Mit Paradis - 3-1998

Tekst af: Birgith Broberg

Da vi for 3 år siden flyttede ind i et dejligt, gammelt hus fra sidst i forrige århundrede, var det første gang i mit liv, jeg for alvor kunne kalde mig selv haveejer.
Og med dette fulgte forundringen over de gaver, naturen og dermed vores dejlige, gamle have byder på gennem alle årets tider.

Indtil jeg flyttede ind i vores dejlige, gamle hus, havde jeg boet i rækkehus, hvor det naturlige islæt begrænsede sig til et par potter på terrassen og en stump græsplæne.

I vores nye gamle have, så det pludseligt helt anderledes ud. Her er masser af plads og masser af liv. Her er rosenbuske, der kan dateres næsten 100 år tilbage og stauder, der igen og igen er blevet delt, siden de blev sat i årene umiddelbart efter krigen. Her er masser af havehistorie at øse af, og det forhenværende ejerpar, et elskeligt gammelt par i 80'erne, der har boet i huset i de sidste 50 år, kunne begge huske og fortælle husets og havens historie.

Hønsemøg og kolort

Blandt andet kunne det gamle ægtepar fortælle, at urtehaven aldrig har været udsat for kunstige sprøjtemidler. At hønsemøg, en spand god kolort og lidt halm foruden brændenældeafkog havde sikret, at deres grøntsager og urter var sunde og giftfri, allerede før man for alvor begyndte at interessere sig for begreber som økologi og biodynamisk havebrug.

Da jeg i min hverdag i mit arbejde som alternativ behandler beskæftiger mig en del med ernæring og lægeurter, varede det derfor ikke længe, før jeg fik lyst til at udnytte det dejlige stykke jord, de havde givet i arv.

Brugervenlig have

"At leve er ikke nok! Solskin, Frihed og en lille Blomst maa man have", skrev H.C. Andersen, og jeg kunne tilføje: "og et par kørestolsvenlige højbede".

Hurtigt fandt jeg nemlig ud af, at en "normal" have absolut ikke er en fornøjelse i længden. Efter et år med bøjet ryg, et par arme, der hele tiden syntes at mangle ca. 5 cm i at kunne nå, og hjul der til stadighed borede sig ned i mulden, besluttede jeg, at nu var det nok. Og så er det jo dejligt med en

tjenstvillig husbond. Rar som han er, min Bjarne, gik han straks i gang med at lave en brugbar have til mig. Urtehaven blev delt i to: en lav og en høj side, "hans" og "hendes". Og sikken en forskel, det gjorde, at havens afgrøder nu pludseligt befandt sig en halv meter over jorden og omkranset af fliser i min side af "kålgården". Ingen dårlig ryg, ingen hjul der borer sig ned, i stedet en ublandet glæde over at kunne dyrke og høste sunde og friske fødevarer i min helt egen brugervenlige have.

Livets cyklus

Som sagt, har jeg levet det meste af mit liv i lejlighed, og måske er det derfor, at jeg igen og igen

forundres over de gaver, naturen og dermed vores dejlige, gamle have byder på.

Jeg mener faktisk helt alvorligt, at jeg er blevet et andet menneske, efter at jeg har fået mulighed for at komme i nærkontakt med naturen. Respekten for naturen og alt det, den stiller til rådighed for os, er vokset betydeligt, efter jeg selv er blevet en aktiv del af processen. Livets cyklus udfoldes lige foran næsen på en, mens der sås, høstes og gemmes til mørkere tider.

Moder Hyld

Alle årstiderne har sine egne særlige gaver og oplevelser at tilbyde os: I forsommeren vågner den gamle Moder Hyld og fortryller med sine duftende blomsterklaser. Her står hun og holder de onde ånder fra hjemmet og tilbyder os på samme tid muligheden for at gemme den fine forsommer på flaske. Enhver, der har prøvet at åbne en flaske hyldeblomstdrik en mørk og trist vinterdag for igen at dufte den begyndende sommer med alle dens glæder, ved præcis, hvad jeg her taler om.

Så er det tid for at rense og forberede jorden. Drivbænkene og drivhuset plantes til. Stiklingerne, der kort tid efter på forunderlig vis dukker op af jorden, opstået af små bitte frø, udplantes og følges nøje. De er så små og sarte, og alligevel rummer de i deres indre både overlevelsens styrke og

den næste høst med det. Senere dukker de tidlige afgrøder op af jorden: majroer, radiser og den pureste løg. Der luges og renses og enhver regnorm, der titter frem af mulden, får et 'Goddag' til begge ender og puttes tilbage i jorden.

Urtehavens gavebod

Så kommer tiden, hvor vi kan begynde at høste de første tomater og agurker i drivhuset. Her er ikke tale om tomater, der er drevet frem i rockwool med kunstige gødningsstoffer svuppene om fødderne. Nej, her er tale om pragtfulde, dybrøde duft- og smagsoplevelser, der vidner om jord, solens livgivende stråler og tålmodighed. I de sene sommermåneder bugner så for alvor urtehavens gavebod af porrer, gulerødder, rødbeder, bladbeder og kål. Her er alt, hvad hjertet kan begære og middagsbordet er en opvisning i saft, kraft og sundhed. Og bedst som man skulle tro, det hele havde nået sit højdepunkt, er frugterne i de gamle æble-, pære- og blommetræer parate til

at glæde os.

