Arbejdsliv job og studie

Her hersker ikke heltemod
men en god portion realisme

Hvis man kaster sig ud i ingeniørstudiet, når man sidder i kørestol, er man så en helt? Ikke når man hedder Niels W. Sehested. Han ved bare, hvad han vil og er helt afklaret omkring, hvad han kan.

Tekst: Mette Bernt

Jeg skal møde 29-årige ingeniørstuderende Niels W. Sehested om en snak om studiedrømme, ambitioner og begrænsninger.

Minus medlidenhed

Niels blev rygmarvsskadet som 18-årig, da han landede uheldigt i et trampolinspring. Men at livet leves fra en kørestol har ikke gjort ham bitter, og han ønsker ikke medlidenhed fra sine omgivelser. Heller ikke fra kollegaerne i det ingeniørfirma, som han er i praktik hos.
Det er naturligt, at vi taler om ulykken og handicappet, fordi konsekvenserne er vanskelige at overse, men egentlig er det ikke det, der fylder i samtalen med Niels. Det gør til gengæld drømmen om at blive ingeniør, få et job, hvor fagligheden udfordrer. Drømme, de fleste kan genkende, og som flere gange får mig til at glemme, at jeg sidder over for et menneske, som ikke lige kan rejse sig fra sin stol.

På lige fod

Fra start har Niels gjort det klart over for ingeniørfirmaet Stokvad, hvor han netop har afsluttet sin praktik, at han ikke ønsker særbehandling – og det var for Stokvads vedkommende heller ikke årsagen til, at Niels blev en del af deres team.
- Da vi blev spurgt, om vi ville have Niels i praktik, sagde vi ikke ja, fordi Niels sad i kørestol, eller fordi vi syntes, det var synd for ham. I ledelsesgruppen var vi enige om, at hvis Niels skulle i praktik, var det fordi, vi havde opgaver til en praktikant. Det havde vi, og i det perspektiv er Niels hos os på lige fod med tidligere praktikanter, siger partner i Stokvad, Jan Mortensen og fortsætter
- Selvfølgelig er der noget, der er anderledes. Niels har fx sin hjælper til at sidde på vores kontor, når han er her, og han arbejder ikke fem dage om ugen, men er her på aftalte dage og kan også arbejde hjemmefra. De opgaver, der lander på Niels’ bord, bliver løst på et fagligt højt niveau, og det er ikke alle, der er så dedikerede til deres fag, som Niels er.
Med ordene dedikeret og højt fagligt niveau rører Jan Mortensen ved noget af det, der er allervigtigst for Niels.

Pumpekurver – det er da megafedt

Niels er uden tvivl en ung mand med faglige ambitioner. En mand, som har haft en drøm om at blive ingeniør, siden han var teenager.
- Vi havde sådan noget uddannelsesvejledning i folkeskolen, og her blev jeg klar over, at det var det, jeg ville. Jeg boede som barn på en gård fra 1800-tallet og vaklede mellem, om den skulle være min fremtid, eller jeg skulle være ingeniør, siger Niels og udbryder pludselig midt i et stort smil:
- Og så sad jeg pludselig der på Ingeniørhøjskolen og tænkte: De der pumpekurver – det er da megafedt.
Netop begejstringen for sit fag – at kombinere teori og praksis – gør, at Niels gerne vil være ingeniør. Med et højt ambitionsniveau er han altid gået efter at arbejde sammen med de mest seriøse på studiet.
- Jeg har jo mødt mange, fordi jeg tager dobbelt så lang tid om uddannelsen. På et nyt semester sætter jeg mig altid bagerst, så kan jeg følge med i, hvem der er mest aktive og kompetente. Dem går jeg efter at komme i gruppe med, siger Niels med et skælmsk smil.

Jeg kan klare alt – når bare jeg er realistisk

Sådan lyder det fra Niels, og det bliver tydeligt, at hans høje ambitionsniveau ikke har foranlediget en tro på, at træerne vokser ind i himlen. Niels er netop realistisk og kender sine begrænsninger. De handler ikke så meget om, at han ikke kan gå, men mere om, hvor meget han kan klare at være på arbejde. På studiet kan han fx ikke tage en slutspurt op til en projektaflevering, hvor han arbejder 24 timer i døgnet. Overarbejde op til en deadline er heller ikke en mulighed ganske enkelt, fordi det giver alt for voldsomme smerter, som minder om fantomsmerter. Niels ved, hvad han taler om, for da han efter ulykken skulle færdiggøre HTX, fortsatte han i samme høje tempo som før – og det kom til at gøre ondt.
- Det er supergodt, at vi laver de her samarbejdsaftaler, når vi indleder et gruppearbejde på ingeniørstudiet. Det gør alle grupper, og for mig har det betydet, at det er her, jeg kan sige: Jeg kan ikke tage en slutspurt, hvor jeg arbejder 24 timer i døgnet. Til gengæld arbejder jeg stabilt 15 timer om ugen gennem hele semestret, siger han.
Netop aftalerne er vigtige for Niels og noget, han har lært meget af.>
- Jeg har lært utrolig meget af de aftaler, vi har arbejdet med på Ingeniørhøjskolen. Det hjælper mig nu og også den dag, jeg får et job, at jeg kan stå frem og sige, hvordan jeg kan bidrage. Det har andre jo ikke mulighed for at vide noget om, siger han. Jan Mortensen nikker samstemmende
- Helt fra start har Niels været meget tydelig omkring, hvordan han nødvendigvis må indrette sit liv. Det, at Niels er så afklaret og udtrykker sig klart, har gjort det let for os at have ham i praktik. Fx gav han os fra starten klar besked om, at hans hjælper ikke skulle sidde ved siden af ham, så han sidder et andet sted på vores kontor. Niels’ indstilling er i det hele taget guld værd ikke kun for ham, men også dem, han skal arbejde sammen med.

Føler sig ikke bundet

Spørger man Niels, hvad han gerne vil opnå med et job, bliver det for alvor tydeligt, at for ham er det basale akkurat lige så vigtigt, som det er for os andre.
- Jeg ville helt sikkert være blevet arbejdsnarkoman, hvis jeg ikke havde været ude for en ulykke. I dag har jeg et liv, som ikke kun er arbejde. Hvor jeg har tid til at være sammen med min kone og min søn. Jeg kan køre bil, spille rugby og kan lige som alle andre lide at være sammen med gode venner. Jeg er ikke bundet. Der er ikke noget, jeg karrieremæssigt skal nå, og jeg er økonomisk uafhængig. Så jeg er ikke tvunget til at have et job på grund af indtægten, men jeg synes, man skal bidrage, det man kan, for at forsørge sig selv. Det ligger mig meget på sinde. Og så har jeg bare lyst til at beskæftige mig med noget, der interesserer mig, bruge mit hoved og få den faglige sparring – og have en helt almindelig hverdag.

 

8 gode råd

Niels har lært meget af såvel studie- som praktikophold og giver her gode råd om, hvad man skal være opmærksom på.

1) Undersøg, hvilke muligheder, der er på det studie, du gerne vil ind på

2) Find ud af, om der er mulighed for kun at studere på halv tid over en periode, der er længere end det, studiet er normeret til

3) Få uddybet, hvilke arbejdsopgaver et eventuelt praktiksted har til en praktikant

4) Undersøg om studie- og praktiksted er indrettet handicapvenligt

5) Undersøg, om det er muligt at have en anden type arbejdsstation, hvis det er nødvendigt for dig

6) Vær åben omkring, hvad du kan og ikke kan

7) Afstem forventninger hos studiekammerater og praktiksted

8) Vær ærlig og realistisk