bevægelse, som et stræk i kroppen giver, er det, som mange kørestolsbrugere gør, når de kompenserer for noget eksempelvis i hofter og bækken. Og hvad sker der efter denne lille demonstration. En stakkels terapeut sidder netop med indadgående knæ og fødder. Der gik ikke ret lang tid før denne terapeut fik rettet positionen.

Kompensation
Det er faktiske i dette lille ovenstående eksempel, Engström lægger vægten i sit budskab. For hvad er det, der sker, når en kørestolsbruger sidder sådan, og hvad kan der gøres for at undgå dette. Kompensere er svaret.
Kompensation kan opstå, hvis kroppen stående eller gående af den ene eller anden grund ikke befinder sig i en god stilling. Kroppen vil automatisk kompensere, prøve på at skabe en form for symmetri ved hjælp af asymmetri. Det kan f.eks. være, at kroppen falder lidt sammen, krummer lidt i ryggen, og hovedet langsomt falder ned mellem skuldrene. Men da mennesket i følge Engström er skabt med en intelligens, der byder mennesket at se på verden, tager det hagen og hovedet op, så man får en strakt og aflåst nakke, og derved har man kompensationen.

Tiden som element
Tiden er et andet essentielt element i Engströms seminar. For det er bl.a. ved hjælp af tiden, man kan afgøre, om en siddestilling er normal eller unormal. Det er ikke forbudt at kompensere eller være asymmetrisk i sin kropsholdning. De fleste gør det – endda ofte. Det er slet ikke, fordi Engström er fanatisk og siger, at det er forbudt at kompensere. Han får bare et skær i ansigtet og siger, at det, han ønsker, er, at kørestolsbrugere får muligheden for at kompensere, for størstedelen har ikke selv valgt at sidde, som de gør, men er kommet til det, fordi ingen har hjulpet dem eller været bevidste om, hvad det er, som er sket.
Hvor går grænsen mellem det normale og unormale?
Når personer kompenserer, eksempelvis med en skulder, der sidder klistret til øret eller et konstant strakt ben, er der tale om noget unormalt eller en ukorrekt siddestilling. Hvis mennesker kompenserer i længere tid, vil der være tilbøjelighed til, at der opstår alvorlige problemer eller kontrakturer. For kørestolsbrugere dækker tiden yderligere over et andet vigtigt problem, da det meste af disse menneskers tid bruges i siddende stilling. Dette stiller store krav til siddekomfort. Sidder man ikke godt eller rigtigt, er der større chancer for at få kontrakturer og derved kompensere, hvilket på længere sigt kan skabe store problemer for fysikken. Der er også større chancer for at få siddesår.

Eksempler
Engström har i forbindelse med grænsen mellem det normale og det unormale et interessant spørgsmål. Han spørger nemlig også, hvor er grænsen mellem handicap og ikke handicap? Dette uddyber han ved et lille eksempel:
En ansat bliver dårlig af at sidde foran en computerskærm og modtager behandlinger for dårlig nakke, skuldre osv. og får eventuelt en anden stol, der kan hjælpe med at få det bedre fysisk. En handicappet, f.eks. tetra- eller paraplegiker er ansat i et firma og arbejder foran en computerskærm. Vedkommende får dårlig nakke og bliver nødt til at modtage flere fys-behandlinger eller lige frem drosle ned i antal arbejdstimer. Dette skyldes helt klart handicappet, hvorimod den anden bliver syg af forkert arbejdsstilling. Konklusionen og løsningen kunne i virkeligheden være fælles for dem begge. De sidder forkert – kompenserer eventuelt hele tiden, når de arbejder, og burde tilpasse deres stole, når de arbejder. Hertil tilføjer Engström, at man med dette eksempel også kan konkludere, at kørestolen også er et led i en behandling. Mere præcist en ortopæd-behandling.
Engström kommer også med et andet eksempel: Joysticket på en el-stol kan være med til at skabe unødige problemer for brugeren. Nogle kan ikke nå joysticket og bliver derfor nødt til at læne sig fremover. Men for at holde balancen bliver vedkommende samtidig nødt til at bøje den anden arm og tage den op under øret. Dette er en klar kompensation, der kunne have været undgået, hvis man blot havde flyttet joysticket.

Papir, hammer og skumkiler
Det store spørgsmål er nu bare, hvordan undgås dette siddeproblem - alle ved jo, at én ting er teori en anden praksis. Ved seminarets afslutning viste Engström billeder, han havde taget på nogle af hans rejser. Billederne viste personer med forskellige former for handicaps, og hvordan personerne på forskellig vis kompenserede. Det var nogle triste og alvorlige billeder, hvor man umiddelbart godt kunne få tanken, at eftersom de har siddet sådan så længe, er der virkelig ikke noget at gøre. Men publikum blev klogere.
Med udgangspunkt i hvor på kroppen kompensationen var, virkede det, som om Engström gik baglæns for at finde den optimale balance og den rigtige siddekomfort. Løftede en arm, så den lå højere på armlænet, hvilket gjorde, at den anden skulder kunne komme ned til ryggen og hånden dreje sig på plads. Han ændrede på benstillingen så læn, bækken og hofte kunne sidde uden at skabe kontrakturer Han fik et kraftigt, venstredrejet hoved til at se lige frem. Det var sandt fantastisk at se, hvordan disse personer ændrede udtryk og kropsholdning inden for den samme time. Det virkede bagefter så simpelt og let. For det eneste Bengt Engström brugte var sine øjne, hænder, skumpuder, kiler, papir og pap til at lave mirakler med.