Men ikke engang her slutter det, den kloge havedyrker har nemlig sørget for grønkål, vinterporrer og portulak i urtebedet og måske endda et par hårdføre urter i drivhuset, så der er frisk grønt langt hen på vinteren.

Og i de koldeste måneder, hvor afgrøderne ikke længere er til rådighed, ja så er der fuglelivet og de smukke morgener, hvor Snedronningen har pudret træer og buske og skabt en verden af sølvglimmer og eventyrliv udenfor vinduerne.

Husapotek

Jo, haven er gavmild både med afgrøder og oplevelser. Her kan du få alt lige fra en stille stund under æbletræets tyngede grene til de naturligste vitaminpiller, man kan tænke sig: Gulerødder rige på A-vitamin, grønkål, der strutter af C-vitaminer, og mængder af mineraler og sporstoffer i alt det grønne, der gror, og som forebygger cancer og giver energi og styrke til livet. Urtebedet er i sig selv et helt husapotek. Her kan man dyrke urter, der rummer hundredårig, medicinsk historie. Her vokser citronmelissen, som af den store muslimske læge, Avicenna blev omtalt som "planten, der fryder hjertet", og som i varmt udtræk er nyttig i behandlingen af forkølelse og influenza. Her finder man ligeledes salvie, hvis navne betyder "at frelse"; et bevis for at salvie i århundreder har været værdsat for medicinske egenskaber, herunder blandt andet evnen til at afhjælpe smertefuld menses og hedeture i klimakteriet. Pebermynten står her også, stor og busket, og tilbyder sine blade til behandling af maveonde, dårlig fordøjelse og kolik. I urtebedet er der plads til det hele både urter til madlavningen, til brug i krydderolier og -eddiker, til anvendelse i urtete og -udtræk, til både forebyggelse og helbredelse.

Naturens under

Naturen er rig, og har du en lod jord, deler den hjertets gerne med den, der ligger lidt arbejde deri. Giv dig selv lov til at opleve den glæde, det er at se noget gro og modnes. Hvad enten det er en frodig og klog gammel have, som den vi er beriget med, eller det blot drejer sig om urtekrukker i vindueskarmen - underet er i bund og grund lige stort.

Og husk så endelig at sende en ærbødig tak til havens engle, alfer og nisser - for uden dem, går det jo slet ikke...……

OPSKRIFTER:

Broget salat med blomsterkarse (nasturtium)

Rens og skær en squash i små tern, skyl et salathoved og bræk det i mindre stykker. Skyl bønnespirer og skær et par tomater i både. Bland alle grøntsagerne og pynt salaten med oliven og blomsterhoveder af blomsterkarsen. Rør en dressing af lidt olivenolie og kryddereddike og hæld

blandingen over salaten.

Ost med sommerurter

Bland 125 gr. hytteost med 2 spiseskefulde cremefraiche og pisk 1spiseskefuld hakket fennikel, 1 spiseskefuld hakket citronmelisse, 2 spiseskefulde hakket persille og 1 knust fed hvidløg i. Som en lækker forret kan urteosten smøres på tykke agurkeskiver.

Urteudtræk i vin

Den enkleste metode til at krydre vin med urter er at lade dem trække i vinen. Følgende urter kan bruges: hjulkrone, hyldeblomster, lavendel, citronmelisse og skovmærke.

Eksempel: 3 spiseskefulde lavendelblomster lægges i 1 flaske halvtør hvidvin i 24 timer. En sukkerlage tilberedes ved at 1 spiseskefuld rørsukker småkoger med 3/4 dl vand i 10 minutter. Når

lagen er kold, tilsættes den siede vin sammen med 1/2 glas cognac. Serveres afkølet.

Hyldeblomstdrik

Ca. 20 hyldeblomstklaser og 2 citroner i tynde skiver lægges lagvis i en stenkrukke eller gryde. 1 liter vand bringes i kog, og 1 kg lys farin opløses heri. Sukkervandet afkøles og 20 gr. citronsyre udrøres deri. Sukkervandet hældes over hyldeblomsterne og citronskiverne og trækker i 3 døgn. Rør af og til forsigtigt for at få blomsteraromaen ud i vandet. Saften sies, og der tilsættes 1 tsk. natron. Nydes spædet op med koldt vand og en skive citron og isterninger.

Urteeddike

Skold en flaske og put et par kviste krydderurter i. Hæld hvidvinseddike i til flasken er fuld, luk flasken og sæt den i et solfyldt vindue i 2 uger. Si eddiken fra og hæld den på en ny flaske med friske urtekviste, og eddiken er klar. Urter der kan anvendes: mynte, estragon, timian, basilikum dild og rosmarin. De kan desuden tilsættes afskallede hvidløgsfed, chili, hele korianderfrø eller kommen. Til citroneddike bruges en halv, finthakket, usprøjtet citron med skal og kerner - lad igen trække 2 uger og si, tilsæt en kvist citrontimian og blandingen er klar.

Pesto (basilikumsauce)

75 gr. friske basilikumblade, 2 fed hvidløg, lidt salt, 25 gr. pinjekerner/valnødder og 75 gr. parmesanost køres sammen i køkkenmaskine. 4 spiseskefulde olivenolie tilsættes under stadig omrøring. Serveres til friskkogt pasta.

Enhver, der har prøvet at åbne en flaske hyldeblomstdrik en mørk og trist vinterdag for igen at dufte den begyndende sommer med alle dens glæder, ved præcis, hvad jeg her taler om.

Livets cyklus udfoldes lige foran næsen på én, mens der sås, høstes og gemmes til mørkere tider.