Arbejdsliv - skånejob

Jeg kan selv tilrettelægge mine arbejdsdage

Mogens Jensen arbejder som idrætsmedarbejder i Dansk Handicap Idræts-Forbund.
Jobbet er et skånejob, og det passer ham fint, at han selv kan tilrettelægge sine arbejdsdage.

Jeg arbejder for det meste på kontoret i Viby, men er også i Viborg. Det passer mig dog godt, at der er stor fleksibilitet i mine arbejdsdage, så de ikke bliver for lange og pressede.

Tekst: Birgitte Bjørkman

Mogens Jensen fra Aarhus har været ansat i snart 20 år i et skånejob hos Dansk Handicap Idræts-Forbund (DHIF). Hans arbejdsopgaver er bl.a. at være koordinator for underviserteamet i Team Nord, som dækker region Midt- og Nordjylland. Desuden underviser han på folkeskoler, social- og sundhedsskoler og ergo- og fysioterapeutskoler. Formålet er at udbrede kendskabet til handicapidræt.
– Jeg bliver såmænd også brugt til polterabender, fortæller den 50-årige Mogens og fortsætter med et smil:
– Det er jo en sjov måde at kombinere formidling af viden og indsigt om handicapidræt.
En anden arbejdsopgave er planlægningen af sommerkurset ”Handicapidræt for alle” i uge 27 på Egmont Højskolen, og dertil er der almindeligt forefaldende kontorarbejde.

Beskyttende vilkår

Jobbet i DHIF er på blot 10 timer, men kombineret med et skånejob i Handi-K@, som er et dagcenter for voksne, fysisk handicappede, løber Mogens’ arbejdsuge op på 20 timer.
– Da skånejobbet er på beskyttede vilkår, kan jeg i stor udstrækning selv tilrettelægge mine arbejdsdage. Som udgangspunkt er jeg på arbejde de fire første hverdage, fem timer om dagen, fortæller Mogens og fortsætter:
– Timelønnen er ikke så stor, men da jeg modtager førtidspension, så giver det sammenlagt en god indtægt.
Mogens har overvejet muligheden for at blive ansat i et fleksjob hos DHIF.
– Men kun lidt. Jeg er godt tilfreds med mit skånejob.

En udfordring

Mogens blev uddannet bygningssnedker 1982 og arbejdede efterfølgende hos forskellige mestre. En ungdomsferie i Spanien i 1987 sætter den 25-årige Mogens’ fremtidige erhvervsmuligheder på standby. Efter en badeulykke vender Mogens hjem som tetraplegiker og må indse, at han ikke kan vende tilbage til sit job som byggemontør hos Nordisk Byggemontage i Herlev.
– Jeg er én af dem, der er mere til det praktiske end det boglige. Det var derfor en stor udfordring for mig. Jeg skulle pludselig tænke i helt andre baner, fortæller Mogens, der var gået ud af 9. klasse.
Mogens startede på VHC og tog 10. klasses fag i dansk og engelsk suppleret med EDB undervisning.
– Mine tanker var dengang, at jeg kunne videreuddanne mig til byggeteknikker eller bygningskonstruktør… eller måske arkitekt. Men jeg fandt hurtigt ud af, at en teoretisk uddannelse ikke var mig.
Mogens startede i stedet på fuldt skema på Handelsskolen, men efter et længere sygefravær måtte Mogens erkende, at han ikke kunne fuldføre det.

Såede kimen til jobbet

Inden ulykken var Mogens en aktiv idrætsudøver.
– Idrætten er en stor del af mit liv. Som knægt gik jeg til fodbold, jeg spillede håndbold og var også konkurrencesvømmer i en årrække.
Med den baggrund meldte Mogens sig til en rekrutteringslejr i Oksbøl for nyhandicappede.
– Det var i Oksbøl, at jeg igen fik lyst til at dyrke idræt, og det var også her, at min interesse for rekruttering til handicapidræt blev vakt.
Mogens prøvede sig frem med både svømning og bordtennis. Men det var kørestolsrugby, der for alvor tændte ham, og han var med til at starte Danmarks første kørestolsrugbyhold op i Viborg tilbage i 1991. Her spillede han i seks år og var bl.a. med til det første EM i Sverige.
Mogens begyndte også at arbejde frivilligt i DHIF og fik et netværk i foreningerne. Da muligheden bød sig for et skånejob som idrætsmedarbejder, var Mogens ikke i tvivl. Og siden har jobbet givet Mogens noget både på den faglige og personlige konto.
– Det betyder meget for mig at have noget at stå op efter. At være en del af noget, have kollegaer man dels kan udvikle sig fagligt med, dels kan snakke med om alt muligt. Privat er vi også sammen, når vi tager ud og bowler sammen eller tager til koncerter.

Det tætteste, Mogens kommer idrætten i dag, er knapt så vildt som rugby’en.
– Jeg ligger og plasker rundt i et varmtvandsbassin en gang om ugen. Men jeg har planer om at spille kørestolsrugby igen. Det vil jeg, når tiden og energien er til det, slutter Mogens.