The reel thing
Men fascinationen af denne mand blev endnu større, da han afprøvede sin magi på PARAPLEGIs deltager. De indtryk, deltagerne under seminaret havde fået af Engström som en engageret og tålmodig person, var i den grad rigtige. Men det må også tilføjes, at han blev sat på prøve, hvilket var til stor gavn for tilskuerne, der med egne øjne fik set, at det nu ikke var så simpelt, som man umiddelbart kunne tro. Men endnu engang slog gode øjne, hænder, papir og pap til.
Først blev en ny VICAIR pude gjort klar og tilpasset, så der var ordentlig støtte under lårene, og kroppens og hoftens værste skævheder blev taget til efterretning. Derefter var det ryggens tur. Med hænderne blev den rigtige siddevinkel fundet, hvilket ikke var nogen let sag. For meget den ene vej og for meget den anden vej.
”Det trykker for meget på ryggen, nu falder jeg altså forover! Nu er jeg for langt tilbage og kan ikke trække vejret ordentligt” var kommentarerne. Hver gang noget blev ændret, var spørgsmålet: ”Hvordan er det nu?”. Lige meget hvad svaret lød, var det bare et nik, der forstod svaret 100%, hvorefter Engström korrigerede og prøvede igen. Men inden ryggen fandt sin rette position, var det lige nødvendigt at lave et lille papirtrick. For det viste sig nemlig, at lår og knæ faldt ind mod midten af puden. Men det klarede et stort sammenkrøllet stykke papir. Og det lykkedes. Jeg sad faktisk hvilende, afslappet, uden at lave kompensationer med en ”rigtig” vejrtrækning, der kom ud under ribbenene i begge sidder af kroppen. Det var mægtigt rart. Men sikke en tålmodighed, Bengt Engström har.

Skuespillertalent
Der er flere eksempler på Engströms dygtighed og absolutte skuespillertalent. Efter hvert seminar eller forelæsning er der workshops, hvor teorien kan blive afprøvet i praksis.
Ved en tilpasning af en stol for nogen tid siden, var Engström prøveklud som tetraplegiker, der skulle have tilpasset sin stol. Han klarede det i så fin stil, at det lykkedes terapeuterne, der skulle tilpasse stolen, at tabe ham på gulvet. Men med sit indbygget skuespillertalent virkede han særdeles overbevisende som tetraplegiker, og der var jo ikke andet for terapeuterne at gøre end at samle ham op igen. Det gjorde de så, hvorefter Engström rejser sig, siger tak for hjælpen og går. Historien fortæller, at dette gjorde én af terapeuterne, der ikke havde oplevet seminaret, så rasende, at hun forlod lokalet.

Nej, det er bestemt ikke kedeligt at komme til at sidde rigtigt!

Bengt Engström er uddannet bilmekaniker og fysioterapeut. Han afholder seminarer, er forelæser, pudedesigner, konsulent og forfatter med eget forlag.

PS. Hvis du selv synes, at du godt kunne sidde bedre, vil PARAPLEGI opfordre dig til at tale med din fysioterapeut. Denne kan hjælpe med at måle, om der evt. skulle være nogle skævheder i kroppen eller indstillinger på din stol, der kunne trænge til at blive justeret. Går du ikke til fysioterapi kan du eventuelt prøve at kontakte kommunens fysio- eller ergoterapeut.
At sidde godt kan faktisk være altafgørende for, hvor mange kræfter du har i løbet af en dag.

"Mennesket er så intelligent skabt, at det kun gør det, der føles godt!"

"Det er ikke dig, der er noget galt med, men stolen, der skal tilpasses!"

VICAIR
I forbindelse med Bengt Engströms seminar brugte TA. Service og PJ. Service lejligheden til at præsentere deres nyeste produkt, VICAIR.
VICAIR er en ny pude til kørestole, der netop er ved at blive introduceret verden over. Den er udviklet og produceret i Holland. VICAIR giver mulighed for 100% personlig tilpasning for den enkelte bruger. Den er bygget op af ca. 400 små luftfyldte trekanter, der er fordelt i flere separate kamre (trekanterne ligner de sodavandsis, man kan købe i nogle supermarkeder). De mange trekanter skaber et kaos i puden, der gør det muligt for puden at kompensere for skævheder i kroppen men også mulighed for at opnå optimal siddekomfort. Hermed menes eksempelvis, at der kommer den rigtige støtte under lårene. Kompensationen ved puden opnås ved, at de enkelte trekanter kan fjernes fra hvert kammer. Derved tilpasser man brugerens personlig form og kropsmål. På denne måde kan man optimalt forebygge tryksår og andre siddebelastninger, der kan opstå i kroppen.
Puden er udviklet i samarbejde med kørestolsbrugere, der igennem mange år har haft alvorlige siddesår og har gennemgået én eller flere operationer. For flere af disse testpersoner har resultatet været, at de er kommet helt af med deres sår.
Ønskes flere oplysninger kontakt TA. Service på tlf..: 56 72 57 77 eller JP.