Tema - 3-1998
Tekst af: Birgitte Bjørkman
Dette efterårsnummer af PARAPLEGI handler om HAVEN.
Til inspiration for alle dem, som har mulighed for at udnytte et større eller mindre areal til at udføre havearbejde – hvadenten man ønsker blomsterflora, urtehave, drivhusvækst eller måske har ideer om anlæggelse af japansk inspireret have.
De kommende vintermåneder giver mulighed for at udtænke haveplaner og design, eksempelvis med anlæggelse af højbede og god stenbelægning. Og hvad med et frugttræ, hvor frugterne hænger i kørestolshøjde!
Havefolket er ikke i tvivl. At så, dyrke og høste egne blomster, krydderurter og grøntsager er en nydelse, som de nødigt ville undvære.
