Arbejdsliv: Lærer på friskole

Det giver god mening

Marianne Steiner-Nobel fra Hundested er lykkelig for sit job, der blot tæller knapt syv timer som lærer på en lilleskole. Hun bliver trukket i sin førtidspension, men at det ikke giver nogen økonomisk gevinst, er mindre vigtigt.
- Vi har alle behov for at vide, at der er brug for os.

Tekst: Birgitte Bjørkman

57-årige Marianne Steiner-Nobel er uddannet fysioterapeut og folkeskolelærer. Det sidste var hun på den lokale folkeskole, indtil en række diskusprolapser, operationer og en indsnævring i rygmarvskanalen tvang hende til at sygemelde sig.
Op til den sidste operation var Marianne blevet ansat i et flexjob på skolen, men selv om det kun var på halv tid, var det svært for Marianne at få dagligdagen til at fungere.
- Jeg har nedsat kraft og udtrættes hurtigt, men det var svært for mig at begrænse mig. Kravene var store, og jeg havde for mange timer, fortæller Marianne og tilføjer:
- Og så havde mine kollegaer ikke den store forståelse for min situation.
Man kan ikke se på Marianne, at hun har en rygmarvsskade.
- Og hvad man ikke kan se, er svært at forstå.
Det har Marianne som gående rygmarvsskadet måttet erkende. Men det er svært, indrømmer hun:
- Jeg oplever ofte en manglende forståelse og bliver også misforstået. Folk forstår ikke, at jeg går den ene dag og kommer kørende i kørestol med min Swisstrack foran den næste dag.

Fra job til førtidspension

Marianne erkendte efter den femte operation, at hun måtte sige farvel til jobbet, og med opbakning fra en god sagsbehandler søgte hun om førtidspension. En sag, der gik nemt og smertefrit, fortæller Marianne med et smil:
- Jeg er utrolig taknemmelig over, at jeg fik den mulighed. Det ville nok ikke have sket i dag, hvor alle skal ud i flexjob.
Marianne gik hjemme i næsten to år med den nyerhvervede førtidspension. Spanskundervisningen, hun havde tilmeldt sig på aftenskole, var kun en lille adspredelse, og hun savnede den sociale kontakt, som et job giver.
- Derfor tog jeg kontakt til Halsnæs Lilleskole i Torup nær Hundested i håb om, at de kunne bruge mig nogle timer om ugen.

Kontrakt på 6,7 timer

Marianne havde heldet med sig, og siden har hun været beskæftiget som lærer på den lokale lilleskole, først som vikar og i dag som fastansat på ordinære vilkår. Blot med den væsentlige forskel, at ansættelseskontrakten lyder på 6,7 timer om ugen.
På spørgsmålet om, hvad de seks-syv timer betyder for Marianne, kommer svaret promte:
- Meget! Jeg stortrives … det giver mig en masse menneskeligt gennem både mine gode kollegaer og børnene. Det giver mening med, at man har en uddannelse. Det betyder rigtig meget for mig, at jeg kan bruge min faglighed.
For Marianne betyder det også, at hun i dag har overskud til, sammen med sin mand, at være noget for deres tre børn og to børnebørn.

Stor forståelse

Jobbet indeholder både undervisning, møder på skolen med forældre og kollegaer og møder på kommunen.
- Jeg har en super god skoleleder, der har stor forståelse for min fysiske formåen. Hun hjælper mig med, at jeg ikke kommer til at lave for meget. For det har jeg selv svært ved – selv om jeg ved, at det rammer mig dagen efter. Jeg lider stadig af den der med, at ”jeg nok bare skal tage mig sammen”.
Også Mariannes kollegaer accepterer, at hun ikke kan det, de kan, og det har heller ikke, fortæller Marianne, givet anledning til misundelse, at hun arbejder så få timer.
- De er glade for mit bidrag til skolen, og de har hjulpet mig meget med at vise, at “du er én af os”. Det er jeg meget taknemmelig over.
Så længe Marianne kan arbejde, vil hun gøre det. Men hun ved også, at der er risiko for en forværring, og at hun måske ikke har fået sin sidste operation.
- Lige nu er jeg fantastisk glad for den mulighed, jeg har fået. At have førtidspension og samtidig kunne være tilknyttet en arbejdsplads.

Giver god mening

Det er ikke for økonomien, Marianne arbejder.
- Der bliver trukket i min førtidspension, så økonomisk får jeg ikke noget ud af det. Men jeg vil hellere tjene mine egne penge og have det sjovt, fastslår Marianne med et stort smil og tilføjer:
- Vi har alle behov for at vide, at der er brug for os. Det giver god mening.